Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paagyndte Manuduktionsvirksomhed; en af hans
mest bekendte Manuducender er J. L. A.
Kolderup-Rosenvinge, over hvem han 1850 holdt
en smuk Mindetale i Videnskabernes Selskab.
1801 udgav Ø. paa eget Forlag sin berømte
lille Bog »Forsøg til en rigtig Fortolkning
og Bedømmelse over Forordningen om
Trykkefrihedens Grændser, dateret den 27de
September 1799«, I, der ved sin Fremkomst paa
Grund af de bevægede storpolitiske Forhold
ikke vakte synderlig Opmærksomhed — paa
denne Fejl har Eftertiden bødet — et Arbejde,
hvor Ø.’s Geni maaske første Gang ret rørte
Vingerne; omtrent samtidig betroede man ham
at fuldføre den paabegyndte Udgivelse af M. G.
Birckner’s »Samlede Skrifter«. 1802 ægtede Ø.
Oehlenschläger’s skønne og higende Søster
Sophie (f. 16. Juli 1782, d. 9. Febr. 1818; efter
hendes Død indgik Ø. paa ny Ægteskab); i
Ægteparrets Hus mødtes en udvalgt Kreds af
Tidens bedste Hoveder, H. C. Ørsted,
Baggesen, Steffens, Sibbern, Fichte o. a., her
oplæstes i Manuskript Oehlenschläger’s herligste
Ungdomsværker, og Sophie Ø.’s Indflydelse paa
Mænd som Baggesen og Sibbern er noksom
bekendt. Ved sin Aandsoverlegenhed beherskede
Ø., som Steffens siger, dem alle. 1809 blev Ø.
Meddirektør af Pastoralseminariet og Lærer i
Kirkeret smst., 1810 Assessor i Højesteret.
Stillingen som Dommer blev til uvurderlig Nytte
for Ø. Den fæstnede og styrkede hans lige saa
simple som geniale Opfattelse af
Retsvidenskaben som en praktisk Videnskab; skarpere og
rigtigere end nogen af hans Samtid saa han
det nære Forhold mellem Retsvidenskaben og
Livet og fastslog Betydningen af det inderlige
og gensidig befrugtende Forhold mellem Teori
og Praksis, en Fundamentalsætning, som endnu
vor Tid alt for ofte er tilbøjelig til kun at lade
gælde som en Doktrin paa Papiret. Med en
sjælden Klarhed over Vej og Vejs Ende
paabegyndte Ø. sit vistnok i Verdenslitteraturen
enestaaende Rydningsarbejde for sit Lands
Retsliv. Denne ene Mand har skabt det
Fundament, paa hvilket al senere dansk — og norsk
— Jurisprudens har bygget. Var
Oehlenschläger’s Gennembrud i dansk Poesis Historie
mægtigt og mærkeligt, er den videnskabelige
Renaissance ved Ø. næsten end mere
forbavsende. Ø.’s vældige Aandsevner i Forbindelse
med en næsten ubegribelig Arbejdskraft satte
ham i Stand til ved Siden af hans uhyre
samvittighedsfulde Arbejde i hans praktiske
Livsstilling at udfolde en ganske enestaaende
litterær Produktivitet; da han var stænget ude fra
Universitetet, maatte han lade selv
Hovedværker fremkomme i Form af Noter eller
Supplementer til Universitetsprofessorernes
Lærebøger. 1804 udkom 1. Bd. af »Supplement til
afdøde Generalauditeur Nørregaard’s
Forelæsninger over den Danske og Norske private Ret«
(II 1806, III 1812), 1809 udgav han sin store
og vægtige kriminalistiske Monografi
»Systematisk Udvikling af Begrebet om Tyverie, og
denne Forbrydelses juridiske Følger, samt
andre dermed forbundne Retsmaterier; tilligemed
Vink til vor Tyvslovgivnings rigtige
Bedømmelse«, 1811 sin meget benyttede »Nye dansk
Formularbog« (6. Udg. 1855). Samtidig var Ø.
der allerede 1802—03, sammen med
Morgenstierne, C. F. Lassen og J. K. Høst, havde
deltaget i Udgivelsen af »Juridisk Maanedstidende«,
i fuldt Arbejde med at udgive og for største
Delen selv skrive den lange Række af juridiske
Tidsskrifter, hvori en uoverskuelig Mængde af
epokegørende Afhandlinger, Anmeldelser o. l.
fremkom »Juridisk Arkiv« (1.—2. Nr. udg. af
Chr. Krohg; 3.-30. Nr. af Ø. 1804-12. Med
Realregister af Chr. Rothe 1814) og dets
Fortsættelse »Nyt juridisk Arkiv«, I—XXX
(1812—20. Med Realregister af Chr. Rothe 1823), senere
»Juridisk Tidsskrift«, I—XVI (1820—30,
fortsattes af P. G. Bang, J. O. Hansen og
Kolderup-Rosenvinge) og »Arkiv for Retsvidenskaben og
dens Anvendelse«, I—VI (1824—31. Med
Sagregister af S. J. Gudenrathh 1840), en ny
forkortet Redaktion særlig af »Juridisk Arkiv«.
1813 ombyttede Ø. sin Dommerstilling med
Administrationen ved sin Udnævnelse til
Deputeret i det danske Kancelli, hvor der i rigt
Maal blev lagt Beslag paa hans umaadelige
Kundskabsforraad og hans uudtømmelige
Arbejdsglæde, medens hans liberale Sympatier og
Virken, f. Eks. for en lovordnet Trykkefrihed,
ofte havde ondt ved at skaffe sig Indpas hos
Frederik VI og hans Satellitter. 1815, s. A.
som Ø. blev Medredaktør af »Kollegialtidende«,
saa 1. Bd. af hans klassiske Hovedværk
»Eunomia, eller Samling af Afhandlinger,
henhørende til Moralphilosophien,
Statsphilosophien, Og den Dansk-Norske Lovkyndighed«
Dagens Lys (II 1817, III 1819, IV 1822); i første
Bind findes bl. a. den mesterlige og
grundlæggende Afhandling »om Grændserne mellem
Theori og Praxis i Sædelæren«; den strafferetlige
Bestanddel af Samlingen udgør for en
væsentlig Del Indholdet af Ø.’s »Abhandlungen aus
dem Gebiete der Moral und
Gesetzgebungs-Philosophie«, I (1818) (»Ueber die Grundregeln der
Strafgesetzgebung«), II (1823) (»Ausführliche
Prüfung des neuen Entwurfs zu einem
Strafgesetzbuch für das Königreich Bayern,
erschienen in München 1822«), III (1826) (»Neuer
Beitrag zu den Verhandlungen über Gegenstände
der Strafgesetzgebung in einer Rechtfertigung
meiner Critik des neuen Bayerischen
Entwurfs«), et Værk, der glimtvis endnu citeres i
Tyskland, som dog til Dato ikke tilstrækkelig
har faaet Blikket op for Ø.’s Storhed og
Betydning; 2. Bind, der var rettet mod
Feuerbach’s usympatetiske Modstander N. T. von
Gönner, paadrog Ø. uforskammede,
ubeherskede og hadefulde Angreb baade af Udkastets
Forfatter, v. Gönner, i »Einige Motive zum
Baierischen Entwurf des Strafgesetzbuchs«
(München 1825) og af Gönner’s Drabant von Spies
i »Kritik der Schrift des dänischen
Staats-Raths Dr. Oerstedt« (Landshut 1825), Angreb,
paa hvilke Ø. gav et værdigt Svar i 3. Bind af
det ovenfor omtalte Værk. Ogsaa sin
Afhandling: »Ueber das Nothrecht« lod Ø.
offentliggøre i »Neues Archiv des Criminalrechts« (5.
Bind, 1822—23). 1822 udsendte Ø. 1. Bind af
sit andet berømte Hovedværk: »Haandbog over
den danske og den norske Lovkyndighed, med
stadigt Hensyn til Hr. Etatsraad og Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
