finde Sted paa Andragende, men kun i rene Undtagelsestilfælde. Det kræves hertil, at der er tilvejebragt meget stor Sandsynlighed for, at en af Højesteret paadømt Sag uden Andragerens Fejl har foreligget urigtig oplyst, og for, at der nu haves Oplysninger, som vil medføre et væsentlig forskelligt Resultat, men tillige skal det anses for givet, at Andrageren kun ad denne Vej vil kunne undgaa eller oprette et for ham indgribende Tab. Siden den ny Retsplejelovs Ikrafttræden den 1. Oktbr. 1919 har dette ny Retsmiddel endnu ikke fundet Anvendelse. II. I Straffesager. Domme, afsagte af en Underret, kan som Regel altid af Overanklageren eller Tiltalte paaankes til vedkommende Landsret. Dog kan i Politisager Dommen ordentligvis kun paaankes af Overanklageren, naar andre Følger end Bøde eller Konfiskation kan idømmes efter det Lovbud, Tiltalen lyder paa, og af Tiltalte kun, naar højere Straf er idømt end Røde af 40 Kr. eller Konfiskation af Genstande af tilsvarende Værdi. Undtagelsesvis kan Justitsministeren dog paa Andragende tilstede Anke, hvor Sagen skønnes at have en almindelig Interesse eller Dommen medfører videregaaende betydelige Følger for Tiltalte. Ankefristen er i Almindelighed 14 Dage fra Dommens Afsigelse eller Forkyndelse for Tiltalte; Anke til Fordel for Tiltalte kan Overanklageren dog iværksætte ogsaa efter Udløbet af denne Frist, og det selv om Tiltalte har givet Afkald paa Anke. Landsrettens Dom i en fra Underret indanket Sag kan i Reglen ikke yderligere paaankes; dog kan Justitsministeren undtagelsesvis tillade, at det sker, naar særlige Grunde dertil foreligger. Domme, afsagte i første Instans af en Landsret med eller uden Nævninger, kan altid paaankes til Højesteret. Overanklageren kan anke saavel til Fordel som til Skade for Tiltalte. Anke til Fordel for Tiltalte kan dernæst iværksættes ikke blot af ham selv eller hans Værge, men ogsaa, hvis han er død, og han ved Dommen er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, af hans Ægtefælle saavel som af enhver af hans Slægtninge i op- og nedstigende Linie og hans Søskende i hans Sted. Med Hensyn til Landsretssager, der er paakendt uden Nævninger, kan Anken ligesom ved Underretssager støttes ikke blot paa Retsgrunde som, at Retten har anvendt Straffeloven urigtigt, eller at Straffens Størrelse ikke staar i passende Forhold til Brøden, men ogsaa paa det nærmest faktiske, at Spørgsmaalet, om Tiltalte skal domfældes, er urigtigt afgjort som Følge af en fejlagtig Bedømmelse af Bevisernes Vægt. I Nævningesager derimod, hvor det tilkommer Nævningerne endeligt at afgøre Spørgsmaalet om Beviserne for Tiltaltes Skyld, kan Anken som Regel alene støttes paa Retsgrunde, og selvom Anken støttes paa Retsgrunde, kan der dog ikke blive Tale om at anfægte en Dom i Henhold til en frifindende Nævningeerklæring, blot fordi Nævningerne har misforstaaet Straffeloven, men det maa i saa Fald kræves, at enten Retsformandens Retsbelæring har været urigtig, eller at de Spørgsmaal, der har været stillet Nævningerne, led af Fejl ud fra en urigtig Forstaaelse af Straffeloven. For Højesteret kan ny Vidneførsel ske, naar Retten finder det nødvendigt til Sagens fulde oplysning, men ellers foregaar Afhørelsen af Vidner ved vedkommende Undersøgelsesret. Kommer Højesteret til det Resultat, at den paaankede Dom bliver at forandre, kan den saavel afsige ny Realitetsdom som ophæve Dommen og hjemvise Sagen til ny Behandling ved Landsretten. Kære til højere Ret overfor Kendelser og andre Beslutninger af en Landsret eller en Underret kan ligeledes finde Sted i Straffesager. Ved Højesteret afgøres Kæremaal af det særlige Kæremaalsudvalg. Mod Landsrettens Afgørelse i et Kæremaal kan yderligere Kære til Højesteret ikke finde Sted, medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse dertil. Genoptagelse af en Straffesag, som er paadømt ved Højesteret eller ved Landsret under Medvirkning af Nævninger, kan undtagelsesvis finde Sted saavel til Fordel for som til Skade for en domfældt eller frifundet tiltalt Person. I førstnævnte Henseende kan Genoptagelse ske paa Begæring af en Domfældt, naar nye Oplysninger tilvejebringes, der gør det antageligt, at de, om de havde foreligget under Sagen, kunde have bevirket Frifindelse eller Anvendelse af en væsentlig mildere Straffebestemmelse, eller naar det oplyses, at falske Forklaringer af Vidner eller falske Dokumenter har været fremført under Sagen og antageligt har bevirket eller medvirket til Domfældelsen. Findes imidlertid de i Begæringen angivne Grunde eller paaberaabte Omstændigheder aabenbart betydningsløse, kan Retten straks ved Kendelse afvise Begæringen. Genoptagelse af en Sag, hvor Tiltalte endeligt er frifundet, kan paa Rigsanklagerens Begæring finde Sted, naar det af Tilstaaelser, Tiltalte senere har afgivet, eller andre Beviser, der senere er kommet for Dagen, maa antages, at han har begaaet Forbrydelsen, eller naar der under Sagen er afgivet falske Vidneforklaringer eller benyttet falske Dokumenter, som maa antages at have bevirket eller medvirket til, at Tiltalte undgik Domfældelse. K. B. Appel, A., var tillige Medlem af De samvirkende danske Landboforeningers Bestyrelse og af Statsdyrskuekommissionen, samt fra 1903 Formand for Foreningen af jyske Landboforeningers Regnskabsudvalg. Som Dyrskuedommer og navnlig ved sin fortrinlige belærende Kritik over Kvæget ved de jyske Ungskuer har A. indlagt sig stor Fortjeneste. Død 24. Maj 1926. A. M. S. Appel, J. C. L., blev 1920 Undervisningsminister og 1922 tillige Kirkeminister i Ministeriet Neergaard. 1924 blev han atter Askov Højskoles Forstander indtil 1928, da han traadte tilbage for at give Plads for J. Th. Arnfred, idet han dog fortsætter sin Lærervirksomhed ved Skolen. I 1921 blev A. Medlem af det kirkelige Udvalg. Hans Hustru, Fru Ingeborg A., var Højskolens Forstander 1920—24. I 1928 opgav hun sin Lærergerning paa Askov Højskole. L. M. appellabel. Angaaende de nugældende Regler vedrørende Adgangen til Appel og de derom gældende Appelfrister, se Appel (Suppl). K. B.