Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott - Thott - Thott, Otto - Thou, Jacques Auguste de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anerkende Kong Christoffer. Under Christiern
I benyttedes han gentagne Gange i offentlige
Anliggender, navnlig i Forholdet til de andre
nordiske Riger. Han ejede baade Gods i
Danmark og i Sverige, hvor hans Datter Ingeborg
ægtede Sten Sture den Ældre, men var ikke
des mindre den mest danske af de af Brødrene,
som levede efter 1464. 4) Hr. Kjeld
Axelsen til Grubbe-Ordrup (d. 1454). 5) Hr. Erik
Axelsen til Lagnö i Södermanland (d. 1481)
tog i sine yngre Aar Ophold i Sverige. Han
blev sv. Rigsraad og efter Karl Knutsson’s
Bortrejse 1457 Rigsforstander sammen med
Ærkebiskop Jöns. Efter at Christiern I kort efter
var antaget til Konge i Sverige, maatte E. A.
nøjes med Stillingen som Hofmester i dette
Rige. 1466 brød han med Kongen, blev atter
sv. Rigsforstander, men nedlagde denne
Stilling, da Karl Knutsson Aaret efter blev Konge
for tredie Gang. Han trak sig saa tilbage til
sine finske Forleninger, Viborg og Åbo, hvor
han spillede en betydelig Rolle. 6) Hr. Iver
Axelsen til Lillö (d. 1487) var dansk
Rigsraad i Christiern I’s første Regeringsaar og blev
1464 Lensmand paa Gulland, hvor han nu sad
som faktisk eneraadig Hersker i 20 Aar. Han
ægtede Kong Karl Knutsson’s Datter Magdalene
og brød med Kong Christiern, ligesom
Broderen Erik. Senere hævdede han dog, at han
havde holdt Visborg til Kongens og Danmarks
Krones Haand under Øens særlige Stilling.
Efter at Kong Hans endelig var kommet i
Besiddelse af Gulland 1487, blev I. A. taget til
Naade, men mistede sin uafhængige Stilling,
idet der indsattes en anden Lensmand paa Øen.
7) Anders Axelsen var død 1465 i ung
Alder. 8) Rigsraaden Hr. Philippus
Axelsen (d. 1464) var en kort Tid Styrer af
Gulland efter Broderen Oluf. 9) Hr. Laurens
Axelsen (d. 1483) var først dansk
Rigsraad, men brød ogsaa 1466 med Kong
Christiern. Han sluttede sig nu helt til
Sverige, blev svensk Rigsraad, men opholdt sig
mest paa sine finske Forleninger. Den
tredie af disse navnkundige Brødre var Fader til
dansk og svensk Rigsraad Hr. Erik
Aagesen til Bavelse, der endnu levede 1494, og til
Claus Aagesen til Hjuleberg, som var død
1521. Fra førstnævntes Søn, sv. Rigsraad
Tönne Eriksson, Danmarks ivrige
Modstander, der 1522 blev henrettet i Åbo, nedstammer
den forlængst uddøde Skedebo-Linie, af
hvilken Medlemmer 1625 blev introduceret paa det
sv. Ridderhus. C. A. til Hjuleberg var Fader til
Åke Classon til Bystad (d. 1531), hvis
Linie uddøde med hans Sønnesøns Sønnesøn,
Overstatholder i Sthlm, senere
Generalguvernør i Lifland, Feltmarskalk Clas T.
(1630—74), der 20. Marts 1652 blev sv. Greve, og til
den uddøde Boltinggaard-Linies Stamfader
Claus Clausen T. til Hjuleberg (d. 1585).
Sidstnævntes Sønnesøn, Christian T. til
Boltinggaard (1568—1617), var Fader til
Stiftamtmand i Aarhus Henrik T. (f. 1606), der
blev fuldstændig ruineret, og som endnu levede
1674 i stor Nød som den sidste mandlige
Ætling af en af Axelsønnerne, og til Fru
Birgitte T. (1610—62), Otte Gøye’s Hustru, kendt
for sin Lærdom og som omhyggelig
Oversætterinde, bl. a. af Seneca’s Skrifter.
P. B. G.
Thott, se Tott.
Thott, Otto, til Gaunø, f. 1703, d. 1785,
Statsmand, Præsident i Videnskabernes Selskab
og Patron for Universitetet, er den største
Bogsamler, som nogensinde har levet i Danmark;
ogsaa efter europæisk Maalestok er han stor.
Allerede som ganske ung samlede han paa sine
Udenlandsrejser i Tyskland, Holland, England
og Frankrig saa ivrigt og energisk, at det i
Paris vakte megen Misundelse, og der androges
om, at Sjældenheder, som man nødigt saa gik
ud af Landet, skulde afkøbes ham igen, selv
mod hans Vilje. Hvad han i denne Tid
erhvervede, gik imidlertid til Grunde ved Kbhvn’s
Ildebrand 1728, og han maatte begynde forfra.
Ved rigt Giftermaal i 1732 fik han Midler til
ret for Alvor at tilfredsstille sin Bogtørst, og
Aar for Aar voksede nu hans Bibliotek. Der var
ikke nogen betydeligere Bogauktion i Kbhvn,
næppe nok i Udlandet, som han ikke deltog i,
han bød paa de sjældneste Ting af Bøger og
Haandskrifter, og da han ikke brød sig stort
om Prisen, fik han næsten altid, hvad han vilde
have. Ved hans Død bestod Biblioteket, der
havde til Huse i hans Palæ paa Kongens
Nytorv i en særlig Bygning ud mod Haven, og
til hvilket Videnskabsmænd gæstfrit havde
Adgang, af henved 138000 Bd; i Testamentet
bestemtes det, at Manuskripterne (4154 Bd) og
Bøger, der var trykte før Aar 1530 (6159 Bd),
skulde skænkes til det kgl. Bibliotek, Resten
skulde sælges ved offentlig Auktion. Ved denne
(trykt Katalog fra 1789—92, 6 Bd i 11 Dele),
der begyndte i Oktbr 1788 og sluttede i April
1792, og som formedelst den uhyre Bogmasse,
der paa én Gang kastedes paa Markedet, kun
gav en Nettoindtægt af c. 16000 Rdl, købte det
kgl. Bibliotek yderligere c. 600O0 Bd for c.
10000 Rdl. (Litt.: E. C. Werlauff, »Hist.
Efterretn. om det kgl. Bibl.« [Kbhvn 1844], S.
222-31, 260-62).
C. S. P.
Thou [tu], Jacques Auguste de, fr.
Historieskriver og Statsmand, f. i Paris 1553, d.
smst. 1617, studerede i Paris og oplevede her
Bartholomæus-Natten, blev Parlamentsraad,
virkede i vigtige politiske Hverv i Henrik III’s
Tjeneste og var nær blevet fanget i Paris af
Kongens Fjender, den kat. Ligue, under de
Partikampe, der til sidst tvang Kongen til at
rømme sin Hovedstad. Det lykkedes atter T.
at komme til Henrik III, og trods Kongens
Uvillie derimod bragte han ham til at slutte
sig sammen med Henrik af Navarra. T. rejste
derpaa til Tyskland og Italien for at skaffe
Penge og Tropper til de forenede Konger; men
da han 1589 i Venedig havde faaet at vide, at
Henrik III var blevet myrdet, skyndte han sig
hjem og sluttede sig til Henrik IV. Han fulgte
denne i 5 Aar under hans Kampe og blev af
Henrik IV anvendt i vigtige Sendelser, ligesom
han i hans Tjeneste ivrig tilraadede og fik
gennemdrevet det nantiske Edikt. T. var
Vicepræsident for Parlamentet i Paris, da Henrik IV
blev myrdet, og Regentinden gjorde ham
tillige til en af de 3 Direktører, der blev satte
til at styre Finanserne i Stedet for Sully.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
