Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Appel - Appel, A. - Appel, J. C. L. - appellabel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finde Sted paa Andragende, men kun i rene
Undtagelsestilfælde. Det kræves hertil, at der er
tilvejebragt meget stor Sandsynlighed for, at en
af Højesteret paadømt Sag uden Andragerens
Fejl har foreligget urigtig oplyst, og for, at der
nu haves Oplysninger, som vil medføre et
væsentlig forskelligt Resultat, men tillige skal
det anses for givet, at Andrageren kun ad
denne Vej vil kunne undgaa eller oprette et
for ham indgribende Tab. Siden den ny
Retsplejelovs Ikrafttræden den 1. Oktbr. 1919 har
dette ny Retsmiddel endnu ikke fundet
Anvendelse.
II. I Straffesager.
Domme, afsagte af en Underret, kan som
Regel altid af Overanklageren eller Tiltalte
paaankes til vedkommende Landsret. Dog kan i
Politisager Dommen ordentligvis kun paaankes
af Overanklageren, naar andre Følger end Bøde
eller Konfiskation kan idømmes efter det
Lovbud, Tiltalen lyder paa, og af Tiltalte kun,
naar højere Straf er idømt end Røde af 40 Kr.
eller Konfiskation af Genstande af tilsvarende
Værdi. Undtagelsesvis kan Justitsministeren dog
paa Andragende tilstede Anke, hvor Sagen
skønnes at have en almindelig Interesse eller
Dommen medfører videregaaende betydelige Følger
for Tiltalte. Ankefristen er i Almindelighed 14
Dage fra Dommens Afsigelse eller Forkyndelse
for Tiltalte; Anke til Fordel for Tiltalte kan
Overanklageren dog iværksætte ogsaa efter
Udløbet af denne Frist, og det selv om Tiltalte har
givet Afkald paa Anke. Landsrettens Dom i en
fra Underret indanket Sag kan i Reglen ikke
yderligere paaankes; dog kan Justitsministeren
undtagelsesvis tillade, at det sker, naar særlige
Grunde dertil foreligger.
Domme, afsagte i første Instans af en
Landsret med eller uden Nævninger, kan altid
paaankes til Højesteret. Overanklageren kan anke
saavel til Fordel som til Skade for Tiltalte.
Anke til Fordel for Tiltalte kan dernæst
iværksættes ikke blot af ham selv eller hans Værge,
men ogsaa, hvis han er død, og han ved
Dommen er fundet skyldig i en i den offentlige
Mening vanærende Handling, af hans Ægtefælle
saavel som af enhver af hans Slægtninge i op-
og nedstigende Linie og hans Søskende i hans
Sted. Med Hensyn til Landsretssager, der er
paakendt uden Nævninger, kan Anken ligesom
ved Underretssager støttes ikke blot paa
Retsgrunde som, at Retten har anvendt Straffeloven
urigtigt, eller at Straffens Størrelse ikke staar
i passende Forhold til Brøden, men ogsaa paa
det nærmest faktiske, at Spørgsmaalet, om
Tiltalte skal domfældes, er urigtigt afgjort som
Følge af en fejlagtig Bedømmelse af Bevisernes
Vægt. I Nævningesager derimod, hvor det
tilkommer Nævningerne endeligt at afgøre
Spørgsmaalet om Beviserne for Tiltaltes Skyld, kan
Anken som Regel alene støttes paa Retsgrunde,
og selvom Anken støttes paa Retsgrunde, kan
der dog ikke blive Tale om at anfægte en Dom
i Henhold til en frifindende
Nævningeerklæring, blot fordi Nævningerne har
misforstaaet Straffeloven, men det maa i saa Fald
kræves, at enten Retsformandens Retsbelæring
har været urigtig, eller at de Spørgsmaal, der
har været stillet Nævningerne, led af Fejl ud
fra en urigtig Forstaaelse af Straffeloven. For
Højesteret kan ny Vidneførsel ske, naar Retten
finder det nødvendigt til Sagens fulde
oplysning, men ellers foregaar Afhørelsen af Vidner
ved vedkommende Undersøgelsesret. Kommer
Højesteret til det Resultat, at den paaankede
Dom bliver at forandre, kan den saavel afsige
ny Realitetsdom som ophæve Dommen og
hjemvise Sagen til ny Behandling ved Landsretten.
Kære til højere Ret overfor Kendelser og
andre Beslutninger af en Landsret eller en
Underret kan ligeledes finde Sted i Straffesager.
Ved Højesteret afgøres Kæremaal af det
særlige Kæremaalsudvalg. Mod Landsrettens
Afgørelse i et Kæremaal kan yderligere Kære til
Højesteret ikke finde Sted, medmindre
Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse
dertil.
Genoptagelse af en Straffesag, som er
paadømt ved Højesteret eller ved Landsret under
Medvirkning af Nævninger, kan undtagelsesvis
finde Sted saavel til Fordel for som til Skade
for en domfældt eller frifundet tiltalt Person. I
førstnævnte Henseende kan Genoptagelse ske
paa Begæring af en Domfældt, naar nye
Oplysninger tilvejebringes, der gør det antageligt, at
de, om de havde foreligget under Sagen, kunde
have bevirket Frifindelse eller Anvendelse af en
væsentlig mildere Straffebestemmelse, eller naar
det oplyses, at falske Forklaringer af Vidner
eller falske Dokumenter har været fremført
under Sagen og antageligt har bevirket eller
medvirket til Domfældelsen. Findes imidlertid
de i Begæringen angivne Grunde eller
paaberaabte Omstændigheder aabenbart
betydningsløse, kan Retten straks ved Kendelse afvise
Begæringen. Genoptagelse af en Sag, hvor
Tiltalte endeligt er frifundet, kan paa
Rigsanklagerens Begæring finde Sted, naar det af
Tilstaaelser, Tiltalte senere har afgivet, eller andre
Beviser, der senere er kommet for Dagen, maa
antages, at han har begaaet Forbrydelsen, eller
naar der under Sagen er afgivet falske
Vidneforklaringer eller benyttet falske Dokumenter,
som maa antages at have bevirket eller
medvirket til, at Tiltalte undgik Domfældelse.
K. B.
Appel, A., var tillige Medlem af De
samvirkende danske Landboforeningers Bestyrelse
og af Statsdyrskuekommissionen, samt fra 1903
Formand for Foreningen af jyske
Landboforeningers Regnskabsudvalg. Som
Dyrskuedommer og navnlig ved sin fortrinlige belærende
Kritik over Kvæget ved de jyske Ungskuer har
A. indlagt sig stor Fortjeneste. Død 24. Maj
1926.
A. M. S.
Appel, J. C. L., blev 1920
Undervisningsminister og 1922 tillige Kirkeminister i Ministeriet
Neergaard. 1924 blev han atter Askov Højskoles
Forstander indtil 1928, da han traadte tilbage
for at give Plads for J. Th. Arnfred, idet han
dog fortsætter sin Lærervirksomhed ved Skolen.
I 1921 blev A. Medlem af det kirkelige Udvalg.
Hans Hustru, Fru Ingeborg A., var
Højskolens Forstander 1920—24. I 1928 opgav hun
sin Lærergerning paa Askov Højskole.
L. M.
appellabel. Angaaende de nugældende Regler
vedrørende Adgangen til Appel og de derom
gældende Appelfrister, se Appel (Suppl).
K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
