Appellöf, J. J. A., d. 1921 i Uppsala. Appelretter. Efter Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 er der af A. i Danmark nu egentlig kun een, nemlig Højesteret. De to Landsretter, Østre og Vestre Landsret — Søndre Landsret bortfaldt 1. Jan. 1928 — er vel ogsaa A. i Sager, paadømte ved Underretterne, men i de fleste og vigtigste Sager er de umiddelbart første Instans. Den danske Højesteret skulde vel efter den dansk-islandske Forbundslov af 30. Novbr. 1918 § 10 fortsætte som øverste Domsmyndighed ogsaa i islandske Sager, men kun »indtil Island maatte beslutte at oprette en øverste Domstol i Landet selv«. Dette skete allerede ved en islandsk Lov af 6. Oktbr. 1919, og den danske Højesterets Myndighed i islandske Domssager bortfaldt dermed fra 1. Jan. 1920. K. B. Appenzell, 1) A. Ausser-Rhoden er 242,71 km² med (1920) 55354 Indb., 228 pr. km². Af Arealet er 232,27 km² (95,7 %) produktiv Jord, hvoraf 172,17 km² Agerland og Alpegræsgange, 0,02 km² Vinhaver og 60,08 km² Skov. Af Befolkningen taler 54560 Tysk, 132 Fransk, 533 Italiensk. 48841 er Protestanter, 6312 Katolikker. Herisau har (1920) 15200 Indb. Kantonets Indtægter udgjorde (1926) 5388863 frc., Udgifterne 5376573 frc.; der fremkom saaledes et Overskud paa 12290 frc. 2) A. Inner-Rhoden er 172,58 km² med (1920) 14614 Indb., 85 pr. km². Af Arealet er 150,02 km² (86,92 %) produktiv Jord, hvoraf 116,35 km² Agerland og Alpegræsgange og 33,67 km² Skov. Af Befolkningen taler 14543 Tysk, 16 Fransk og 40 Italiensk. 768 er Protestanter, 13841 Katolikker. Hovedstaden A. har (1920) 5173 Indb. Kantonets Indtægter udgjorde (1926) 954624 frc., Udgifterne 928764 frc.; der fremkom saaledes et Overskud paa 25860 frc. M. H-n. Appleby, (1927) 1541 Indb. Appleton, (1920) 19561 Indb. Apponyi, A., var 1917 en kort Tid atter Kultusminister, 1920 Leder af den ungarske Fredsdelegation i Paris, har flere Gange været Ungarns Delegeret i Folkeforbundet. H. J-n. Apprehensionsteorien, se Tyveri. Appstolikere læs: Apostolikere Apret, se Bobinet. Apricena, (1921) 8745 Indb. Apt, (1926) 6467 Indb. Apulien. Til A. regnes nu ogsaa Provinsen Taranto, saaledes at Arealet er 19108 km² med (1926) 2448171 Indb. eller 128 paa 1 km². C. A. Apus, se Misfoster. Aqua chalybeata, se Chalybs. Aquila degli Abruzzi omfatter et Areal af 6458 km2 med (1926) 418860 Indb. eller 65 pr. 1 km². Hovedstaden A. har (1926) 24918 Indb. C. A. * Aquilonius, Bertel Knudsen, dansk Præst, f. 7. Marts 1588 i Kongsted ved Præstø, d. 7. Jan. 1650, siden 1613 Præst i Skaane, Forfatter af latinske Digte og Breve i den romerske Sølvalders kunstlede Manér, ivrig for Fremelskningen af Studiet af Fædrelandets Fortidsminder og som Metriker begejstret Talsmand for, at danske Vers skulde bygges efter Antikens Regler uden Hensyn til Modersmaalets særlige Natur. (Litt.: H. F. Rørdam i Kirkehistoriske Samlinger 3. Rk. III [1881—82]). C. S. P. Aquino, (1921) 2971 Indb. aquitanske Hav, se Biscayiske Havbugt. Aquopentamminkoboltiklorid, se Metalammoniakforbindelser. Aqvitanerrace, se Kvægracer, S. 59. Arabidopsis thaliana, d. s. s. Arabis thaliana. Arabien. Med Verdenskrigen traadte A. ind paa den storpolitiske Skueplads. Under Frygten for et tyrkisk Angreb paa Suezkanalen havde England allerede i Aug. 1914 søgt at knytte Forbindelser med arabiske Stammehøvdinge, navnlig Sherifen i Mekka, Husajn ibn Ali. I Sommeren 1916 rejste denne et Oprør, der navnlig blev ledet af den dygtigste af hans fire Sønner, Fajsal. Tyrkerne forsvarede længe haardnakket Medina, men da Englænderne 1917 begyndte Angrebet paa Palæstina, var Stillingen uholdbar. I Sommeren 1918 kunde Fajsal holde sit Indtog i Damaskus; hans Forsøg paa her at grunde et selvstændigt Rige blev forhindret af Frankrig. Hans Fader blev derimod Konge af Hedschas, og som repræsenteret paa Fredskonferencen i Paris blev han født Medlem af Folkenes Forbund. Mellem det nye Rige og Ægypten kom det snart til diplomatiske Rivninger, der førte til, at det sidstnævnte Land nogle Aar aflyste den traditionelle officielle Deltagelse i Pilegrimsfærden til Mekka. Da Tyrkiet i Marts 1924 ophævede Kalifatet, søgte Husajn at benytte Lejligheden til at proklamere sig selv som Kalif, men skønt hans næstsidste Forgænger, den tyrkiske Eks-Sultan, Vahid-eddin Muhammed VI støttede ham, lykkedes det ham dog ikke at opnaa almindelig Anerkendelse. I Sommeren 1924 angreb Vahabitternes Emir Abdul-Aziz ibn Saûd Transjordanien, hvor Husajn's Søn Abdallah var blevet anerkendt som Hersker under britisk Beskyttelse; engelske Tropper drev derfor Vahabitterne tilbage, men da disse nu vendte deres Vaaben mod Husajn selv, og denne bad England om Hjælp, blev dette afslaaet, trods de mange gyldne Løfter, som i Krigsaarene var blevet givet Husajn; den britiske Regering var ikke tilfreds med denne, og havde vel ogsaa Grund dertil, men ved at svigte Husajn skaffede den sig kun en langt farligere Nabo til sin Mandatstat Irak. Overladt til sig selv kunde Husajn ikke modstaa Vahabitternes Overmagt; han maatte endnu i samme Aar frasige sig Tronen til Fordel for sin Søn Ali og trække sig tilbage til Akaba, hvorfra han senere blev sendt til Cypern. Ogsaa Kong Ali forsøgte forgæves at faa England til at gribe ind, og i 1925 maatte han opgive Kampen og overlade Ibn Saûd Magten i de hellige Byer Mekka og Medina. Endnu samme Aar sluttede denne en foreløbig Overenskomst med England om en Grænseregulering mod Transjordanien og Irak, og i Jan. 1926 blev han højtideligt proklameret i Mekka som Konge af Hedschas og Sultan af Nedshd og anerkendt af alle undtagen af Italien og Ægypten. I s. A. gav Emir Idris af Asir sig som Vasal ind under Ibn Saûd, hvorimod den anden sydarabiske Høvding Imam Jahja i Sana i Novbr. 1926 sluttede en Forbundstraktat med Italien, der har udfoldet stor Iver for at faa Fodfæste ogsaa