Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thrakien - Thrakiske Bosporos - Thrakiske Hav - Thrane, Markus Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet S. f. Balkan, idet den nordligere Del
kaldtes Møsien (s. d.). Her omtales kun den
sydlige Del, det egl. T. Det er et bjergfuldt
Land; fra Hovedkæden Haimos (Balkan)
udgaar mod SØ. Bjergkæderne Skomios og
Rhodope. Der findes dog ogsaa frugtbare
Dalstrækninger, hvorfor T. i Oldtiden kunde
udføre en stor Del Korn til Grækenland. Den
betydeligste Flod var Hebros (nu Maritza),
medens Nestos (Kara-su) dannede Grænsen mod
Makedonien. T.’s Kystlinie er ret lang, idet
den beskylles baade af det sorte Hav,
Propontis og Ægæer-Havet. Det adskilles fra Lilleasien
ved de to smalle Stræder Bosporos og
Hellespont; paa det sidstnævnte Sted skyder den
saakaldte thrakiske Halvø (Chersones) sig ud
fra Fastlandet. Der synes da ogsaa i tidlig Tid
at have været en nær Forbindelse mellem de
thrakiske og de lilleasiatiske Folk. Thrakerne,
som var et indoeuropæisk Folk, udgjorde ikke
nogen politisk Enhed, men deltes i mangfoldige
Stammer, hvoraf den betydeligste var
Odryserne, ved Siden af hvilke ogsaa Besserne,
Dolonkerne, Kikonerne, Apsinthierne og Thynerne
kan nævnes. Af Grækerne betragtedes de som
et halvvildt og barbarisk Folk, men de har
alligevel tidlig udøvet en vis Indflydelse paa
Grækerne, som bl. a. har faaet
Dionysos-Dyrkelsen fra Thrakerne. Efterhaanden traadte
Grækerne ogsaa i livlig Handelsforbindelse med
T., paa hvis Kyster de anlagde adskillige
Stæder, f. Eks. Abdera, Maroneia, Ainos, Bisanthe,
Perinthos, Byzantion og Mesambria. Fra en
senere Tid stammer Lysimachia og Stæderne
inde i Landet, som Filippopolis og Adrianopolis.
Politisk Betydning fik T. først i 5. Aarh. f. Kr.,
efter at Perserne siden Dareios’ Krigstog mod
Skytherne havde haft Magten i Landet. Det
blev Odrysernes Stamme, som fik Magten over
de øvrige thrakiske Stammer, og under den
peloponnesiske Krig sluttede deres Konge
Sitalkes for en Tid Forbund med Athen og
trængte med en stor Hær plyndrende ind i
Makedonien. Ogsaa senere havde baade Makedonere
og Grækere Kampe at bestaa mod Thrakerne,
men Filip II af Makedonien bemægtigede sig
omtr. hele det sydlige Kystland, medens de
thrakiske Fyrster endnu længe bevarede deres
Uafhængighed i det Indre. Efter Alexander den
Store’s Død oprettede Lysimachos for en Tid
et særligt Kongerige i T., men sædvanlig delte
Landet dog Skæbne med Makedonien, for saa
vidt Thrakerne ikke raadede sig selv. Kelterne
oprettede ved deres Indfald 280 et Rige i T.,
men maatte dog senere afgive Magten til
indfødte Fyrster. Med Romerne kom T. i
Forbindelse efter Makedoniens Undertvingelse, men
bevarede dog under mangfoldige Smaakampe
i lang Tid sin Uafhængighed. Først Augustus
og Tiberius undertvang den største Del af
Landet, der under Claudius organiseredes som en
særskilt rom. Provins (46 e. Kr.).
H. H. R.
Thrakiske Bosporos [’tra’], se Bosporus.
Thrakiske Hav [’tra’-] kaldtes i Oldtiden
den nordlige Del af Ægæer-Havet, S. f. Kysten
af Thrakien.
H. H. R.
Thrane, Markus Møller, norsk
socialistisk Agitator, f. 14. Oktbr 1817 i Oslo, d. 30.
Apr. 1890 i Eau Claire, Wisconsin. T. voksede
op i ulykkelige Forhold. Af Fødsel tilhørte han
en anset Familie, som imidlertid tidlig blev
oprevet og styrtet i Fattigdom, og T., et
opvakt, uroligt, let paavirkeligt Hoved, blev
opdraget hos Fremmede. Efter at have forsøgt
sig paa den studerende Bane og Handelen
rejste han 20 Aar gl ud i Verden, gennemstrejfede
paa sin Fod en Del af Tyskland, Schweiz og
Frankrig, hvorfra han efter 1/2 Aars Fravær
blev sendt hjem som Vagabond. Han tog atter
Eksamenslæsning fat, ernærede sig samtidig
som Sproglærer og blev Student 1840. Aaret
efter giftede han sig og maatte da afbryde de
teol. Studier for som Skolelærer, navnlig i 5
Aar paa Lillehammer, at friste en kummerlig
Tilværelse; tillige var han litterært virksom.
Hvorvidt en Overs. af Kommunisten Wilh.
Weitling’s »Garantier for Harmonien og Friheden«,
der udk. i Oslo 1847, skyldes T., henstaar
uafgjort, men Skriftets Fremkomst har sikkert ikke
været uden Betydning for den Bevægelse, han
senere rejste. Imidlertid var T. efter megen
Omflakken havnet i Drammen. Her overtog han
fra 1. Aug. 1848 Redaktionen af et harmløst
lidet Nyhedsblad, »Drammens Adresse«, som
han hurtig forvandlede til Landets mest
radikale Avis — et Ekko af Februarrevolutionens
Ideer. Foreløbig krævede han alm. Valgret og
søgte at samle Arbejderstanden herom i en
Klassekamp, rettet ikke mindre mod det
herskende Bureaukrati end mod den i Stortinget
fremtrængende Bondeopposition. Denne
Optræden bevirkede, at han ved Aarets Udgang
blev opsagt fra Bladet. T. stiftede nu, for ad
anden Vej at arbejde for sine Planer, 27. Decbr
1848 i Drammen den første norske
Arbejderforening. Programmet var »at virke lidt efter
lidt til Arbejdernes forbedrede Kaar og
mindre Afhængighed af Pengemændene«. Dermed
var den saakaldte Thraniterbevægelse
indledet, og snart rullede den som en
Stormflod over Landet. T. var dens Sjæl og drivende
Kraft. Med Energi og Begejstring kastede han
sig ind i en Agitations- og
Organisationsvirksomhed af imponerende Omfang, rejste fra
Sted til Sted, i By og paa Land, som
Folketaler — skønt det mundtlige Foredrag
ingenlunde faldt ham let — og stiftede overalt
Arbejderforeninger, hvori dog ogsaa
Middelklasseelementer blev optagne. Juni 1850 havde han
273 Foreninger med 20850 Medlemmer under
sin Ledelse, og fra Apr. s. A. havde man haft
en »Centralbestyrelse« for
Organisationsarbejdet i Oslo. Noget af det, T. havde ladet sig
være mest magtpaaliggende, var paa ny at faa
et Presseorgan, og allerede fra 5. Maj 1849 var
det lykkedes ham fra Drammen at starte
»Arbejder-Foreningens Blad«, som han dog fra
Febr n. A. overflyttede til Oslo. I dette
forfægtede han, foruden sit politiske Program,
navnlig Læren om Retten til Arbejde. Saavel
i Bladet som udenfor ivrede han for
Folkeoplysning og fik i Oslo i Stand en Søndagsskole,
hvor Studenter gav fri Undervisning; blandt
Lærerne fandtes H. Ibsen, A. O. Vinje og O. J.
Broch. T. haabede at finde Støtte for sine
Planer hos Kongemagten; han har aabenbart troet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
