Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Presse) - Sverige (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Skånska Correspondenten« i Lund (1832—55),
»Östgöta Correspondenten« 1838, »Barometern«
i Kalmar m. fl. Aartierne omkr. det 19. Aarh.
Midte karakteriseres af en vis Stilstand, men
med de i Intensitet stigende politiske
Modsætninger fra og med 1880’ernes Begyndelse gaar
den sv. Presse ind i en ny Periode, i hvilken
de stadigt øgede tekn. Muligheder
efterhaanden fører Journalistikken frem til vore Dages
mangesidigt orienterende, vaagne og oplyste
Presse. »Stockholms Dagblad«, lige siden 1824
dagligt Morgenblad, var allerede omkr. 1870
blevet et af Sveriges indflydelsesrigeste
politiske Blade, ligesaa det 1864 oprettede »Dagens
Nyheter«; 1884 grundlagdes »Svenska
Dagbladet«, 1885 »Socialdemokraten« og »Vårt Land«,
1889 »Stockholmstidningen« og 1891 det
frireligiøse »Svenska Morgonbladet«, medens de gl.
»Aftonbladet«, »Dagligt Allehanda« og »Post-
och Inrikes tidningar« vedblivende, om end
under delvis ændret Regimente, bestod og
indtraadte i den moderne Presses Rækker.
Samtlige de senest nævnte med Undtagelse af »Vårt
Land«, der er gaaet op i »Nya Dagligt
Allehanda«, tilhører stadig de ledende
Hovedstadsblade med »Nya Dagligt Allehanda«
yderst paa højre Fløj og »Socialdemokraten«
paa den venstre; af de øvrige maa »Svenska
Dagbladet« og »Stockholms Dagblad« betragtes
som Højreorganer, medens
»Stockholmstidningen« og »Dagens Nyheter« er orienterede i
liberal Retning; »Post- och Inrikes tidningar«
indtager en Særstilling betinget af dets
Karakter af Organ for officielle Meddelelser.
Forbedringer i Trykningsteknikken og
Fuldkommengørelsen af Telegram- og
Korrespondentvæsenet udgør Grundvolden for den umaadelige
Udvikling, den sv. Presse er undergaaet i de
sidste Aartier. De daglige Hovedstadsblade
udgaar som Regel i to Udgaver, en for Sthlm og
en for Provinserne; de fleste har illustrerede
Søndagstillæg med Bidrag af Landets
betydeligste Penne. Oplagene for de største varierer
mellem c. 60000 (Hverdage) og 100000
(Søndage). Ogsaa den sv. Provinspresse har
opnaaet en betydelig Udvikling, »Göteborgs
Handels- och Sjöfartstidning« og »Sydsvenska
Dagbladet Snällposten«, Malmö, grundlagt 1848,
kan nævnes som nogle af de vigtigere
Provinsblade. Enhver mere betydende By har nu
sit eget Organ, mange har to eller flere; der
udkom 1923 c. 400 Provinsdagblade. Ved
Siden af den egl. Presse har de illustrerede
Ugeblade opnaaet en enorm og daglig øget
Udbredelse. »Veckojournalen«, »Allt för Alla«,
»Idun«, »Var 8. Dag« m. fl. udgaar i store
Oplag. Ikke mindre betydningsfuld har den sv.
Tidsskriftlitteraturs Udvikling lige fra det 19.
Aarhundredes Midte været. Det regnes, at der
f. T. udkommer c. 1100 Tidsskrifter (med over
20000 Numre), af hvilke selvfølgelig dog
adskillige er af mere lokal ell. sporadisk Natur, men
mange ogsaa ledende Samlingsorganer for
allehaande videnskabelige Specialomraader. Af
Tidsskrifter med mere almen Karakter kan
nævnes »Svensk Litteraturtidskrift« (1865—69),
udg. af C. R. Nyblom og senere H. Forssell, og
dets Fortsættelse »Svensk Tidskrift« (1870—76),
udg. af Forssell og senere H. Hjärne, »Ny
Svensk Tidskrift« (1880—90), »Svensk
Tidskrift« (1891—95), under ny Ledelse og med
mere politisk (unghøjre) Anstrøg genoprettet
1911, udkommer stadig. Endvidere
»Nordisk tidskrift för politik, ekonomi och
litteratur«, udg. i Lund 1866—70 af G. K. Hamilton,
»Framtiden« (1868—71), udg. af C. von Bergen,
»Samtiden« (1871—74), udg. af O. F. Bergstedt,
det af den Letterstedt’ske Forening udgivne
»Nordisk Tidskrift« (siden 1878, med
skandinavisk Redaktion), »Ord och bild«, mere litterært
holdt og rigt illustreret (siden 1892, udg. af K.
Wåhlin), »Tidskrift för hemmet« (1859—85),
fortsat af »Dagny«, »Det nya Sverige«
(Unghøjreorgan, udkommende siden 1907), »Tiden«
(socialdemokratisk, siden 1909). (Litt.: B.
Lundstedt, »Sveriges periodiska litteratur«
1—3 [1895—1902]; O. Sylwan, »Svenska
pressens historia till statshvälfningen 1772« [1896];
Samme, »Pressens utveckling under det
nittonde århundradet« [1924]; »Publicistklubben«
[1924]).
G. C.
Historie.
Det nuv. S.’s ældste Bebyggelse og primitive
Udviklingstrin, indtil den i egl. Forstand hist.
Tid kan siges at tage sin Beg., betinges af
naturhistoriske Forhold, om hvilke vi maa
hente Oplysning først og fremmest hos
Geologerne. Disse lærer, at saavel Klimaet som
Forholdet mellem Land og Hav er undergaaet
store Forandringer i Norden i den lange Tid,
der er hengaaet efter Menneskets første
Optræden i Mellemeuropa. Først da den af
Interglacialperioder afbrudte Istid nærmede sig sin
Afslutning og Isen langsomt trak nordpaa,
kunde Naturforholdene tillade Mennesker at søge
deres Hjemsted ogsaa her i Norden. Man har
beregnet, at henved 15000 Aar er hengaaet,
siden Isen begyndte at smelte ved Skånes
Sydkyst, og c. 10000 Aar siden Bræerne
indskrænkedes til deres nuv. Udstrækning i den
skandinaviske Halvøs nordligere Dele. Ved
Nedisningens Afslutning laa S. lavere end nu, saa
at paa Vestkysten det nuv. Halland og
Bohuslän laa helt dækket af Havet, ligesom ogsaa
store Dele af Västergötland samt Østkysten
tilligemed Öland og Gotland. Efter at
Ismassernes Tryk var ophørt, indtraadte der
imidlertid i Ancylustiden en Hævning af Landet, der
bragte Skåne i landfast Forbindelse med de
danske Øer og gjorde Østersøen til en
Ferskvandssø. Da derefter paa ny en
Sænkningsperiode begyndte, under hvilken Forbindelsen
mellem Østersøen og Verdenshavene
genoprettedes, den saakaldte Litorinatid, opslugtes store
Dele af det østlige S.’s Sletter paa ny af
Havet, og Kystlinien gik saa langt ind, at i
Mälaregnene alt det Land, som ikke nu ligger 70 m
o. H., bedækkedes af Vand. Efter denne Havets
Maksimumsstand begyndte Landet atter at
hæve sig, en Hævning, der vedblivende fortsættes,
om end langsomt. Nyeste Forskninger har vist,
at der foreligger en Mulighed for, at
Mennesker tilhørende de saakaldte Heidelberg- og
Neanderthalracer i spredte Horder kan have
levet i Skandinavien allerede i de
interglaciale Tider; sikre Spor savnes dog endnu. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
