Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stensballegaard - Stenskred - Stenskrift - Stenslag - Stensmerter - Stensnit - Stensonde - Stensop - Stensuger - Stensætninger - stentando - Stentegning - Stentor - Stentryk - Stentrykker - Stentøj - Stenugle - Stenurt - Stenvall, A. - Stenvender - Stenviksholm - Stenyklaros - Stenzler, Adolf Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe der var flere Sønner, føjede Juel-Vind
Krag’ernes Navn og Vaaben til sine. Af den
trefløjede, grundmurede Hovedbygning er
Midterfløjen paa 2, Sidefløjene paa 1 Stokværk. Den
er opført 1692—94 af Baron Krag. S, har et
Tilliggende paa c. 350 Tdr Land.
B. L.
Stenskred, se Lavine.
Stenskrift, se Lapidarskrift og
Grotesk.
Stenslag, se Skærver.
Stensmerter kaldes Smerter, som forvoldes
ved Tilstedeværeisen af Sten i forsk. Organer,
særlig Blæren, Nyrerne ell. Galdevejene. S. har
ofte en bestemt Karakter, forsk. efter, i hvilket
Organ Stenene findes.
V. Sch.
Stensnit, se Stenoperationer.
Stensonde [-’såndə], en Metalsonde af
Størrelse som et Kateter; men medens et
Metalkateter er krummet efter en Cirkelbue, er S. bøjet i
en Vinkel c. 3—4 cm fra Spidsen. Derved kan
S. let føres ind i og bevæges inde i Blæren og
ved Anslag give Underretning om Stens
Tilstedeværelse. Den bedste Form er angivet af
Guyon, hvis S. dog kun er en uvæsentlig
Omdannelse af Thompson’s.
(E. A. T.). V. Sch.
Stensop, se Madsvampe og Rørhat.
Stensuger, d. s. s. Stenbider (se
Skivefisk); Navnet S. anvendes ogsaa lokalt for en
Flynderfisk, nemlig Mareflynderen.
Ad. J.
Stensætninger fra Stenalderen, se Dysse,
Jættestuer, Gravkister; fra senere
Jernalder er Stensætninger i Form af en Baad:
Skibssætninger; de dækker i
Almindelighed en Grav. Fra Oldtidens forskellige
Afsnit stammer Bautasten, der stundom, især
paa Bornholm, kan findes i større Grupper.
Andre S. kan fremkomme, naar Gravhøje
afgraves, af yderst vekslende Skikkelse, ofte som
Randsten eller Gærde om Højfoden eller som
Dække over Gravene i Højens Indre.
H. A. K.
stentando, stentáto (ital.), musikalsk
Foredragsbetegnelse: vægtig og tøvende.
S. L.
Stentegning, se Litografi.
Stentor nævnes i Iliaden som en Græker,
der kunde raabe lige saa stærkt som 50 andre;
derfor bruges alm. »Stentorstemme« som
Betegnelse for en meget stærk Stemme.
H. H. R.
Stentryk (eng.: stone printing, fr.:
lithographie), se Litografi.
Stentrykker, se Litograf.
Stentøj (tysk »Steinzeug«, »Steingut« fr. Gres
cerame, eng. Stone ware) er ligesom
Porcelæn to Gange brændt og cindret, men er af
noget grovere Bestand. Foruden alm. Ting til
tekn. og Husholdningsbrug udføres der i den
senere Tid en Mængde Luksusvarer af mere
dekorativ Art, idet næsten alle større keramiske
Fabrikker beskæftiger sig dermed, bl. a. den
kgl. Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl i
Kbhvn. Det egner sig foruden til malerisk
Dekoration særlig for farvede og flammede
Glasurer. (Litt.: E. Hannover, »Keramisk
Haandbog«).
Arn. K.
Stenugle, d. s. s. Kirkeugle, se Ugler.
Stenurt, se Sedum.
Stenvall [’ste.nval], A., se Kivi.
Stenvender (Polsk Vibe; norsk
Stenvælter, Sandkjell) (Strepsilas interpres L.)
kaldes en til Brokfuglegruppen (Charadriinæ)
hørende smuk lille Vadefugl lidt større end en
Stær med kort, graasort Næb, lave rødgule Ben
og meget brogede Farver, især i
Parringsdragten. Ryg og Vinger er rødbrune med mørke
Længdestriber, Undersiden, Bagryg og Hovedet
er hvide, medens der tværs over Brystet gaar
et bredt sort Baand, hvorfra der paa hver Side
strækker sig en tvedelt Stribe op paa Hoved og
Hals. Ungerne og de gl. i Vinterdragt er langt
mindre livligt farvede. S. yngler i de
cirkumpolare Egne, desuden over en stor Del af det
nordlige Europa og Asien, medens den om
Vinteren flyver helt ned til Klodens sydligste Dele.
I Norge yngler den spredt langs Vestkysten, i
Danmark, hvor den, altid enkeltvis, ynglende
Fugl nu er mindre udbredt end tidligere, paa
talrige Smaaøer og ved Jyllands Vestkyst. S.
er en hurtig, urolig Fugl, der søger Føde ved
Strandkanten og har sit Navn af dens Vane at
vælte mindre Sten for at søge efter Orm o. a.
Smaadyr under dem. I Parringstiden lyder
dens i hurtig Rækkefølge gentagne, smukke
kraftige Skrig som en Slags Sang. Æggene
lægges paa Sandet ell. mellem Strandplanter, er
3—4 i Tal, af Farve hvidgraa med sortebrune
Pletter. Naar Ungerne er udfløjne, strejfer
Fuglene om enkeltvis ell. i Smaaflokke ved
Kysterne for at drage bort i Aug.—Septbr.
O. H.
 |
| Stenvender (Strepsilas interpres). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
