Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tandlægekunsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sygdomsbringende Dæmoner bort og vidste, hvor
de helbredende Urter voksede, paa hvilken Dag
og Tid de skulde plukkes og under hvilke
Forsigtighedsregler. Aarsag til Tandpine mentes
jævnlig Ormen at være. Den skulde drives ud
af Tanden, ind i et Træ eller et Dyr eller
skylles bort med rindende Vand. Amuletter,
Besværgelser og Trolddom spillede en stor Rolle.
Med Kristendommens Udbredelse gav de
hedenske Forestillinger Plads for kristen Kultus,
og Helgener og deres Relikvier mentes nu at
hjælpe for Tandpine, ligesom for andre
Sygdomme. Den hellige Apollonia, en Martyr,
hvis Tænder blev slaaet eller brækket ud,
før hun for sin Tros Skyld blev brændt
(vistnok i Alexandria i Aaret 249), blev alle
Tandlidendes specielle Helgeninde. Der findes flere
Bønner til hende for Tandpine. I Danmark gav
man Navnet Abelone til Børn for at beskytte
dem for Tandpine.
Medens i Oldtiden Præsten og Lægen havde
udført den Tandbehandling, som ydedes,
begyndte i Middelalderen en anden Klasse
Mennesker at optræde paa dette Omraade, nemlig
Badere og Barberer, endvidere ganske
udannede Charlataner, som med megen Reklame
rejste rundt fra By til By. Deres
Tandbehandling bestod mest i Udtrækning og Salg af
Humbugsmidler mod Tandpine. Disse Charlataner
med deres Følge blev ofte afbildet af det 16.
og 17. Aarhundredes Kunstnere, saaledes paa
Malerier af Bega, Dou, Steen.
I Frankrig levede i det 16. Aarhundrede
en berømt Kirurg, Ambroise Paré, som
gjorde en meget betydningsfuld Opfindelse paa
et Omraade, der strejfer T. Han konstruerede
den første Obturator, et Instrument, som
sættes op i Ganen for at dække over et
medfødt eller ved Sygdom eller Ulykkestilfælde
erhvervet Hul deri.
Hele Middelalderen og Begyndelsen af den
nyere Tid var forløbet, uden at T. var gaaet
væsentligt fremad. De samme Kure og Metoder
som i Oldtiden brugtes stadig, og de smukke
Guldarbejder fra den Tid blev ingenlunde
overtruffet af de klodsede Forsøg, der senere
gjordes paa at erstatte tabte Tænder.
I det 18. Aarhundrede indlededes en ny Tid
med Franskmanden Pierre Fauchard
(1678—1761). Dengang fandtes eksaminerede
Tandlæger i Frankrig, udgaaede af Kirurgernes
Lav. Fauchard var uddannet Kirurg og
eksamineret Tandlæge, en lærd og dygtig Mand.
Hans store Fortjeneste er, at han har skrevet
den første videnskabeligt underbyggede og paa
Erfaring støttede Lærebog for Tandlæger. I den
har han beskrevet alle da kendte
Tandsygdomme og Midlerne derimod, saaledes Plombering
med Tin, Bly og Guld, Tandudtrækning,
Tandretning, Replantation, Transplantation, kunstige
Tænder og Tandsæt af flere Slags. Disse sidste
blev paa hans Tid udskaaret i Elfenben, alt i
eet Stykke. Men ikke længe efter Fauchard’s
Død indførtes Brugen af Porcelænstænder,
hvilket ogsaa er en fransk Opfindelse, som
forbedredes af Italieneren Fonzi. De
Porcelænstænder, som nu bruges, er først fremstillet af
Tandlægen S. S. White, Filadelfia 1844. I
1855 tog C. Goodyear Patent paa
vulkaniseret Kautsjuk, som snart blev almindelig brugt
til Basis.
Efter Fauchard gik T. stadig fremad, men
det store Fremskridt kom først i Aaret 1870, da
Amerikaneren Morrison konstruerede den
Boremaskine, der i Princippet er den samme
som den, der anvendes nu. Først ved Hjælp af
denne Maskine blev det muligt at faa Tandens
Hul saa rent og saa passende udformet, at en
holdbar Plombe kunde indlægges deri. Lige saa
uundværlig er Maskinen for alt moderne Krone-
og Broarbejde.
Nye Plomberingsmaterialer blev opfundet.
Kohæsivt Guld, Amalgam og Silikatcementer
kom op i det 19. Aarhundrede og forbedres
stadig. Antiseptikken bragte de allerstørste
Fremskridt for T. Man behøvede nu ikke mere at
frygte for Udtrækningen. »Pelikanen«,
»Nøglen« og andre Tænger af klodset Form gav
Plads for nye, mere praktiske, som var
afpasset for hver enkelt Tand. I Arbejdet for
Konstruktion af de nye Tænger deltog en dansk
Læge, Jakob Jantsen, hvis
»Hypomochliumtang« danner et Overgangsled. — Den
første Operationsstol af moderne Type stammer
fra 1848.
To amerikanske Tandlæger, Horace
Wells og William Morton, gjorde de
første Forsøg paa at trække Tænder ud under
Gas- og Æterbedøvelse. Den lokale kom først i
Brug i Aaret 1884, Den første Ekstraktion med
lokal Bedøvelse udførtes 1885 af Tyskeren
Halstedt.
De store Fremskridt, som Medicin og
Naturvidenskab gjorde i det 19. Aarhundrede,
aabnede ogsaa nye Veje for T. i baade praktisk og
teoretisk Henseende. I Slutningen af det forrige
Aarhundrede fremlagde Amerikaneren Miller
sin Teori om Aarsagen til Tandkaries. Denne
Teori, som endnu ikke er blevet modsagt, gaar
ud paa, at Karies er en kemisk-bakteriel
Proces.
Frankrig er det Land, som først fik Eksamen
for Tandlæger, nemlig allerede Aar 1700. De
nordiske Lande kom betydeligt senere. I
Danmark opnaaede man Ret til at udøve T. ved
Bevilling fra Justitsministeriet efter en Ordning
af 1794. Fire Aar senere indførtes som
Betingelse Eksamen ved »Chirurgisk Akademi«. Fra
1852 foregik denne Eksamen ved Universitetets
medicinske Fakultet. 1873 kom en ny
Forordning. Nu havde to københavnske Tandlæger
Sæde i Eksamenskomiteen, og Eksamen var
saavel praktisk som teoretisk, dog uden
klinisk Prøve. Tandlægeskolen blev aabnet 1889.
20 Aar senere indførtes som Undervisningsfag
Teknik (som Eleverne tidligere havde lært
privat). 1916 vedtog Rigsdagen den nu gældende
Tandlægelov. (Se Dansk
Tandlægeforenings Aarbog, 1927, Side 101).
I de senere Aar er Myndighedernes
Opmærksomhed henledt paa Tandplejens Betydning
for Folkehygiejnen, og adskillige Klinikker er
nu oprettet, hvor Ubemidlede kan faa gratis
Tandbehandling. Tandlægeskolen og
Rigshospitalet i Kbhvn har saadanne Klinikker. For de
indkaldte Soldater er Garnisonstandlæger ansat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
