Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 401 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsens Museum - Thorvard (Þorvarðr) Thórarinsson - Thorø - Thorø Sund - Thot

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samlinger, og skønt den endelige Løsning af
Museumsspørgsmaalet endnu stødte paa en og
anden Vanskelighed, var Sagen dog i det
væsentlige i Orden før Kunstnerens Død. Som
Tilskud til Byggefonden, der i Løbet af kort Tid
voksede til en Sum af over 120000 Kr, ydede
Thorvaldsen selv 64000 Kr, Kongen gav 32000
og anviste tillige en Byggegrund, hvorpaa der
stod en gl til Slottet hørende Vognremise, af
hvis Mure en Del kunde bruges. Der blev saa
efter Opfordring indsendt en Del Byggeplaner
af Landets Arkitekter, og af disse blev efter
Thorvaldsens Indstilling Gottlieb Bindesbøll
(s. d.) den, der gik af med Prisen. Efter hans
Tegninger og under hans Ledelse opførtes da
Museet, hvis 4 Fløje omgiver en Gaard med
Thorvaldsen’s Grav. Den vanskelige Opgave
blev løst med Mesterskab; T. M. er saavel ved
sin storstilede, festlige Skønhed som ved sin
ejendommelige, delvis med oldetruriske
Gravmotiver beslægtede Stil et af de mærkeligste
arkitektoniske Kunstværker, de sidste Aarhundreder
har set opstaa, uagtet det rent museumsmæssigt
set lider af ikke ubetydelige Mangler (der er
f. Eks. ingen ordentlig Plads til
Johannesgruppen, de smaa Værelser har plat Lys paa
Figurerne, og disse kan kun ses lige forfra). I det
væsentlige blev selve Bygningen fuldendt
1839—42; derefter gennemførtes Udsmykningen af
Rummene under Bindesbøll’s Ledelse af en
Mængde yngre Kunstnere. Motiverne hentedes
delvis fra antike rom. og pompejanske
Vægdekorationer; Gulvene lagdes i Mosaik efter rigt
afvekslende Mønstre, der ligesom Fodstykkerne
til Billedhuggerarbejderne, Skabe, Montrer o. s.
v. var tegnede af Arkitekten. Opstillingen af
Skulpturerne lededes af H. V. Bissen; endelig
ophængtes omtr. 200 af de 356 Malerier, som
Thorvaldsen i Aarenes Løb havde erhvervet,
væsentlig samtidige nordiske og tyske
Kunstneres Arbejder; hans antikke Vaser, Bronzer
og Gemmer samt Bøger, Haandtegninger og
Kobberstik anbragtes, medens en Del
Oldtidsskulptur samt nogle af Mesterens
Ungdomsværker fik Plads i Kælderen. Endelig blev
Ydermurene mod Slottet og mod Kanalen
dekorerede med J. Sonne’s (s. d.) stilfulde og
ypperlige Sgrafittobilleder af Thorvaldsen’s
Hjemkomst 1838 og af Overførelsen af hans
Værker til Museet. Over Hovedindgangen
opstilledes den af H. V. Bissen modelerede
Quadriga med Sejrsgudinden; til denne sidste er
til en af Hestene benyttet en Modelskitse
af Thorvaldsen. 6. Septbr 1848, da hele det
store Arbejde var bragt lykkeligt til Ende,
førtes Thorvaldsen’s Kiste fra Frue Kirke til
Museet og blev nedsat i det indvendig efter
Bindesbøll’s Tegninger dekorerede Gravkammer
(se 5. Bd, »Danmarks Kunst«, Blad III). 17.
Septbr overdroges Museet til Kbhvn’s
Kommunalbestyrelse, og Dagen efter aabnedes det for
Publikum. I de seneste Aar har Museet under
Ledelse af Direktør Oppermann undergaaet en
heldig Istandsættelse og Udvidelse af
Museumsrummene ved Kælderetagen. (Litt.: C.
Bruun og L. P. Fenger, »T. M.« [Kbhvn
1892]; M. Galschiøt, »T. M.« [Kbhvn 1895];
E. Moltesen, »Sonnes Thorvaldsen Frise«
[1926]).
(S. M.). P. J.

Thorvaldsens Museum.

Thorvard (Þorvarðr) Thórarinsson, isl.
Stormand af Svinafells-Slægten, d. 31. Marts
1296. I mere end 40 Aar spillede han en vis
Rolle i det offentlige Liv. 19. Juli 1255 sejrede
han sammen med Þorgils skarði i Slaget
paa Þveráreyrar over sin Broder Oddr
Thórarinsson’s Banemænd. Skønt han
var fra Østfjerdingen, tragtede han dog efter
Herredømme i Eyjafjorden, men Bønderne
nægtede at tage ham til deres Høvding. Senere
begik han den Ugerning at dræbe Þorgils skarði
for at komme i Besiddelse af Eyjafjorden,
hvilket dog ikke lykkedes. Efter at Islændingerne
havde hyldet den norske Konge, blev T. af
denne benyttet til forsk. Hverv. 1271 var han
en af dem, der bragte en ny Lovbog til
Island; Kongen overdrog ham ogsaa et større
Syssel i den sydlige Del af Landet, og senere
blev han udmærket med Herretitlen. T. deltog
ogsaa i Stridighederne om Kirkerne og
Kirkegodset (se Island, Historie, S. 585). Han var
en tapper Mand, men voldsom og ærgerrig og
ofte usympatetisk i sine Handlinger.
B. Th. M.

Thorø, se Torø.

Thorø Sund, Lille-Bælt, er en 7 à 11 m
dyb, meget smal og kroget Rende mellem
Thorø og Drejet paa Fyn. Tværs over det
sydlige Indløb ligger dog en Barre med 3,5 m
Vand. Sundet kan kun benyttes af lokalt
kendte Folk.
G. F. H.

Thot (Thoth), ægypt. Gud, hvis i
Indskrifterne hyppig forekommende Navn i
Reglen udtrykkes i Hieroglyfskriften ved Gudens
hellige Fugl Ibis’en med Totalsmærke
ti. Man læser det gerne T., en Form, som findes
i gr. Omskrifter, den rigtige Form var Djehuti.
Af Grækerne sammenstilledes T. med deres
Hermes. T. betragtedes tidlig som Maanegud,
hvorfor han gerne fremstilles med Maanens
Segl paa Hovedet. I flere Byer var T.
Hovedgud, saaledes i den By i Mellemægypten,
der laa, hvor det nuv. Aschmunên findes, og
som af Grækerne benævnedes Hermopolis;
ogsaa i Deltaet fandtes Steder, hvor han var
Hovedgud. Ved Siden af T. dyrkedes en
Gudinde, hvis i Indskrifterne oftere forekommende
Navn i Plutarchos’ Skrift om Isis og Osiris
gengives ved Nemaut (ægypt.: Nehemawit). Sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>