Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wallis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
5235 km2 med (1920) 128246 Indbyggere eller 24
pr. km2. W. bestaar af Rhône-Dalen fra
Flodens Kilder paa Skt Gotthard til Snævringen
ved Skt Maurice og begrænses mod N. af
Berner-Alperne og mod S. af Walliser-Alperne.
Foruden dette afsluttede Omraade hører til W.
kun nogle Smaabyer S. f. Simplon-Passet samt
den venstre Rhône-Bred mellem Skt Maurice
og Genfersøen. Fra Furka-Passet til Knæet ved
Martigny dannes W. af en fra NØ. til SV.
rettet Længdedal med talrige Sidedale, medens
det fra Martigny til Genfersøen er en mod NV.
rettet Tværdal. I selve Dalbunden findes
overalt Flodens alluviale Aflejringer, der i høj Grad
er nærede af de fra dybt indskaarne
Sidedale kommende Vildbække og
Gletscherstrømme, der danner talrige Vandfald og
Strømsnævringer. I øvrigt er W. et vildt Bjergland med
pragtfulde Alpepartier. Paa Grænsen til Uri
ligger Muttenhorn, Galenstock (3597 m) og
Dammastock (3633 m) samt Furka-Passet (2431 m),
der forbinder W. med Reuss-Dalen, og hvorover
der fører en Jernbane. SV. f. Dammastock
ligger Grimsel-Passet (2164 m), der fører fra W.
til Hasle-Dalen omkring øvre Aare; den
tidligere Muldyrsti er nu bleven erstattet af en
udmærket, farbar Landevej. Vestligere gaar
Nordgrænsen over Berneralpernes Firnflader og
markeres af de højeste Toppe som
Finsteraarhorn (4275 m), Jungfrau og Tschingelhorn. Helt
paa W.’s Omraade ligger Bietschhorn (3953 m),
Store Nesthorn (3820 m) og Aletschhorn (4182
m), S. f. hvilken sidste den mægtige
Aletsch-Gletscher skyder sig ned mod Dalen. Med
Balmhorn (3711 m) og Gemmi-Passet (2329 m),
der forbinder W. med Kander-Dalen, slutter
Berneralpernes højeste Omraade, og der
begynder vestligere en Række Kalkmassiver med
mindre høje Toppe som Wildstrubel (3253 m) og
Wildhorn (3264 m), mellem hvilke
Rawyl-Passet (2415 m) fører N. paa til Simmenthal, samt
Diablerets (3246 m), Ø. f. hvilke
Sanetsch-Passet (2234 m) forbinder W. med Saane-Dalen.
Sydøstgrænsen følger de lepontiske Alper, der
gaar fra Skt Gotthard til Simplon, og som
bærer Toppene Blindenhorn (3382 m), Ofenhorn
(3242 m) og Monte Leone (3561 m), hvilken
sidste hæver sig paa Østsiden af Simplon-Passet
(s. d.). Paa en kortere Strækning S. f. Passet
gaar Grænsen ned paa den italienske
Skraaning og afskærer den øverste Del af Val
Divedro, der har Afløb til Toce; men ved Sydenden
af Fletschhorn-Massivet (4031 m) naar Grænsen
atter Vandskellet mellem Rhônes og Pos
Strømomraader, som det følger over de penninske
Alper eller Walliseralperne indtil
Mont-Blanc-Massivet. Paa selve Grænsen ligger Monte Rosa
med Kulminationspunktet Dufourspitze (4638 m)
samt Matterhorn (4482 m); men til W.’s
Omraade hører et Par nordlige Sideforgreninger
af Hovedkæden, i hvilke de højeste Toppe er
Dom (4554 m), Dent Blanche (4364 m) og
Weisshorn (4512 m). Endnu vestligere hæver sig
l’Evéque (3738 m), Mont Pleureur (3706 m),
Mont Blanc de Seilon (3871 m), Grand Combin
(4317 m) og Velan (3765 m), der hæver sig over
Skt Bernhard-Passet (2472 m). V. f. dette
begynder Mont-Blanc-Massivet, af hvilket W.
besidder den nordøstlige Del, der mod N. ved
Passet Col de Balme (2202 m) er skilt fra de
savojiske Alper, der med deres nordøstlige Dele
som Tour Sallières (3227 m) og Dent du Midi
(3260 m) strækker sig ind i W. Svarende til de
orografiske Forskelligheder og den store
Forskel i Højde har W. et yderst forskelligartet
Klima, og fra Bredden af Genfersøen (375 m
over Havet) til Kulminationspunktet i Monte Rosa
(4638 m) er der store meteorologiske
Forandringer at iagttage i Atmosfæren. Medens
Hovedstaden Sion har en aarlig Middelvarme paa
10° og en gennemsnitlig Sommervarme paa 19°,
synker disse Tal i Klosteret paa Store Skt
Bernhard til ÷ 1,7° og + 6°. Snegrænsen ligger i
W. paa c. 3000 m’s Højde, og evig Sne dækker
971 km2. Flere Gletschere naar dog ned mod
1800 m, og Aletsch-Gletscheren gaar endogsaa
ned til 1350 m. Skovgrænsen ligger ved c. 2200
m, Grænsen for Kornavl ved 1800 m og for
Vinavl ved 950 m over Havet. Skovene dækker 732
km2, og omtrent 1800 km2 er nøgent Fjeld,
Klippe og Sten. Planteverdenen er
overordentlig formrig, fordi W. byder Muligheder for de
forskelligste Planter lige fra Vinen og den ægte
Kastanje til rent arktiske Former, og i W.
forekommer 7/8 af alle schweiziske Plantearter
overhovedet.
Befolkningen er helt igennem
romersk-katolsk, idet der i alt i W. findes godt 4000
Protestanter. I Øvre-W. er tysk og i Nedre-W.
fransk Sprog herskende. Sproggrænsen gaar
omtrent ved Siders tværs over Rhône-Dalen,
men Fransk er i Fremrykning. 84340 er
fransktalende og 40105 er tysktalende, medens Resten
bestaar af Italienere og forskellige fremmede.
Den tyske Dialekt i Øvre-W. er af en ret
ejendommelig Art, og den tyske Walliser har i
Schweiz Ord for at være alvorlig og rolig, men
samtidig indesluttet, bigot og lidet kløgtig. Den
franske Walliser, der stammer fra de gamle
Kelter, er derimod livligere og livsgladere. I
al Almindelighed er Walliserne fattige og staar
i Kultur tilbage for de nordligere Schweizere. I
Sidedalene findes endnu mange mærkværdige
Skikke og megen patriarkalsk Enfold i
Sæderne. De dybere Dalstrøg er fortræffelige Vin- og
Frugtdistrikter, hvor man træffer mægtige
Valnød- og Kastanjeskove, indtil Sion endogsaa
afvekslende med Sydfrugter. Af W.’s samlede
produktive Areal, der anslaas til 56 %
af Arealet, spiller Enge og Alpegræsgange den
vigtigste Rolle, og Kvægavlen er af langt større
Betydning end Agerbruget. I Nedre-W. dyrkes
Hvede, Majs og Tobak. Af Vin udføres en Del,
og de bedste Vinsorter og Druer kommer fra
Siders, Sion og Martigny. Engkulturen staar
meget højt, og mægtige Vandledninger er
anlagte for at kunne overrisle Jordbunden.
Kvægbestanden udgør (1926) 1849 Heste, 74298 Stkr
Hornkvæg, 23970 Svin, 35757 Faar og 41759
Geder. Hornkvæget er af forskellig Race i Øvre-
og Nedre-W., hvor det er henholdsvis rødt og
broget i Farve. Der udføres Ost samt en Del
Uld. Skovene har hidtil været stærkt forsømte
og uhensigtsmæssig udnyttede, men de staar nu
under Forbundsregeringens Opsigt. W. er et af
de schweiziske Kantoner, der er rigest paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
