<table> <td c>Indgaaet fra<td c>1000<br>Tons<td c>Procent af<br>den samlede<br>Godsmængde<td c>med danske<br>Skibe pCt. <td>Norge<td r>130<td r>1<td r>23 <td>Sverige<td r>882<td r>8<td r>36 <td>Finland<td r>148<td r>2<td r>4 <td>Rusland og Randstaterne<td r>236<td r>2<td r>48 <td>Danzig<td r>1414<td r>13<td r>58 <td>Tyskland<td r>1850<td r>17<td r>26 <td>England<td r>2904<td r>27<td r>44 <td>Holland<td r>469<td r>5<td r>18 <td>Belgien<td r>273<td r>3<td r>79 <td>Donau- og Sortehavshavne<td r>213<td r>3<td r>6 <td>Andre europæiske Havne<td r>288<td r>2<td r>51 <td>Nordamerika<td r>917<td r>9<td r>54 <td>Vestindien<td r>7<td r>—<td r>— <td>Sydamerika<td r>365<td r>3<td r>40 <td>Afrika<td r>255<td r>2<td r>31 <td>Syd- og Østasien og Australien<td r>284<td r>3<td r>26 <td r>I alt<td r>10635<td r>100<td r>— </table> Af den samlede indgaaede Godsmængde var 2 Mill. RT. transporteret med Sejlskibe, 8,3 Mill. med Damp- og Motorskibe i almindelig Fart og 0,4 Mill. RT. med Damp- og Motorskib i Rutefart. Danske Skibes Fortjeneste ved Fart paa udenlandske Havne udgør i 1928 brutto 186,3 Mill. Kr., heraf 5,1 Mill. af Sejlskibe og 181,2 Mill. af Damp- og Motorskibe, nemlig i Rute- og Liniefart 78,2 Mill., i Trampfart 76,6 Mill. og i Timecharter 26,8 Mill. For 1929 er den samlede Bruttofragt opgjort til 205 Mill. Kr. Under Krigen steg Skibsfartens Fortjeneste stærkt, jfr. følgende Tal for Bruttofragtens Størrelse. <table> <td><td c>Bruttofragt<br>Mill. Kr<td c>Desuden Timecharter<br>Mill. Kr. <td>1915<td r>219<td r>8 <td>1916<td r>351<td r>22 <td>1917<td r>330<td r>68 <td>1918<td r>233<td r>165 <td>1919<td r>337<td r>109 </table> Som det ses hidrørte Stigningen navnlig fra Timecharter, d. v. s. Maanedsfragt eller lignende for Skibe udlejet til udenlandske Rederier til Fart mellem Udland og Udland. H. S. Kirkelige Forhold. Aarene efter Verdenskrigen indeholder stærke kirkelige Rørelser. Den største Begivenhed var de sønderjyske Landsdeles Indlemmelse i Riget. Den sønderjyske Vælgerforening nedsatte et kirkeligt Udvalg, som 1919 udtalte sig for Ønskeligheden af, at de sønderjyske Landsdele gik op i den danske Folkekirke. 1920 nedsattes et kirkeligt Udvalg, der endnu samme Aar afgav en Betænkning med en Række Forslag, vedrørende ikke blot den sønderjyske Situation, men Kirken som Helhed. 1922 behandlede Rigsdagen Forslagene, og en Række kirkelige Love, delvis af indgribende Betydning, blev Resultatet. Menighedsraadenes Myndighed blev saaledes betydeligt udvidet, og der blev oprettet to nye Bispeembeder, i Haderslev, hvis Stift kom til at omfatte Halvdelen af de sønderjyske Landsdele og en Del af det gamle Ribe Stift, og i Roskilde, hvis Stift kom til at omfatte det meste af Sjælland, medens Kjøbenhavn og Nordsjælland kom til at udgøre et Stift for sig, Kjøbenhavns Stift. De gamle kirkelige Retninger har holdt sig, men er dog undergaaede Ændringer, og nye Retninger spores, saaledes blandt Præsterne en »social« Bevægelse og inden for den teologiske Ungdom en uklar Retning, som søger Støtte hos Karl Barth. Det kirkelige Arbejde er vokset stærkt. Kirkesagen i Kjøbenhavn har stadig taget nye Opgaver op, men staar i økonomiske Vanskeligheder og har i de sidste Aar mødt en Del Kritik. Menighedsplejen og Kirkens filantropiske Arbejde i det Hele er i stærk Fremvækst, og De Samvirkende Menighedsplejer er Hovedstadens største frivillige filantropiske Institution. Hedningemissionen er som Helhed ogsaa i Fremgang. Det store filantropiske Arbejde fra dansk Side for at hjælpe de nødlidende Folkeslag efter Verdenskrigen fandt ikke mindst i kirkelige Kredse Tilslutning og førte der til Dannelsen af »Nødhjælpen til Europas evangeliske Kirker« 1922, efter at der i Bethesda i Kjøbenhavn s. A. var afholdt et Møde af Repræsentanter for saa at sige alle evangeliske Kirker i Europa og Amerika til Drøftelse af Nøden. 1919 stiftedes »Dansk Kirke i Udlandet« med det Formaal at støtte Danske i Udlandet kirkeligt; Selskabet har stiftet Menigheder bl. a. i Berlin, Flensborg, Paris og Buenos Aires. I de økumeniske kirkelige Bevægelser efter Verdenskrigen har en Del, men ogsaa kun en Del, danske Kirkemænd været med. I Sommeren 1929 afholdtes et stort luthersk Verdenskonvent i Kjøbenhavn. Statistiken 1921 udviste følgende med Hensyn til Befolkningens Trosbekendelse: Folkekirken 3200372, Reformerte 1164, Anglikanere 409, Metodister 4858, Irvingianere 3459, Baptister 6989, Kvækere 13, Adventister 2622, Unitarer 195, Herrnhuter 463, andre protestantiske Samfund 1299, Romersk-katolske 22137, Græsk-katolske 535, andre kristne Samfund 196, Jøder 5947, Mormoner 487, andre Trossamfund 3942, udenfor alle Trossamfund 12744. (Litt.: Kirkelig Haandbog 1927). A. Th. J. Undervisningsvæsen. Ved Lov af 30. Juni 1920, erstattet af Lov af 1. Maj 1923, er Ledelsen af Folkeskolen i de sønderjyske Landsdele overdraget til en Skolekommission, i Byerne paa 7, paa Landet paa 5 Medlemmer, der vælges ved Forholdstal blandt de kommunale Vælgere. Ligesom Gejstligheden saaledes er gledet ud af det lokale Tilsyn, har Provsten ikke Sæde i Skoleraad og Skoledirektion, men er erstattet af en af Ministeriet ansat Amtsskolekonsulent. Biskoppen har fremdeles Tilsyn med Undervisningen i Religion. Fast Ansættelse af Lærerkræfter afgøres af Ministeriet. Som Amtsskolekonsulenter blev ansat Ludo Mortensen i Haderslev Amt, N. J. Nielsen i Aabenraa-Sønderborg Amter og Nicolai Svendsen i Tønder Amt. Den meget omtalte § 8 i Lov 27. Maj 1908 finder Anvendelse i Sønderjylland i en væsentlig ændret Skikkelse. Sognets Myndigheder kan indstille en Lærer til Afsked, og Ministeriet kan følge Indstillingen eller henvise Sagen til