Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Litteratur - ægyptisk Maal og Vægt - ægyptisk Mønt og Pengevæsen - ægyptisk Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som fortæller om hans Trolddomskunster;
Sagnet om Kong Rhampsinit (Rameses II) og
Mestertyvene kendes kun gennem Herodot’s
Genfortælling.
En Del — og ikke den mindst
betydningsfulde — af den fortællende æ. L. er skrevet i,
hvad der kan betegnes som jeg-Stil; det er
Værkets Hovedperson, som fortæller, i den
ældre Litteratur fra første til sidste Linie, om
sine Oplevelser. I Sinuhe’s Memoirer
(Papyrus i Berlin) — efter Ægypternes Dom
den æ. L.’s betydeligste Arbejde — fortæller en
højtstaaende Embedsmand, Sinuhe, om sin
Flugt fra Ægypten og Ophold i Syrien, om sin
Tilbagevenden og Livsaften i Ægypten i
Kongens Naade. Den skibbrudne (Papyrus i
Petrograd), maaske Led af en Cyklus, er en
eventyrlig Oplevelse, fortalt af den ægyptiske
Sindbad Søfarer, en Mand, som under en
Ekspedition til »Kongens Bjergværker« lider Skibbrud,
og om hans vidunderlige Redning paa en Ø i
Oceanet, som bebos af Slanger. Begge Værker,
der stammer fra det mellemste Rige, er
typiske Eksempler paa ægyptisk Kunstdigtning
i dens fortællende Form; Hovedpersonernes
Antal er reduceret til det mindst mulige, der
er egentlig kun den, som har oplevet
Eventyret, og som genfortæller det. For vor
Betragtning er Kompositionen løs, de indstrøede
Taler indtager et alt for bredt Rum og lader
den egentlige Fortælling og dens Gang træde
i Baggrunden. For Digteren er de friske
fortællende Partier, som paa den moderne Læser
virker mest, kun Bisag og Ramme om de
stereotypt gentagne Taler, der er Hovedsagen i
Glæden over de fint stiliserede Udtryk, de
nøjagtige Angivelser og omhyggelige Opregninger,
gennem hvilke Tilhørerne skal kunne danne sig
et Billede af Fortællingens Baggrund. Fra det
21 Dyn. stammer Wen-Amon’s
Fortælling om sin Rejse til Syrien (Papyrus
i Moskva) for at hente Træ til Amon’s hellige
Baad. Kompositionen er i Hovedsagen den
samme som i de ovennævnte Værker;
Wen-Amon fortæller selv om sine Oplevelser, men
han er ikke længere den eneste alt
overskyggende Hovedperson, ved hans Side staar
Fyrsten i Byblos, som for Fortællingens Gang er
en lige saa betydningsfuld Skikkelse som
Ægypteren. Fortællingen bygger øjensynlig paa
autentisk historisk Beretning.
Særlig ægyptisk er den saakaldte
Visdomslitteratur, der til alle Tider blomstrede i
Nildalen, didaktisk Litteratur, hyppigst i Form
af en Faders Raad til sin Søn om Moral og
Livsvisdom, aldrig indarbejdet i et samlet
System, men en Samling enkelte Forskrifter,
konkrete Anvisninger for praktisk Brug i givne
Tilfælde. Fra det gamle Rige stammer
Ptahhotep’s og Kagemini’s Lærer (den sidste
er næsten helt tabt), Dnauf’s Visdom
stammer fra det mellemste Rige og var særlig
yndet i det nye, den er mest af dem alle præget
af den ægyptiske Skriverstands snævre
Klassesyn. Under det nye Rige blæser en friskere Vind
gennem Visdomslitteraturen. Ani’s Lære, i
sikker og elegant Stil, indskærper Kærlighed
til Næsten, med Henblik paa Lykkens
Foranderlighed, og Amenemope’s
Visdomsbog (c. 1000 f. Kr.) har været Kilde for Dele
af »Salomons Ordsprog«. Amenemhâf’s
Lære til sin Søn og Efterfølger (c. 1800 f.
Kr.) falder trods sin Titel noget uden for den
didaktiske Litteratur, den fortæller om
Ægypternes Utroskab som en Gengældelse af
Kongens Velgerninger under hans Regering og
indprenter, aldrig at stole paa nogen Ven.
Under det nye Rige opstaar den yndede
Brevlitteratur, en Undervisning pr. Brev
i en fingeret Brevveksling mellem Lærer og
Elev; den giver nyttige Raad for Livet og
indfører ham i den ægyptiske Brevstils Mysterier.
Mærkeligst er det litterære Stridsskrift, som
indeholdes i Papyrus Anastasi, I (i
Turin), hvor Bogens Forfatter gennemhegler sin
Modstanders litterære Ydelser og skruede
Brevstil.
Ogsaa i det gamle Egypten stod Dramaet i
Kultens Tjeneste, og i Isis’ og Nefthys’
Klagesange er der bevaret nogle Strofer
af et kultisk Drama.
Af den videnskabelige Litteratur
er kun meget lidt bevaret, fra den II. Periode
saa godt som intet. Bedst repræsenteret er
Medicinen, som gaar tilbage til ældgammel
Tid; de vigtigste Tekster er Papyrus
Ebers, Papyrus Hearst, Papyrus
Edwin Smith, navnlig den sidste er
betydelig ved sit teoretiske og kirurgiske Indhold.
Af Trolddomslitteraturen, som staar
Medicinen nær, har enkelte Formularer en vis
frisk poetisk Form. Vigtig for Studiet af ægyptisk
Magi er den magiske Papyrus
Harris. En matematisk Opgavesamling indeholdes
i Papyrus Rhind. (Litt.: A)
Oversættelser: Ad. Erman, »Die Literatur der Ägypter«
[Lpz. 1923]; G. Maspero, Les Contes
populaires de l’Égypte ancienne [4. Udgave, Paris
1910]; G. Roeder, »Altägyptische
Erzählungen und Märchen« [Jena 1927]; H. O. Lange,
»Ægyptiske Eventyr« [Kbhvn 1925]; samme,
»Egyptiska myter och sagor. Med
kulturhistorisk inledning« [Sthlm 1925]. B)
Fremstillinger: Indledningerne til de under A) nævnte
Værker; H. O. Lange, »Ægyptisk Litteratur«
i »Verdenslitteraturens Historie udg. af Jul.
Clausen« I [Kbhvn 1901]; Ad. Erman,
»Ägyptische Literatur« i »Kultur der Gegenwart« Teil
I, Abt. 7 [Lpz. 1901]).
O. K.-P.
ægyptisk Maal og Vægt. Endskønt det
metriske System blev indført officielt i 1875,
benyttes i Handels-Omsætningen ofte det
ældre System, saaledes den tyrkiske Alen = 0,677
m og Pik Béledi = 0,577 m. Af Kornmaal
anvendes oftest i Eksporthandelen Kairo-Ardeb
= c. 183 1/2 l. Af Vægt benyttes en Række
Systemer, men med fælles Enhed, 1 Drachme =
3,088 g.
Ch. V. N.
ægyptisk Mønt og Pengevæsen. Siden
1885 har Ægypten Guldmøntfod, og Enheden er
det ægyptiske Pund à 100 Pjaster à 10
Oschr-el-Gersch. Guldværdien af et ægyptisk Pund er
Kr. 18,44 1/2.
Ch. V. N.
ægyptisk Religion. Kendskabet til æ. R.
hviler i første Række paa ægyptiske
Kilder, der alene (for saa vidt de rækker) giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
