Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thou, Jacques Auguste de - Thouars - Thouet - Thourout - Thouvenel, Édouard - Thouvenin, Louis Étienne de - Thrakien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imidlertid var det ham en bitter Skuffelse, at
Regentinden ikke gjorde ham til Præsident for
Pariserparlamentet, da denne Post 1611 blev
ledig efter hans Svoger Achille de Harlay. Hans
hist. Værk Historia sui temporis, der 1609 af
Paven var blevet opført paa Listen over de
fordømte Bøger, p. Gr. a. dets Taalsomhed over
for Protestanterne, men ofte hvasse Dom over
Katolikkerne, voldte hans Forbigaaelse. Han
trak sig ogsaa derefter tilbage og arbejdede
hovedsagelig paa sin Historie. — Historia sui
temporis, skrevet paa Latin og af T. udgivet i
Tiden 1604—14, havde han arbejdet paa siden
1591, han vilde i 138 Bøger skildre Tiden fra
Frants I til Henrik IV’s Mord, men naaede
kun selv at fuldføre 80; ved sin Død bad han
sine Venner P. Dupuy og Nicolai Rigault om
at fuldende Værket, og den sidste førte det
ogsaa frem til 1607. Den første fuldstændige
Udgave af T. med Rigault’s Fortsættelse i 138
Bøger udkom i London 1733, 7 Bd stor, og blev
1734 oversat paa Fransk. T. har i sin Historia
givet os Hovedkilden til Religionskrigene og
Partikampene i Frankrig 1544—1607 og
skaffede sig ved sin Brevveksling med Samtidens
betydelige Mænd udmærkede Oplysninger
dertil og talrige Dokumenter, af hvilke han
anfører nogle. Som Stormester for det kgl.
Bibliotek og selv Ejer af en stor Bogsamling sad
han inde med megen Kundskab. For udenlandske
Forholds Vedk. er hans Hjemmel mindre god,
og Fejl er oftere begaaede der. Hans Domme,
fældede som de var af en hæderlig og
karakterfast Mand, er gennemgaaende sunde og
tolerante, og hans Skildring jævn om end vel
vidtløftig. Som hist. Værk vilde hans Bog staa
endnu højere, hvis den ikke var skrevet paa
Latin, og hvis han ikke i dette Sprog havde
givet ofte vildledende Omskrivninger for
Navne og Forhold. 1614 skrev han sine Memoirer,
ligesom han ogsaa har skrevet lat. Digte. —
Hans ældste Søn François Auguste de
T., f. i Paris 1607, d. i Lyon 1642, var ligesom
Faderen Parlamentsraad og Stormester for det
kgl. Bibliotek. Han forbandt sig med
Cinq-Mars mod Richelieu, med hvem han før havde
haft Rivninger, og da han ikke røbede
Cinq-Mars’ Forbindelser med Spanien, skønt han
misbilligede disse, blev han fanget og forhørt
af Richelieu selv. Cinq-Mars var fej nok til at
vidne mod T., der blev henrettet sammen med
ham i Lyon, men forinden tilgav T. ham ved
Skafottet.
(J. L.). H. J-n.
Thouars [twa.r], By i det vestlige Frankrig,
Dept Deux-Sèvres, ved højre Bred af Thouet,
hvorover der fører 3 Broer, NV. f. Poitiers,
6300 Indb. T. er Jernbaneknudepunkt, har 2
Kirker fra 12.—15. Aarh., den ene, St Médard,
med en smuk romansk Portal, og et paa en
Klippe ved Flodbredden i 16. Aarh. bygget Slot
med et smukt gotisk Kapel. Slottet, der
tidligere tilhørte Hertugerne af La Trémouille,
benyttes nu som Fængsel. Desuden findes der
Rester af gamle Forsvarsværker. Byen har
Handel med Korn, Vin og Kvæg.
(Mr. Kr.). E. St.
Thouet [twæ], Flod i det sydvestlige
Frankrig, Biflod til Loire, i hvis venstre Bred den
munder ved Saumur. I et i det væsentlige
nordligt Løb strømmer den 130 km gennem
Dept Deux-Sèvres, hvor den udspringer, og
Maine-et-Loire, optagende Thouaret og Dives.
(M. Kr.). E. St.
Thourout [tu’ro] (flamsk Thorhout [’tårn
hå^ut]), By i den belgiske Provins Vestflandern,
18 km SSV. f. Brügge. Fabrikation af Lærred,
Bomuldsvarer, Kniplinger og Hatte.
Hestehandel. (1924) 10578 Indbyggere.
M. H-n.
Thouvenel [tu’vnæl], Édouard, fr.
Diplomat (1818—66), var 1845—48
Legationssekretær og 1849—50 Sendemand i Athen, hvor han
tog vigtig Del i Udjævningen af Grækenlands
Tvist med England. Efter Statskuppet Decbr
1851 blev han Direktør i Udenrigsministeriet
og 1855 Sendemand i Konstantinopel; var som
saadan virksom for at fremme Rumæniens
Enhed. 1859 blev han Senator og Jan. 1860
Udenrigsminister; understøttede kraftig Italiens
Enhedsbestræbelser, men maatte afgaa Oktbr 1862,
da Napoleon III ikke længere billigede hans
Optræden. Dog forsvarede han 1863 i Senatet
med Varme Italiens Enhed og priste højligt
Kong Victor Emanuel. Efter hans efterladte
Papirer udarbejdede hans Søn Louis T.
senere: Le secret de l’Empereur (2 Bd, 1889,
Brevveksling mellem T., Hertug Gramont og
General Flahault 1860—63); La Grèce du roi
Othon (1890); Nicolas I et Napoléon III (1891,
Indledning til Krim-Krigen 1853—54), Trois
années de la question d’Orient, 1856—59 (1897)
og Pages de l’histoire du second empire (1903).
E. E.
Thouvenin [tu’vnæ], Louis Étienne de,
fr. Officer (1791—1882), blev 1811 Lieutenant
i Artilleriet, deltog med Udmærkelse i
Felttogene 1813—15, 1823 i Spanien og 1838 i
Grækenland. 1853 udtraadte han som
Brigadegeneral af aktiv Tjeneste. 1840 opfandt han en
væsentlig Forbedring af det riflede Gevær, idet
han forsynede dets Svansskrue med en Tap,
der ragede frem i Ladekammeret, og omkring
hvilken Krudtladningen kunde lejre sig. 1844
konstruerede han Tapriffelen (s. d.), ved
hvilken den af Delvigne (s. d.) tidligere opfundne
Stukning af Projektilet ved Hjælp af
Ladestokken fandt en heldig Anvendelse. Tapriffelen,
der efter Forslag af Minié (s. d.) forsynedes
med Spidsprojektil, blev 1846 indført i den fr.
Hær og vandt i forholdsvis kort Tid (i
Danmark 1848) Udbredelse i de fleste Landes Hære
som Bevæbning for Jægerbataillonerne. Den
fandt ogsaa Anvendelse som Jagtriffel og i
Skyttelagene og holdt sig i det hele taget i
mange Aar, indtil den afløstes af
Minié-Geværet med Selvforcering ell. af forsk.
Konstruktioner af Bagladegeværer.
(E. P.). C. Q.
Thrakien [’tra’-] (gr. Thráke, lat. Thracia)
kaldtes i Oldtiden den nordøstlige Del af
Balkan-Halvøen. Opr. gav Grækerne alt det Land,
der laa N. f. Grækenland (ogsaa Makedonien),
Navnet T., men senere adskiltes Makedonien
derfra, idet Floden Nestos betragtedes som
Grænsen, medens T. mod Nord regnedes at
strække sig til Istros (Donau), uagtet ganske
vist ogsaa de N. f. denne Flod boende Geter
og Dacer var beslægtede med Thrakerne. I
den rom. Tid brugtes Navnet endda kun om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
