Kommunernes Folketal, men skal mindst være 3. Valgperioden er 4 Aar. Kommuneraadene administrerer Kommunekassernes Midler og sørger for Ordenens Overholdelse, alt under Landsfogedens Tilsyn. Kommunerne er smaa; de største har 400—700 Indb., men enkelte kun 50—100. For hvert Sysselomraade er oprettet et Sysselraad, der er sammensat af alle Kommuneraadsformænd og Landsraadsmedlemmer indenfor Omraadet og de under dansk Lov staaende Tjenestemænd, som har Valgbarhed til Kommuneraadene. Antallet af danske maa ikke overstige Antallet af grønlandske Medlemmer. Kolonibestyrerne er f. T. overalt beskikkede som Sysselmænd, og i Nanortalik Syssel den Assistent, der bestyrer Stedet. Sysselraadene administrerer under Landsfogedens Tilsyn Kassernes Midler (Laan og Hjælp til Husbygning og Erhvervsredskaber samt Hjælp til Blinde og Vanføre m. fl.) og fører Tilsyn med Sundhedsvæsen, Skolevæsen, Kirkegaarde m. m. For hver af Landsdelene Syd- og Nordgrønland er endvidere oprettet et Landsraad, som, for saa vidt der er Sager til Behandling, samles til Møde en Gang hvert Aar og mindst en Gang hvert andet Aar skal træde sammen til Drøftelse af Fællesanliggender for vedkommende Landomraade. Raadene, som hidtil har holdt Møde hvert Aar, medvirker ved Fastsættelse af Retsbestemmelser, der angaar det grønlandske Samfund, og er tillige medbestemmende ved Anvendelse af Landskassens Midler. Ingen af Raadet vedtagen Beslutning er gældende, forinden den er godkendt af Landsfogeden eller vedkommende Minister. Samtlige i Landsraadskredsen boende Kommuneraadsmedlemmer og Sysselraadsmedlemmer vælger i Forening et Medlem og en Suppleant til Landsraadet. Valget gælder for 6 Aar. Landsfogeden er Raadets Formand. I Sydgrønland er der 11 og i Nordgrønland 12 Landsraadskredse. Sundhedsvæsen. I hvert Lægedistrikt er ansat en Distriktslæge. Den ene Distriktslæge i hver Landsdel er tillige Kredslæge. Endvidere er der f. T. ansat en Reservelæge ved Julianehaab og en midlertidig Læge ved Frederikshaab. Kryolitselskabet holder en Læge ved Ivigtut. Kirke- og Skolevæsen staar under Tilsyn af en Provst med en Viceprovst for Nordgrønland; endvidere er der normeret en Skoleinspektør. I hvert Præstegæld er ansat en (dansk eller indfødt) Førstepræst, og desuden er der i Landet ansat adskillige ordinerede, danske eller indfødte Medhjælpere. Børneskolen staar i hvert Præstegæld under Ledelse af Førstepræsten. Sysselraadet virker som Skolekommission. Lærergerningen besørges mest af indfødte Lærere (Kateketer). Skolepligten er fra Børnenes 7. til 14. Aar. Ifølge Loven af 18. Apr. 1925 kan der oprettes 2 Efterskoler i hver Landsdel; f. T. er der en saadan Skole i hver Landsdel til videre toaarig Uddannelse som Forberedelse til Højskolen og Seminariet ved Godthaab, der ledes af en Seminarieforstander og hvert 2. Aar optager indtil 25 Elever, som gennemgaar 2 toaarige Klasser, Real- og Seminarieklassen. Efter Afgangen fra Seminariet har enkelte af de flinkeste Elever Adgang til i Danmark at modtage en videre toaarig Uddannelse til Præster eller Lærere ved Seminariet og Efterskolen. De offentlige grønlandske Kasser er Kommunekasserne, Sysselkasserne, Landskasserne og G.'s Fællesfond. Kassernes Midler tilvejebringes ved, at den grønlandske Handel udreder 1/5 af de i Kommunerne i Finansaarets Løb indhandlede Produkters Indhandlingsværdi, hvilke Beløb fordeles med 50 % til Kommunekassen, 25 % til Sysselkassen, 15 % til Landskassen og 10 % til Fællesfonden. Endvidere svarer Administrationen, Handelen samt Kirke- og Skolevæsenet 2 % af samtlige danske og grønlandske Tjenestemænds Lønninger til Kasserne. Retsstillingen. Under de danske Love staar Personer, født udenfor G., samt Grønlændere, som har kgl. eller ministeriel Ansættelse, og Grønlænderinder, der er gift med Mænd, som staar under danske Love, og Børn af saadanne Ægteskaber, medmindre de driver selvstændigt grønlandsk Erhverv. Andre Grønlændere kan af Ministeren for Søfart og Fiskeri faa Tilladelse til at overgaa under danske Love. Alle andre, der opholder sig i Landsdelene Syd- og Nordgrønland, er undergivne de grønlandske Retsbestemmelser. Retsplejen. Landsfogeden er Dommer i borgerlige Sager og Straffesager mod Personer under dansk Lov. Appel kan ske til Østre Landsret. Han foretager endvidere Fogedforretninger og Skifteforretninger m. m. For Personer under grønlandsk Ret varetages Retsplejen af vedkommende Sysselmand, som ved Behandling af borgerlige Retstrætter og mindre Straffesager tilkalder en Dansk og en Grønlænder som Meddomsmænd, medens Behandling af Sager angaaende Forbrydelser behandles med to Danske og to Grønlændere som Meddomsmænd. Sysselraadet afgør Skiftesager m. m. Kommuneraadet er pligtigt til for Sysselraadet at anmelde begaaede Forseelser og Forbrydelser og medvirke ved Sagens Oplysning. Besejlingen af G. foregaar nu udelukkende med Damp- og Motorskibe, og Postforbindelsen er derved blevet langt hyppigere og hurtigere end tidligere. Samfærdselen mellem Kolonierne foregaar i Sommertiden ligeledes næsten udelukkende med Motorfartøjer. Der er anlagt et magnetisk Observatorium ved Godhavn og Radiostationer ved Julianehaab, Godthaab, Godhavn, Ivigtut og Angmagssalik. I Scoresbysund er anlagt en seismisk Station i Forbindelse med en Radiostation. Fra Danmark udsendes daglig »Telefonavis« til Stationen ved Julianehaab. Disse Meddelelser udtelefoneres sammen med mere lokale Nyheder fra Stationerne ved Godthaab og Godhavn; samtlige Kolonier og en Del af Udstederne er forsynede med Lytteapparater. Videnskabelige Ekspeditioner. Magister Lauge Koch har som Leder af Jubilæumsekspeditionen Nord om G. i 1921—23 foretaget geologiske Undersøgelser i det nordligste G. og fuldført Kortlægningen af G.'s