paa den østlige Side af det røde Hav. Ibn Saûd har i den følgende Tid vist megen Dygtighed for at organisere sit store Rige; efter et mislykket Angreb paa Iraks Grænse i 1927 er der atter Fred. J. Ø. Arabin, se Gummi. Arabiske Ørken, se Ægypten. arabisk Litteratur. Rettelse, S. 915, Sp. 2, L. 4 f. o.: Ali læs: Abi Arabistan, d. s. s. Chusistan. Arabkir, (1927) 6782 Indb. Arabona, se Raab. Aracena, (1920) 6618 Indb. Arachnida eller Arachnoidea, Spindler, se Edderkopper. Arad. Ved Trianon-Traktaten 1920 blev A. trods overvejende ungarsk Befolkning afstaaet til Rumænien. C. 412000 Indb. Hovedstaden A. har (1920) 62490 Indb. Ny-A. eller Uj-Aa. har (1920) 6000 Indb. Her dannedes 15. Maj 1919 Grev Julius Karolyi's Modregering mod Kommunistregeringen i Budapest. A. var allerede den Gang besat af rumænske Tropper, og Karolyi's Regering sendtes faa Dage senere under rumænsk Militæreskorte først til Mezöhegyes og senere til Szeged. M. H-n. Aradus, se Arvad. Arag, se Ny-Hebriderne. Aragha, d. s. s. Pinseøen. Aragona, (1922) 13740 Indb. Aragonien omfatter Provinserne Huesca, Zaragoza og Teruel med et Areal af 47391 km² med (1920) 997154 Indb. eller 21 paa 1 km². C. A. Aragua, (1926) 105839 Indb. Arakidolie, d. s. s. Jordnødolie. Arancio dolce, se Citrus, S. 22. Arancio forte, se Citrus, S. 22. Aranda de Duero, (1920) 6462 Indb. Araneologi, d. s. s. Arachnologi. Aranjuez, (1920) 13535 Indb. Aranmore, se Aranøerne. Ararat, (1921) 4653 Indb. Aras, se Kura. Arassari, se Peberfugle. Arauco, (1920) 60233 Indb. Aravisker, se Pannonien. Arbat, d. s. s. Rabat. Arbedo, (1920) 1212 Indb. * Arbeiderbladet i Norge er en Fortsættelse af det tidligere »Socialdemokraten«. Dette Blad skiftede i 1918 Redaktør, idet J. Vidnes da gik af og Martin Tranmæl's Parti fik Flertal. Det norske Arbejderparti meldte sig 1921 ind i Moskva Internationalen, Scheflo blev Socialdemokratens Redaktør, og Bladet antog da Navnet »Arbeiderbladet«. I 1923 gik Arbejderpartiet atter ud af Moskva Internationalen, Scheflo gik ud af Partiet og dannede et eget kommunistisk Parti, og Martin Tranmæl blev Redaktør. M. H. Arbejderbeskyttelse. International A. Med Krigens Udbrud bristede selvfølgelig de fleste af de Baand, som var knyttet mellem Landene til Opnaaelse af ensartet og bedre A. Og indenfor de krigsdeltagende Lande blev de allerede gennemførte Arbejderbeskyttelseslove i vid Udstrækning suspenderet. Man arbejdede Dag og Nat, saavel Hverdage som Søndage, og da de arbejdskraftige Mænd maatte i Felten, blev Kvinder og Børn sat ind i Fabrikerne, ofte arbejdende under meget sundhedsfarlige Forhold, f. Eks. ved Giftgasproduktionen. Efterhaanden bevirkede dette dog en dump Gæring i Arbejdermasserne, og det kunde endvidere paavises, at man ved denne Rovdrift af Arbejdskraften i Virkeligheden handlede uøkonomisk. Ved forskellige internationale Fagforeningskongresser, som fandt Sted under Krigen, blev der da ogsaa rejst Krav om, at man snarest mulig maatte genopbygge A. og især genoptage det afbrudte internationale Samarbejde. Straks ved Krigens Afslutning blev der indkaldt til Fagforeningskonferencer med Deltagelse fra saavel Ententens som Centralmagternes Lande, og her blev paany rejst Krav om forbedret A. Navnlig ved Kongressen i Bern i Febr. 1919 blev dette Spørgsmaal behandlet, og man vedtog et udførligt Program for en international Arbejderbeskyttelseslovgivning. Samtidig var der af Fredspræliminærkonferencen i Paris nedsat en Kommission med den amerikanske Fagforeningsleder Sam. Gompers som Formand til Undersøgelse af den internationale A. Som Resultat af Kommissionens Arbejde optoges i Fredstraktaterne et særligt Afsnit om »Arbejdet«, hvorefter der indførtes en Nyorganisation af den internationale A. Som Motiver anføres 1) Sikring af Verdensfreden gennem den sociale Fred; 2) Afskaffelse af den sociale Utilfredshed hidrørende fra saadanne Arbejdsbetingelser, som avler Uretfærdighed, Elendighed og Savn; 3) mange Lande tøver med at forbedre deres Arbejderbeskyttelseslovgivning af Hensyn til deres Konkurrenter, som ikke har indført en saadan Lovgivning. I Forbindelse med Folkeforbundet oprettedes da en international Arbejdsorganisation, der som Medlemmer havde samtlige Medlemmer af Folkeforbundet. Endvidere optoges som Medlemmer — efter Pres af den internationale Fagforeningsbevægelse — ogsaa Tyskland og Østrig allerede ved Dannelsen (modsat Folkeforbundet, hvoraf de to Lande først blev Medlemmer langt senere). I Spidsen for Arbejdsorganisationen staar et Raad paa 24 Medlemmer, der vælger Direktøren (hidtil den tidligere franske socialdemokratiske Minister Thomas). Endvidere afholdes mindst een Gang om Aaret en Arbejdskonference, hvortil hvert Medlem (d. v. s. Stat) sender 4 Delegerede, nemlig 2 Regeringsrepræsentanter, 1 Repræsentant for Arbejdsgiverne og 1 for Arbejderne i vedkommende Land. Konferencerne kan dels vedtage Henstillinger til Regeringerne om at indføre Ændringer i Lovgivningen, dels Konventioner om forskellige Spørgsmaal. Regeringerne skal forelægge Konventionen i Form af et Lovforslag for Parlamenterne, men nogen som helst Pligt til at faa dem vedtaget foreligger ikke. Siden den første Konference i Washington 1919 er der hvert Aar bleven vedtaget Henstillinger og Konventioner, som senere i stort Antal er ratificeret af en Række Lande. Den vigtigste af alle Konventioner, nemlig den i 1919 vedtagne angaaende 8-Timersdagen, er dog endnu kun ratificeret af forholdsvis faa Lande. England har hidtil staaet som Hovedmodstanderen, men menes efter Arbejderregeringens Dannelse i 1929 at ville ratificere, hvilket igen