Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Underøvrighed - Undfangelse - Undine - Undladelse - Undladelsesdom - Undset, Ingvald Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underøvrighed. Medens det 17. og 18.
Aarhundredes danske Retssprog i Almindelighed
ikke sondrede mellem U. og Overøvrighed (s.
d.), kom siden omkring Aar 1800 U. i Brug som
Betegnelse for Retsbetjentene i deres Egenskab
af Forvaltningsembedsmænd, i hvilken
Egenskab de var underlagte Amtmændene som
Overøvrigheder. Indtil Retsplejeloven traadte i
Kraft 1. Oktbr 1919, sigtede U. saaledes til
Herredsfogder og Birkedommere paa Landet og til
Byfogder og kgl. Borgmestre i Købstæderne,
men efter at nævnte Lov har adskilt Retsplejen
fra Forvaltningen og skabt særlige stedlige
Organer for den sidste, nemlig Politimestrene, er
det disse, der maa betegnes som U., idet de nu
udgør de almindelige Forvaltningsmyndigheders
første Instans under Amtmændenes Overtilsyn.
P. J. J.
Undfangelse, d. s. s. Konception (s. d.).
Undine, se Elementæraander.
Undladelse. Det opstilles i Almindelighed som
en Hovedregel i dansk Ret, at den blotte U. ikke
drager nogen Retsvirkninger efter sig, at der
altsaa ikke bestaar nogen positiv Handlepligt. Det
er nu ogsaa rigtigt nok, at medens der for
Handlefriheden bestaar visse Grænser — Pligter til U. —
allerede efter almindelige Retsgrundsætninger,
rent bortset fra positive Lovbestemmelser, maa
der for at paalægge en positiv Handlepligt —
Indskrænkning i Undladelsesfriheden — altid
paavises en positiv Lovhjemmel (eller en Pligt,
paataget af Individet selv). Men af saadanne
Undtagelser fra Hovedreglen findes der ikke
mindst inden for Nutidens Retsliv overmaade
mange. Først og fremmest inden for den
offentlige Ret, hvor der bestaar en lang Række
Pligter for den enkelte Samfundsborger: Pligt til
Selvangivelse til Skat, Forsikringspligt, Pligt
til Anmeldelse til Folkeregistret, Skolepligt for
Børn etc. etc. Overtrædelse af disse Pligter vil
— foruden mulige andre Følger —
gennemgaaende paadrage Overtræderen Straf. Men inden
for de egentlige Forbrydelsers Kreds hører det
til de sjældne Undtagelser, at U. medfører
Straf. Dog er det efter dansk Ret f. Eks.
strafbart at undlade at komme Mennesker, stedte i
Livsfare, til Hjælp, naar det kan ske uden Fare
for eget Liv eller Helbred (Straffelovens § 199),
og at undlade at anmelde eller paa anden Maade
søge at forebygge Forbrydelser, hvorved
Menneskers Liv udsættes for Fare (Straffelovens §
109). — Gaar vi over til Privatretten, særlig
Formueretten, er Forholdet i dansk Ret det, at
den rene Passivitet sjældent vil drage nogen
Følge efter sig. Saaledes vil den
Omstændighed, at man forholder sig tavs over for et Løfte,
afgivet paa Betingelse af Vederlag, eller
undlader at tilbagesende Varer, der tilsendes en
uden ens Anmodning, ikke i Almindelighed
kunne forpligte en til at yde Vederlag for
Løftet eller Varerne. Dog maa det antages, at hvis
Løftet eller Varerne kommer fra en Person,
med hvem man staar i fast
Forretningsforbindelse, bliver man bundet, hvis man ikke
rettidig gør Indsigelse derimod, fordi
Løftegiveren (Afsenderen) her med god Grund kan
opfatte ens Passivitet som et stiltiende Løfte om
Vederlag. I Handels- og Kommissionsforhold
findes i det hele flere Tilfælde, hvor der efter
Lov eller Sædvane bestaar Reklamationspligt,
saaledes at Tavshed paadrager Forpligtelse.
Har man indladt sig i et Kontraktsforhold med
en anden, paataget sig en Stilling eller at
udføre et Arbejde, vil dette naturligvis kunne
medføre Handlepligt — og dermed Ansvar, særlig
til Erstatning, for U. — ikke blot i Henhold til
det udtrykkeligt lovede, men ogsaa efter
Reglerne om naturalia negotii (s. d.). Men i
saadanne Tilfælde er det ikke U. alene, der
medfører Ansvaret; men dette begrundes tillige ved
en positiv Handling, nemlig Løftet. — Uden for
Kontraktsforhold vil U. i Almindelighed kun
paadrage Ansvar, naar den paagældende enten
staar i et særligt Pligtforhold, der paalægger
ham at træffe Foranstaltninger mod Farer (f.
Eks. en Ledvogter eller Sporskifter), eller det
drejer sig om farlige Handlinger, der kun mod
visse Forsigtighedsforanstaltninger er tilladte
(f. Eks. Lygteføringspligt for Køretøjer ved
Nattetid, Afvisere ved Reparationsarbejder o. s.
v. — Særlig kan mærkes, at der ikke antages
at kunne paalægges Undladeren
Erstatningsansvar for Krænkelse af de Retsgoder, af
Hensyn til hvilke Handlepligten i Straffelovens §§
109 og 199 er paalagt.
A. D. B.
Undladelsesdom er en Retsafgørelse,
hvorved det paalægges Domfældte at afholde sig fra
en vis Handlemaade; f. Eks. en Dom, hvorved
Domfældte kendes uberettiget til at udøve en
Brugsret eller benytte sig af et Varemærke o. l.
K. Hch.
Undset [’onsæt], Ingvald Martin, norsk
Arkæolog, f. i Trondhjem 9. Novbr 1853, d. i Oslo
3. Decbr 1893, blev Student 1871, hvorefter han
begyndte at studere klassisk og nordisk
Filologi. Allerede fra sin tidlige Ungdom
interesserede han sig stærkt for alle Mindesmærker fra
den hedenske Oldtid. 1875—89 var han
Assistent ved Universitetets Oldsakssamling og var
tillige 1874—81 Assistent i Riksarkivet. Fra
1876 foretog han
en hel Række
Udenlandsrejser, hvorunder
han han gjorde
Studier til sit
Hovedværk
»Jernalderens
Begyndelse i
Nordeuropa«
(1881), som er
det første
Forsøg paa at
ordne og
klassificere hele det
store nordtyske
arkæologiske
Materiale fra
denne vigtige
Periode. Det
første Afsnit af dette Værk indleverede han
som Doktorafhandling og vandt ogsaa den
filosofiske Doktorgrad herpaa 1881. Han
fortsatte derefter indtil 1884 sine Studier i
Italien, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og
England. Efter sin Hjemkomst skrev han en
Mængde Afhandlinger til inden- og
udenlandske Tidsskrifter. Paa Grund af den Sygdom,
 |
| I. M. Undset. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
