Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Västergötland - Västerkvarn - Västernorrlands Län - Västervik - Västgöthyttefors - Västmanland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falköping 1389. Senere har alle Krige med
Danmark mere eller mindre berørt dets Omraade,
i Særdeleshed 1452, 1511, 1520, 1566, 1612 og
1676. Efter at Bohus Län og Halland var
komne under Sverige, blev V.’s Beliggenhed
imidlertid sikrere, og nogle Angreb fra Søsiden i
Slutningen af den Store Nordiske Krig er de
sidste Tilfælde af Fjenders Optræden i V.
(H. P. S.). M. H-n.
Västerkvarn [’væstərkvarn], Vandfald i
Kolbäcksån, Västmanlands Län, 4 km fra
Vandløbets Munding i Mälaren. Faldhøjde 6,2—6,9
m, Vandføring c. 134 m3 pr. Sekund. Siden 1915
elektrisk Kraftstation paa 1700 H. K. Ejes af
Surahammars bruks aktiebolag.
M. H-n.
Västernorrlands Län [væstər’nårlands-] i
det nordl. Sverige omfatter største Delen af
Ångermanland og hele Medelpad, grænser mod Ø.
og SØ. til den bottniske Bugt, mod S. til
Gävleborgs Län samt mod Vest og NV. til Jämtlands
Län. Arealet er 25532 km2, hvoraf 24128 km2 Land
og 1404 km2 Vand. Kystvandene er ikke
medregnede. 289 km2 af Länets Areal falder paa Øer,
Holme og Skær. De største Øer er Alnö,
Härnö og Hemsön. V. L.’s største Længde
SØ.—NV. er 280 km, største Bredde V.—Ø. er 165
km. Folkemængden er i temmelig stærk Vækst
og udgjorde 1926 273220 Indb., 11 pr. km2. I
Landdistrikterne boede 237386, i Byerne 35834.
Af Arealet er (1924) 4,1 % Agerland, 2 %
naturlig Eng, 77,3 % Skov, 16,6 % uproduktiv
Jord. Skovbrug og Landbrug er
Hovederhvervene, og Tømmer og Kvægprodukter er de
vigtigste Udførselsvarer, medens Korn maa
indføres. Høstudbyttet var 1925 76 t Hvede, 2127 t
Rug, 24939 t Byg, 9409 t Havre, 4754 t
Blandsæd, 379 t Bælgsæd, 58108 t Kartofler, 19688 t
Foderroer, 160499 t Agerhø, 29865 t Enghø og
52002 t Halm. Høstens Værdi 33,1 Mill. Kr.
Husdyrbestanden udgjorde 1919 20379 Heste,
103547 Stkr Hornkvæg, deraf 71164 Køer, 85780
Faar, 35359 Geder, 12224 Svin og 96527 Stkr
Fjerkræ samt 183 Bistader. — Der fandtes 1924
19 Mejerier med 1778 Leverandører, og der
fremstilledes 52 t Smør (180000 Kr) og 147 t
Ost (202000 Kr). Fiskeriet indbragte 1923 3453 t
Saltvandsfisk (548000 Kr) og 268 t
Ferskvandsfisk (351000 Kr). Bjergværksdriften er
ubetydelig. Industrien beskæftiges mest med
Savskæreri og Papirfabrikation. Der fandtes 1924 343
Fabriksvirksomheder med 18549 Arbejdere og
produceredes Varer for 204,4 Mill. Kr.
Handelsflaaden bestod 1924 af 53 Damp- og
Motorfartøjer paa 18548 Nettotons og 8 Sejlskibe paa
1412 Nettotons. Af Jernbaner fandtes 1925 713
km, hvoraf 513 km Stats- og 190 km
Privatbane. — Länet har 850 Skoler med 44600
Elever og 1313 Lærere; 34451 Elever gik i
Folkeskolen og i 1196 i Fortsættelsesskoler. — V. L.’s
Hovedstad er Härnösand. Der findes desuden
3 andre Købstæder, nemlig Sundsvall,
Örnsköldsvik og Sollefteå. Landdistrikterne deles i
63 Landkommuner og 6 Municipalsamhällen. I
retslig Henseende deles V. L. i 7 Domsagor og
11 Tingslag. — Ved V. L. forstod man
oprindelig det administrative Omraade, der
omfattede Hälsingland, Gästrikland og Härjedalen.
1654 lagdes hertil Härnösands Län, og senere
regnedes ogsaa Jämtland og Lappland til V. L.
1762 deltes det i to Län, af hvilke V. L.
omfattede Medelpad, Ångermanland og Jämtland,
medens Gävleborgs Län omfattede alt det
øvrige. 1810 skiltes Jämtland fra V. L. og
forenedes med Härjedalen til Jämtlands Län.
(Litt.: »Sverige. Geografisk, topografisk,
statistisk beskrifning«, Bind VI [Sthlm 1924]).
M. H-n.
Västervik [’væstervi.k], By idet sydl. Sverige,
Kalmar Län, ligger 123 km N. f. Kalmar paa
Sydsiden af et Sund, der forbinder Gamlebyviken
med Østersøen. (1926) 12298 Indb. V. har brede og
lige Gader, flere mindre Parkanlæg og
velbyggede Huse, men mangler monumentale
Bygninger af større Interesse. Byen havde 1924
31 Fabrikker, der sysselsatte 1325 Arbejdere og
tilvirkede Varer til en Værdi af 11,6 Mill. Kr.
Særlig nævnes Fabrikation af Tændstikker og
Garvestoffer, mekaniske Værksteder,
Glassliberier, Stenhuggerier, Savværker, Møbelfabrikker
og Baadebyggerier. Et nyt Skibsværft byggedes
1917. Havnen, hvorfra særlig udskibes Tømmer,
Blev 1924 anløbet af 1904 Fartøjer paa 232300
Nettotons. Hjemmehørende i V. er (1924) 8
Damp- og Motorfartøjer paa 1685 Nettotons og
22 Sejlskibe paa 1238 Nettotons. — Gennem
Norsholm—V.’s og Hultsfred—V.’s smalsporede
Jernbaner staar V. i Forbindelse med Sveriges
øvrige Jernbanenet. — V., der allerede
omtales 1275, laa oprindelig inderst ved Vigen,
hvor Gamleby nu ligger; men Erik af
Pommern flyttede 1433 Byen til sin nuværende
Plads lige over for det paa en Ø liggende
Stegeholms (Stäkeholm) Slot, hvoraf nu
kun ubetydelige Ruiner er tilbage, men som i
Unionstiden var Sæde for Lensmanden over
Kinda. Ydre og Tjust Herreder. Et
Skibsbyggeri, der anlagdes af Axel Oxenstierna, gjorde
tidligere V. bekendt og var til Begyndelsen af
19. Aarhundrede Byens fornemste
Indtægtskilde. V. er flere Gange nedbrændt, saaledes
fuldstændig 1665, og den er hærget af Danskerne
1452, 1517, 1612 og 1677.
(H. P. S.). M. H-n.
Västgöthyttefors [’væstjø.t’hytəfårs],
Vandfald i Svartälven, Örebro Län, Mellemsverige.
Faldhøjde 6,8 m; Vandføring 114 m3 pr.
Sekund ved Højvande og 15 m3 ved Lavvande.
Siden 1897 har der været en elektrisk
Kraftstation, som udvidedes 1905 og 1908. Der
udnyttes kun 960 H. K. V. leverer Kraft til
Dalkarlsbergs, Stribergs, Klacka og Lerbergs samt
Haggrufvans og Timansbergs Grubefelter. Der
bygges nu en ny Kraftstation paa 2500 H. K.
M. H-n.
Västmanland [’væstmanland], Landskab i
det mellemste Sverige eller Svealand, grænser
mod Ø. til Uppland, mod S. til Mälaren,
Södermanland og Närke, mod Vest til
Värmland, mod N. til Dalarne og mod NØ. til
Gästrikland. Arealet er 8956 km2, hvoraf 676 km2
er Vand. (1926) 195016 Indb. eller 24 pr. km2.
I Ø. og S. er V. et frugtbart Sletteland, men
mod N., Vest og SV. er det et skovrigt Klippe-
og Bjergland. Fra Dalarna strækker sig ind i
den nordvestlige Del af V. et Bjergdrag, der i
Örtjärnsfjäll hæver sig til 465 m og danner
Vandskellet mellem Vänerns og Mälarens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
