Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Västmanland - Västmanlands Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømomraader. Hele den faste Undergrund
bestaar af arkæiske Dannelser. Gnejs findes
særlig i Ø. og i de mellemste Dele af Landskabet,
hvor der dog ogsaa findes ret store
Leptitomraader f. Eks. i Sala-, Ramsberg-, Norberg-,
Uttersberg- og Köpingsfeltet. I V. optræder
Leptit med Hornblende, porfyrlignende Leptit,
Kalksten og Glimmerskifer. Af eruptive
Dannelser er Granit meget udbredt i Partier, som
omslutter Leptitomraaderne. Blandt
Granitterne er den grovkornede Örebrogranit hyppig.
Store pegmatitagtige Granitmassiver findes i Ø.
Desuden utallige Dioritpartier (Sala, Björkesta,
Raumäs og i Örebro Län) og Diabas i Gange
(NNV.-SSØ.) og Stokke (Sala). Til
Leptitformationen hører store Mængder af gamle
Kalksten, mere end i noget andet Landskab i
Sverige, og særlig i SV., i Grythyttefeltet og ved
Långban. Hvid, graa, rødlig og grøn Marmor
findes i baade grovkornet og finkornet Form.
— V. er et af Sveriges rigeste Landskaber med
Hensyn til Gruber og Mineralfund.
Jernmalmsgruber findes i Norbergs-, Riddarhytta-,
Stribergs-, Stripa-, Dalkarlsbergs-, Stråssa-,
Pershytte-, Klacka-, Lerbergs-, Ställbergs-,
Haggrufs-, Blanka- og Grängesbergsfeltet.
Kobbergruber findes i Nya Kopperbergs- og
Håkansbodafeltet. Sølvgruber ved Sala, Hällefors og
Guldsmedshyttan. Desuden er en Del af
Grubefelterne interessante i videnskabelig Henseende
paa Grund af deres rigelige Forekomst af
sjældne Mineraler, f. Eks. Bastnäsberget i
Skinskattebergs Sogn (Tungsten, Cerium-, Tellur-,
Vismut- og Koboltmineraler), Dalkarlsberget
ved Nora (Volframmineraler), Käringbricka i
Västerfärnebo Sogn (kromholdig Rutil), Gyttorp
(Ortit), Yxsjö (Scheelit), Uddgrufvan
(Molybdæn). Ved Kolsva findes et stort Feldspatbrud.
— Blandt de kvartære Dannelser er en
Mængde Aase med Biaase, som viser, at Istidens
Smeltevandsfloder løb paa Flader, der
skraanede fra NØ. Hævningen efter Istiden er
foregaaet hurtigere i den nordvestlige Del end i
den sydøstlige Del. Den marine Grænse ligger
i NV. 200 m over den nuværende Havflade.
Dele af det nordvestligste V. ligger saa højt,
at det ikke har været overskyllet af Hav efter
Istiden, hvorfor det for Landbruget saa
vigtige, lagdelte Ishavsler mangler. — Største
Delen af V. afvandes til Mälaren, der optager
Arbogaån, som gennemstrømmer Søen
Väringen og optager mange Tilløb, Hedströmmen,
Kolbäcksån eller Ramnäsån, der løber gennem
Søen Åmänningen og er uddybet som et Led i
Strömsholmskanal, Svartån samt Sagån, der
danner Grænsen mod Uppland. Til Dalälven
løber kun smaa og ubetydelige Vandløb. —
Klima: Västerås i det sydlige V. ved
Mälaren har i Febr ÷ 4,3°, Juli 16,9° og i
Gennemsnit for Aaret + 4°. Bjurfors i det nordlige V.
har tilsvarende ÷ 5,5°, + 15,4 og + 5,3°.
Søerne fryser til midt i Novbr, og Islosningen
finder Sted omkring 1. Maj. Nedbøren er størst
(700 mm) i NV., mindst (450 mm) i SV. ved
Mälaren. Snedækket varer i milde Vintre knap
to Maaneder, i strenge Vintre flere Maaneder.
I plantegeografisk Henseende hører V. under
den sydl. Naaleskovsregion eller Egeregionen (se
Sverige, S. 698). Skovene findes særlig i NV. og
N. og bestaar overvejende af Naaleskov. Egen
forekommer, men spiller en underordnet Rolle.
— I administrativ Henseende er V. delt
mellem Örebro og Västmanlands Län. Under
Örebro Län hører 2 Fogderier og 6
Landsfiskalsdistrikter, under Västmanlands Län 3
Fogderier og 9 Landsfiskalsdistrikter. Landskabet er
delt i 6 Domsagor og 7 Tingslag. I gejstlig
Henseende hører V. under Västerås Stift med
7 Provstier og 51 Pastorater. V. har 5
Købstæder: Västerås, Köping, Arboga, Nora og
Lindesberg. Landskabets Vaaben er tre Bjergtoppe
(i blaat) med Flammer (guld) i Sølvfelt.
Historie. Navnet V. skyldes
Beliggenheden V. f. Uppland, hvorfra Landskabets
Slettebygder ved Mälaren uden Tvivl
koloniseredes allerede i den hedenske Tid. Senere
skred Kolonisationen langsomt frem mod N. og
Vest i Dalene langs Vandløbene, hvorimod de
egentlige Bjergegne imod N., den saakaldte
»Bergsla«, først senere blev vundne for
Kulturen gennem Bjergværksdriften. Den herved
foranledigede Kolonisation kom ikke i
væsentlig Grad fra Uppland. I Middelalderen
regnedes kun en ringe Del af Slettebygden samt
af Bjergværksdistrikterne til V., der da kun
omfattede Landet mellem Sagån i Ø. og Järleån
i Vest langs Mälarens og Arbogaåns nordlige
Bredder. Dele af det sydlige V. regnedes til
Södermanland. Egnen om Norberg, hvor
Grubedriften indførtes i 14. Aarhundrede, regnedes
til det med Dalarne forenede Järnbärarland,
og Noraskov, der ligeledes i 14. Aarhundrede
organiseredes som Bjergværksdistrikt, hørte til
Närke, hvorfra det i hvert Fald delvis blev
koloniseret. De allernordligste västmanlandske
Sogne, som Grythyttan, Hällefors, Nya
Kopparberget m. fl., var lige til nyere Tid en
fuldstændig Ødemark. Først i 17. Aarhundrede
strakte Bjergværkskolonisationen sig ogsaa
hertil, og da Bebyggelsen til Dels skete ved
indkaldte Finner, opstod her i V. en »Finmark«,
hvis Befolkning endnu har bevaret Spor af sit
finske Udspring. Det egentlige V. havde fra
gammel Tid Lagmand fælles med Dalarne, selv
om begge Landskaber paa Landskabslovenes
Tid havde deres egne Landskabslove. I
Middelalderen var V. delt mellem to Län,
Västerås, hvortil ogsaa Dalarne hørte, og
Laglösaköping (Köping). Ved den ny Länsorganisation
1634 dannedes et eget Län af V. med
Västerås som Hovedstad, idet dog de vestlige Egne
vedblev at høre til Närke. Dels af disse, dels
af andre Bjergværksdistrikter i V. dannedes
1642 Nora Landshøvdingedømme, der dog
allerede 1648 deltes saaledes, at Hovedmassen kom
til Örebro Län og Resten til V. Län, hvor det
senere har befundet sig.
(H. P. S.). M. H-n.
Västmanlands Län [’væstmanlands-] i det
mellemste Sverige omfatter den østl. Halvdel af
Landskabet V., den vestl. Del af Uppland eller
det saakaldte Fjärdhundra samt en lille Del
af Södermanland og grænser mod N. til
Kopparbergs og Gävleborgs Län, mod Ø. til Uppsala
Län, mod S. til Mälaren og Södermanlands
Län og mod Vest til Örebro Län. Länets
største Længde Øst—Vest er 100 km, og Bredden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
