Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arabien - Arabin - Arabiske Ørken - arabisk Litteratur - Arabistan - Arabkir - Arabona - Aracena - Arachnida - Arad - Aradus - Arag - Aragha - Aragona - Aragonien - Aragua - Arakidolie - Arancio dolce - Arancio forte - Aranda de Duero - Araneologi - Aranjuez - Aranmore - Ararat - Aras - Arassari - Arauco - Aravisker - Arbat - Arbedo - Arbeiderbladet - Arbejderbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den østlige Side af det røde Hav. Ibn Saûd
har i den følgende Tid vist megen Dygtighed
for at organisere sit store Rige; efter et
mislykket Angreb paa Iraks Grænse i 1927 er der
atter Fred.
J. Ø.
Arabin, se Gummi.
Arabiske Ørken, se Ægypten.
arabisk Litteratur. Rettelse, S. 915, Sp. 2,
L. 4 f. o.: Ali læs: Abi
Arabistan, d. s. s. Chusistan.
Arabkir, (1927) 6782 Indb.
Arabona, se Raab.
Aracena, (1920) 6618 Indb.
Arachnida eller Arachnoidea, Spindler,
se Edderkopper.
Arad. Ved Trianon-Traktaten 1920 blev A.
trods overvejende ungarsk Befolkning afstaaet
til Rumænien. C. 412000 Indb. Hovedstaden A.
har (1920) 62490 Indb. Ny-A. eller Uj-Aa. har
(1920) 6000 Indb. Her dannedes 15. Maj 1919
Grev Julius Karolyi’s Modregering mod
Kommunistregeringen i Budapest. A. var allerede
den Gang besat af rumænske Tropper, og
Karolyi’s Regering sendtes faa Dage senere under
rumænsk Militæreskorte først til Mezöhegyes og
senere til Szeged.
M. H-n.
Aradus, se Arvad.
Arag, se Ny-Hebriderne.
Aragha, d. s. s. Pinseøen.
Aragona, (1922) 13740 Indb.
Aragonien omfatter Provinserne Huesca,
Zaragoza og Teruel med et Areal af 47391 km2
med (1920) 997154 Indb. eller 21 paa 1 km2.
C. A.
Aragua, (1926) 105839 Indb.
Arakidolie, d. s. s. Jordnødolie.
Arancio dolce, se Citrus, S. 22.
Arancio forte, se Citrus, S. 22.
Aranda de Duero, (1920) 6462 Indb.
Araneologi, d. s. s. Arachnologi.
Aranjuez, (1920) 13535 Indb.
Aranmore, se Aranøerne.
Ararat, (1921) 4653 Indb.
Aras, se Kura.
Arassari, se Peberfugle.
Arauco, (1920) 60233 Indb.
Aravisker, se Pannonien.
Arbat, d. s. s. Rabat.
Arbedo, (1920) 1212 Indb.
* Arbeiderbladet i Norge er en Fortsættelse
af det tidligere »Socialdemokraten«. Dette Blad
skiftede i 1918 Redaktør, idet J. Vidnes da
gik af og Martin Tranmæl’s Parti fik Flertal.
Det norske Arbejderparti meldte sig 1921 ind i
Moskva Internationalen, Scheflo blev
Socialdemokratens Redaktør, og Bladet antog da Navnet
»Arbeiderbladet«. I 1923 gik Arbejderpartiet
atter ud af Moskva Internationalen, Scheflo gik
ud af Partiet og dannede et eget kommunistisk
Parti, og Martin Tranmæl blev Redaktør.
M. H.
Arbejderbeskyttelse. International A.
Med Krigens Udbrud bristede selvfølgelig de
fleste af de Baand, som var knyttet mellem
Landene til Opnaaelse af ensartet og bedre A. Og
indenfor de krigsdeltagende Lande blev de
allerede gennemførte Arbejderbeskyttelseslove i vid
Udstrækning suspenderet. Man arbejdede Dag
og Nat, saavel Hverdage som Søndage, og da de
arbejdskraftige Mænd maatte i Felten, blev
Kvinder og Børn sat ind i Fabrikerne, ofte
arbejdende under meget sundhedsfarlige
Forhold, f. Eks. ved Giftgasproduktionen.
Efterhaanden bevirkede dette dog en dump Gæring
i Arbejdermasserne, og det kunde endvidere
paavises, at man ved denne Rovdrift af
Arbejdskraften i Virkeligheden handlede uøkonomisk.
Ved forskellige internationale
Fagforeningskongresser, som fandt Sted under Krigen, blev
der da ogsaa rejst Krav om, at man snarest
mulig maatte genopbygge A. og især genoptage
det afbrudte internationale Samarbejde. Straks
ved Krigens Afslutning blev der indkaldt til
Fagforeningskonferencer med Deltagelse fra
saavel Ententens som Centralmagternes Lande, og
her blev paany rejst Krav om forbedret A.
Navnlig ved Kongressen i Bern i Febr. 1919
blev dette Spørgsmaal behandlet, og man
vedtog et udførligt Program for en international
Arbejderbeskyttelseslovgivning. Samtidig var der
af Fredspræliminærkonferencen i Paris nedsat
en Kommission med den amerikanske
Fagforeningsleder Sam. Gompers som Formand til
Undersøgelse af den internationale A. Som
Resultat af Kommissionens Arbejde optoges i
Fredstraktaterne et særligt Afsnit om
»Arbejdet«, hvorefter der indførtes en Nyorganisation
af den internationale A. Som Motiver anføres
1) Sikring af Verdensfreden gennem den sociale
Fred; 2) Afskaffelse af den sociale Utilfredshed
hidrørende fra saadanne Arbejdsbetingelser, som
avler Uretfærdighed, Elendighed og Savn; 3)
mange Lande tøver med at forbedre deres
Arbejderbeskyttelseslovgivning af Hensyn til deres
Konkurrenter, som ikke har indført en saadan
Lovgivning. I Forbindelse med Folkeforbundet
oprettedes da en international
Arbejdsorganisation, der som Medlemmer havde samtlige
Medlemmer af Folkeforbundet. Endvidere optoges
som Medlemmer — efter Pres af den
internationale Fagforeningsbevægelse — ogsaa
Tyskland og Østrig allerede ved Dannelsen (modsat
Folkeforbundet, hvoraf de to Lande først blev
Medlemmer langt senere).
I Spidsen for Arbejdsorganisationen staar et
Raad paa 24 Medlemmer, der vælger
Direktøren (hidtil den tidligere franske
socialdemokratiske Minister Thomas).
Endvidere afholdes mindst een Gang om Aaret
en Arbejdskonference, hvortil hvert Medlem (d.
v. s. Stat) sender 4 Delegerede, nemlig 2
Regeringsrepræsentanter, 1 Repræsentant for
Arbejdsgiverne og 1 for Arbejderne i
vedkommende Land. Konferencerne kan dels vedtage
Henstillinger til Regeringerne om at indføre
Ændringer i Lovgivningen, dels
Konventioner om forskellige Spørgsmaal. Regeringerne
skal forelægge Konventionen i Form af et
Lovforslag for Parlamenterne, men nogen som
helst Pligt til at faa dem vedtaget foreligger
ikke. Siden den første Konference i Washington
1919 er der hvert Aar bleven vedtaget
Henstillinger og Konventioner, som senere i stort
Antal er ratificeret af en Række Lande. Den
vigtigste af alle Konventioner, nemlig den i 1919
vedtagne angaaende 8-Timersdagen, er dog
endnu kun ratificeret af forholdsvis faa Lande.
England har hidtil staaet som
Hovedmodstanderen, men menes efter Arbejderregeringens
Dannelse i 1929 at ville ratificere, hvilket igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
