Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - tyrkisk-græske Krige - Tyrkiskgrønt, se Koboltgrønt - tyrkisk Musik, se Janitsharmusik - tyrkisk Pibetræ, se Viburnum - Tyrkiskrødt, se Adrianopelrødt - Tyrkmener, se Turkmener - Tyrnau, se Trnava - Tyrnavos, Tyrnabos, By i Grækenland - Tyro - Tyroglyfider (Tyroglyphidæ, Tyroglyphus), se Ostemider - Tyrol, se Tirol - Tyrolertæpper - Tyrolienne (Tirolienne) - Tyrolit, se Kobberskum - Tyrone - Tyros - Tyrosin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
asiatiske Side (i Thanok), dels paa den europæiske
Side af Stræderne. Kemal Pascha gav efter.
Konferencen i Mudania (3.—11. Oktbr) gjorde
Ende paa Fjendtlighederne mellem Grækerne
og Tyrkerne, men Angoraregeringen, der
optraadte meget energisk paa Konferencen,
opnaaede betydelige Fordele. Ved Traktaten i
Lausanne bekræftedes disse, der i Hovedsagen
gik ud paa, at Tyrkiet fik hele Smyrnaomraadet
og en stor Del af Trakien med Adrianopel
tilbage. (Litt.: »Milit. Tidskrift« 1921 og 1923;
Revue militaire française, 1923.)
O. F.
Tyrkiskgrønt, se Koboltgrønt.
tyrkisk Musik, se Janitsharmusik.
tyrkisk Pibetræ, se Viburnum.
Tyrkiskrødt, se Adrianopelrødt.
Tyrkmener, se Turkmener.
Tyrnau, se Trnava.
Tyrnavos [’tir-], Tyrnabos, By i
Grækenland. Nomos Larissa i Thessalien, ligger 16 km
NV. f. Larissa paa den nordlige Bred af Xerias.
(1920) 6478 Indb. T. har en Del Silke- og
Bomuldsindustri. I Omegnen forefaldt 1897 flere
Træfninger mellem Grækerne og Tyrkerne, i
hvilke sidstnævnte sejrede.
(H. P. S.). N. H. J.
Tyro, Datter af Kong Salmoneus i Elis, blev
efter græske Sagn ved Poseidon Moder til
Pelias og Neleus, hvilken sidste blev Konge
i Pylos i Messenien og bl. a. havde Sønnen
Nestor. Siden ægtede T. Kong Kretheus i
Iolkos (Salmoneus’ Broder) og havde Sønnen
Aison, der ægtede Alkimede og havde den
berømte Søn Iason (s. d.).
H. A. K.
Tyroglyfider (Tyroglyphidæ, Tyroglyphus),
se Ostemider.
Tyrol, se Tirol.
Tyrolertæpper, Gulvtæpper med stærkt
strammet, men ikke tætsiddende Hampekæde
og tyk, blød, ulden Islæt, der ikke strammes,
men slaas tæt sammen. T. faar saaledes stærke
Længderibber.
K. M.
Tyrolienne [tirå’liæn] (Tirolienne), en
fra Tyrol stammende Dans i rolig, valsagtig
Bevægelse (en Slags Ländler), og i 3/4 Takt.
S. L.
Tyrolit, se Kobberskum.
Tyrone [ti’roun], County i det nordlige
Irland, Provinsen Ulster og V. f. Lough Neagh.
T. begrænses i N. af Londonderry og Donegal,
i V. af Donegal og Fermanagh, i S. af
Fermanagh, Monaghan og Armagh og i Ø. af
Armagh, Lough Neagh og Londonderry. 3264 km2,
hvoraf 4 % Søer, Sumpe og Moser. Den østlige
Del af Landet ved Lough Neagh er fladt
Lavland, den mellemste lavt, bakket Højland, som
i N. gaar over i Sperrin Mountains med
Kulminationspunktet Sawel Mountains (683 m).
Den vestlige Del omfatter Lavlandet omkring
Foyle og dens Bifloder. Sperrin Mountains
bestaar af arkæiske Dannelser. Hele Resten af T.
er at opfatte som en sydvestlig Fortsættelse af
den mellemskotske Gravsænkning og med de
samme Bjergarter som denne. Det mellemste
Højland bestaar saaledes af Old Red Sandstone
(Devon) og de lavere Egne af Carbon (Kalk- og
Sandsten samt mindre Forekomster af Stenkul
SV. f. Lough Neagh). Upper New Red
Sandstone (Trias) findes V. f. Lough Neagh, og her
træffes ogsaa tertiært Ler (Pliocænt) og
Basalt. Fra Istiden findes Grusaflejringer og
AasDannelser. — T. er rigt paa Vandløb. De
betydeligste er Foyle med Mourne (Shrule), Derg
og Finn samt Blackwater. — Jorden er ret
frugtbar særlig i Lavlandet ved Lough Neagh
og Omagh. 40 % Eng og Græsland, 30 %
Agerjord, c. 1 % Skov. — Befolkningen er i stadig
Aftagen. 1851: 251865 Indb., 1891: 171401, 1911:
142665, 43,7 Indb. pr. km2. 55 % er Katolikker,
22 % episkopale Protestanter og 19 %
Presbyterianere. Den vigtigste Næringsvej er
Landbruget, særlig Kvægavl, og 90 % af
Befolkningen er Landboere. Der brydes lidt Kul og Jern.
Industri og Handel er ringe. Hovedstad er
Omagh.
M. H-n.
Tyros, Grækernes Betegnelse for Fønikernes
vigtigste By ved Siden af Sidon, af Fønikerne
selv kaldet çor, Klippe. Det ældste Parti,
Palaityros, »Gammel-T.« laa paa Fastlandet, den
øvrige Del paa to Klippeøer, som Hiram dog
forbandt ved Dæmninger dels indbyrdes, dels
med Fastlandet. Paa den største Ø laa
Kongeborg og Templer. T.’s Blomstringstid falder
omtrent sammen med Israels. Hiram, Abiba’al’s
Søn, havde Venskab med David og Salomo og
hjalp ved deres Byggeforetagender. Sammen
med Salomo drev han Handel paa Ofir og
Tarshish. T.’s Stilling var saa stærk, at
Assyrerkongernes Forsøg paa at erobre den
mislykkedes, og Nebukadnesar sluttede efter en lang
Belejring Forlig med T.’s Konge 576. Gennem
en driftig Industri og Handel vandt T. stor
Indflydelse paa Middelhavskysterne; Byen
udførte især Purpur, Glas og Metalvarer. Staden
udgjorde en Stat under Konger eller
»Dommere«; da disse undertiden kaldes Sidoniernes
Konge, har T. i hvert Fald en Tid behersket
Sidon. Langs Middelhavet anlagde den talrige
Kolonier, saaledes paa Cypern i Nordafrika og
Spaniens Sydkyst. Dens Glans og Selvbevidsthed
fremkaldte voldsomme Trusler fra en israelitisk
Profet (Ez. 28 f.). Alexander den Store
belejrede længe T., fordi den stillede en Flaade i
Persernes Tjeneste; han indtog den ogsaa og
ødelagde Palaityros; Staden paa Øen belejrede
han 7 Maaneder. T. blev hurtig kristen og Sæde
for en Biskop. Paa Korstogstiden var den fra
1124 længe (167 Aar) paa Frankernes Hænder
og genoplevede da noget af sin gamle Glans som
en Handelsstad, der udvekslede Varer mellem
Forasien og Middelhavslandene. Nu er T. kun
en ubetydelig By, dels muslimisk, dels kristen.
J. P.
Tyrosin, p-Oxyfenylalanin, C6H4(OH).
CH2 . CH(NH2) . COOH, er et
Spaltningsprodukt af de fleste Proteinstoffer og opstaar ved
disses Forraadnelse, hvorfor det ogsaa findes i
gammel Ost (τυρός, Ost). T. kan fremstilles
syntetisk paa flere Maader; man faar det ved
Kogning af Kaseïn (Ostestof) med fortyndet
Svovlsyre, hvorved samtidig dannes Leucin,
eller endnu bedre ved Behandling af
Silkefibroin paa samme Maade. Det danner fine
silkeglinsende Naale, som er tungtopløselige i
Vand og Vinaand, uopløselige i Æter. Ved
Kogning med Millon’s Reagens
(salpetersyrlingholdig Merkurinitrat) farves T. rødt.
(O. C.). S. P.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
