Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIII: T—Tysk frisindede Parti / 402 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thot - Thotmes - Thott

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

største Bet. havde T. ved at være Gud for
Skrift og Videnskab; alle hellige Skrifter i
Ægypten ansaas for et Værk af T. (paa Græsk
»hermetiske Bøger«). Han afbildes i
Overensstemmelse hermed i Reglen med Skrivetavle
i venstre og Griffel i højre Haand. Ved den
Dom, som efter Ægypternes Forestilling
ventede alle Afdøde i den anden Verden, var T.
Skriveren, der havde til
Opgave at optegne
Udfaldet af Vejningen af
den Afdødes Hjerte
imod Sandheds og
Retfærdigheds Symbol.
Desuden var T. en af de
Guder, som førte de
Afdøde frem for Osiris og
de andre Guddomme i
Underverdenen, hvad
der vel har givet
Anledning til, at Grækerne
sammenstillede ham
med deres Hermes, der
var Psychopompos
(»Sjæleledsageren«). Da
T. havde en saa
betydningsfuld Virksomhed
i den anden Verden,
og da alle Afdøde kom
i Berøring med ham,
nød han stor Anseelse
i hele Landet. Han kaldes i Indskrifterne
ofte »den bobbelt-store«. I den sildige
Kejsertid, i Hedenskabets sidste Aarhundreder,
blev han i Ægypten den »Trefoldsstore«
(Trismegistos). I gr. Skrifter fra Ægypten fra den
senere Kejsertid tales der nemlig oftere om
Hermes Trismegistos. — Foruden Ibis’en var
ogsaa Aben med hundeagtigt Hoved,
Cynocephalus, Kappe-Bavianen, helliget T., Billedet
bruges derfor i Hieroglyfskrifterne oftere til at
skrive Navnet paa T. (Litt.: Lanzone,
Dizionario di Mitologia Egizia, S. 1264—83
[Turin 1886]; P. Boylan, Thoth, the Hermes
of Egypt. [Oxford 1922]).
(V. S.). H. O. L.

Thot.

Thotmes, se Thutmosis.

Thott, ældgammel og mægtig Skaansk
Adelsæt, der er uddød i Danmark, men stadig
blomstrer i Sverige. Vaaben: Skjoldet firdelt af
Guld og rødt, paa Hjelmen to af Guld og rødt
vekselvis delte Vesselhorn. Tord Aagesen
T. til Löddeköping levede i Slutningen af 13.
Aarh. og gav Gods til Domkirken i Lund. Han
var vistnok Farfader til de to Brødre, Hr.
Niels Aagesen Kyrning (d. 1354) og
Hr. Absalon Aagesen til Herlev i Gärs
Herred. Den førstnævnte var Farfader til Hr.
Stig Aagesen, der 1397 beseglede
Kongevalget i Kalmar. Hans Sønnesøns Søn,
Rigsraaden, Hr. Tage Ottesen T. til Näs og
Eriksholm (d. 1562), som genoptog Slægtens
i to Aarh. skrinlagte Navn, førte 1546 sammen
med Peder Skram Overbefalingen i Skaane.
Han var en af de faa Adelsmænd, der modtog
det ved Frederik II’s Kroning tilbudte
Ridderslag. Sønnen, Otte T. til Näs og Eriksholm
(1543—88), blev i sit Ægteskab med Sofie
Brahe (s. d.) Fader til »Skaanes Konge«,
Rigsraaden Hr. Tage Ottesen T. til
Eriksholm (1580—1658). Denne deltog som ung i
Kalmarkrigen, blev gentagne Gange, skønt han
manglede ydre Slebenhed, benyttet i vigtige
diplomatiske Sendelser og var sin Tids største
Jorddrot i Skaane. Ved flere Lejligheder værnede
han om Adelens Rettigheder. Hans ældre Søn,
Rigsraaden Otte T. til Näs (1607—56),
ligeledes kendt for sin store Godsrigdom, var
Fader til Gehejmeraad og Hvid Ridder Knud T.
(1639—1702) og til Gehejmeraad og Hvid Ridder
Tage T. (1648-1707). Da Krigen udbrød 1676,
blev begge disse Brødre efter kgl. Ordre førte
til Danmark af Danskerne, hvorfor de blev
fradømt Ære, Liv og Gods i Sverige. Efter
Fredsslutningen fik de dog deres Skaanske
Besiddelser tilbage. Den ældre Broder, som 1664
havde ladet sig introducere paa det svenske
Ridderhus, efter at han allerede tidligere
havde aflagt Ed til Kongen af Sverige, kom i
Danmark til at indtage betydelige Stillinger, bl. a.
som Præces i Krigskommissariatet og som
Deputeret for Finanserne og Medlem af
Gehejmekonseillet. Han roses for sin Pligtfølelse,
utrættelige Arbejdsomhed og fuldkomne
Ubestikkelighed. 1681 erhvervede han Gavnø. Hans yngre
Broder, der blev Amtmand i Holbæk og
Landsdommer i Sjælland, var Fader til Slægtens
sidste Mand i Danmark, Statsminister Otto T.
(s. d.), som 24. Decbr 1767 blev optaget i dansk
lensgrevelig Stand. Ove T. til Skabersjö
(1626—66) — yngre Søn af ovenn. T. O. T. (d. 1658)
— var Farfader til Otto T. til Skabersjö
(1696—1758), som 1756 introduceredes paa det sv.
Ridderhus. Fra hans Søn, Landshøvding i
Malmö Len, en af Rigets Herrer Tage T.
til Skabersjö (1739—1824), svensk Friherre 27.
Decbr 1778 og svensk Greve 9. Maj 1807,
nedstammer den nu i Sverige blomstrende Gren af
Slægten.

Den ovenn. Hr. Absalon Aagesen’s
Sønnesøn, Rigsraaden Hr. Axel Pedersen til
Herlev (død c. 1446—47), der spillede en Rolle
under Erik af Pommerns Eneregering, var
forlenet med Varberg. Han vedblev en Tid at
holde fast ved Kongen, efter at denne var
afsat, men sluttede sig dog 1441 til Kong
Christoffer. I sine to Ægteskaber blev han Fader
til de ni »Axelsønner«, af hvilke de fleste kom
til at indtage mægtige Stillinger. Disse Sønner
skal alle nævnes her. 1) Hr. Peder
Axelsen (d. 1463), en voldsom og hensynsløs
Person, blev Domprovst i Lund og søgte senere
at blive Biskop i Odense, til hvilken Stilling
han hævdede at være valgt af Kapitlet. 2)
Rigsraaden Hr. Oluf Axelsen til Vallø (d.
1464) hørte til den Kreds, der 1438 henvendte
sig til Christoffer af Bayern, og som Aaret efter
udstedte Opsigelsesbrevet til Kong Erik. Under
den ny Konge fik han betydelige Forleninger
og udnævntes til Marsk. 1449 kom han med en
Flaade til Gulland, hvor han nu sad som
Lensmand til sin Død. Han var 1452 med til det
mislykkede Flaadeangreb paa Sthlm og havde
senere Stridigheder med Hansestæderne. 3)
Rigsraaden Hr. Aage Axelsen til
Hjuleberg (d. 1477) tøvede ligesom Faderen med at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>