Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 57 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aotea - Apabhramça - Apagado - Apar - Apatin - Ape - Apeldoorn - Apeliotes - Apenrade - Aperea - Apet - Aphididæ - Aphodius - Api - Apingadam - Aplacophora - Aplerbeck - Aplit - Apodemer - Apodosis - Apolda - Apollinaire, Guillaume - Aporrhais - Apotek - Appel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aotea. Rettelse, L. 2 f. o.: Nordsøen læs:
Nordøen

Apabhramça, se indiske Sprog.

Apagado, se spansk Vin.

Apar, se Bæltedyr, S. 381.

Apatin, (1921) 13435 Indb.

Ape, d. s. s. Opet.

Apeldoorn, (1921) 47995 Indb.

Apeliotes, se Vindenes Taarn.

Apenrade, d. s. s. Aabenraa.

Aperea, se Kavier.

Apet, d. s. s. Opet.

Aphididæ eller Aphidæ, se Bladlus.

* Aphodius [-’fo´-], en Billeslægt, der staar
Skarnbasserne meget nær, og hvis talrige Arter
gerne betegnes som Gødningbiller. Det er
gennemgaaende ret smaa, sorte, brunlige eller
rødlige Former, der meget almindeligt og ofte i
meget stort Tal er at finde, f. Eks. i Kogødning,
af hvilken deres Larver ogsaa ernærer sig.
R. H. S.

Api, se Ny-Hebriderne.

Apingadam, se Appingedam.

Aplacophora, d. s. s. Solenogastra.

Aplerbeck, (1925) 10938 Indb.

Aplit, se Granit.

* Apodemer eller Sener er hos
Arthropoderne Betegnelsen for visse Udvækster, der fra
Hudskelettet strækker sig ind i Dyret og tjener
som Fæste for Muskler eller Beskyttelse for
forskellige, indre Organer.
R. H. S.

Apodosis, se Eftersætning.

Apolda, (1925) 25703 Indb.

* Apollinaire [-’næ.r], Guillaume
(1880—1918), fransk Forfatter af slavisk Oprindelse,
Pseudonym for G. de Kostrowitsky. Sammen
med Max Jacob og André Salmon indførte A.
Kubismen i den franske Litteratur, i Prosa som
i Poesi. I sine berømte Digtsamlinger Alcools
(1913) og Calligrammes (1918) giver han Prøver
paa den saakaldte pythiske Poesi, hvor den
indre og ydre Syntese er ophævet, og Sjælens
Syner udtrykkes (og trykkes typografisk) i
spredt Orden. Nogle af disse Digte vil, trods
alt, dog bevares for Evigheden, ikke blot som
Litteraturprøver — bl. a. den ypperlige
Chanson du Mal-Aimé, hvor den enkle Tone af tyske
og slaviske Folkesange med Held er udtrykt i
fransk Sprog. A. har i øvrigt udgivet teoretiske
Værker Poésie symboliste (1909), Peintres
cubistes (1912), Læsedramer Mamelles de Tiresias
(1928), Couleurs du temps (1920), Romaner som
Poète assassiné (1916), og den fortrinlige
Novellesamling Hérésiarque et Cie (1910). Med
sin Rod i fremmede Kulturer og fremmede
Temperamenter har han betydet meget af en
Fornyelse for fransk Poesi og har sin store
Andel i, at der i den franske Lyrik endnu
findes et yderste Venstre, som ikke har ladet sig
erobre af Traditionalisme og Klassicisme. I
hvert Fald, med den endelige Udgave af
Calligrammes (1925) og med Samlingen af de hidtil
utrykte Digte Il y a — (1925) har A.’s Virkning
paa det unge Frankrig sejrrigt strakt sig ud
over hans Levetid. (Litt.: A. Billy,
Apollinaire vivant [1923]; Soupault, G. A. [1926]).
F. S.

Aporrhais, se Pelikanfod (Suppl).

Apotek. Antallet af A. var i 1928:

	Danmark	Norge	Sverige
Reelle Privilegier	101	35	0
Personelle Privilegier	217	222	391
Hjælpeapoteker, Filialapoteker og medikamentsförråd)	0	0	30
Ialt	318	257	421

E. K.

Appel. Efter den nugældende Lov om
Rettens Pleje af 11. Apr. 1916, der har afløst den
aldrig i Kraft traadte Retsplejelov af 26. Marts
1909, gælder nu i Danmark væsentligt nye
Regler om A. Der kan i Almindelighed nu kun
appelleres til een Overinstans, og der sondres
nu mellem Anke eller A. af Domme og Kære
til højere Ret eller A. af Kendelser og
andre Beslutninger af en Underinstans, der ikke
er endelige Domme, ligesom der endelig er
indført et nyt Retsmiddel: Genoptagelse.

I. I borgerlige Sager.

Domme, afsagte af en Underret, kan altid
indankes for den Landsret, i hvis Kreds
Underretten ligger. Landsrettens Dom i en fra
Underret indanket Sag kan derimod regelmæssigt ikke
yderligere paaankes. Dog kan Justitsministeren
undtagelsesvis tillade, at Sagen indankes for
Højesteret, naar den skønnes at have almindelig
Interesse eller videregaaende betydelige Følger
for vedkommende. Ankefristen er 4 Uger fra
Dommens Afsigelse, dog med Adgang til
Oprejsningsbevilling indenfor en Frist af 1 Aar.
Under Sagen kan Paastande, der ligger udenfor
de ved Underretten fremsatte, ikke nedlægges
uden Modpartens Samtykke, medmindre Retten
tillader det; derimod kan nye Beviser altid frit
fremføres. Kære overfor Underrettens
Afgørelser kan ligeledes altid finde Sted til
vedkommende Landsret, men derimod kan
Landsrettens Afgørelse i Anledning af Kære aldrig
indbringes for Højesteret.

Domme, afsagte i første Instans af en
Landsret, kan altid paaankes til Højesteret; Anke kan
ske til Forandring, Ophævelse eller
Hjemsendelse, men derimod ikke længer blot til
Stadfæstelse. Ankefristen er her 8 Uger, med
Adgang til Oprejsningsbevilling indenfor et Aar fra
Dommens Afsigelse. Udebliver Indstævnte,
udgaar Sagen til skriftlig Behandling, ligesom
Højesteret ogsaa, hvad dog kun sjældent sker,
kan bestemme, at Sagen ifølge dens særlige
Beskaffenhed efter eller uden Opfordring fra
Parternes Side skal forhandles skriftlig; ellers
er Forhandlingen mundtlig for Højesteret. Med
Hensyn til Fremførelse af ny Paastande og
Beviser gælder noget lignende som ved Anke
fra Underret til Landsret; skal ny Vidneførsel
finde Sted, kan Højesteret, hvad dog kun
sjældent sker, bestemme, at Afhørelsen skal
foretages under Domsforhandlingen, men i øvrigt
foregaar Vidneførsel og Afhøring af Parter ved
Underretten paa Vidnets eller Partens
Hjemsted. Kære til Højesteret overfor Kendelser og
andre Beslutninger af en Landsret afgøres i
Højesteret af et Kæremaalsudvalg, bestaaende
af tre Dommere. Kærefristen er 2 Uger, og
Behandlingen er her som Regel rent skriftlig.

Genoptagelse eller ny Foretagelse for
Højesteret af en borgerlig Sag kan nu modsat tidligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>