Førsteministeren Ansvaret for det skete og traadte tilbage. Et nyt Ministerium dannedes 7. Jan. 1924 under Ledelse af Vicomte K. Kijura, med Støtte af Overhusets Kenkiukwai-Parti. Regeringen, der ligesom den foregaaende stod uden for Partierne, havde en udpræget bureaukratisk Karakter og mødtes med Mistro i vide Kredse som »den privilegerede Stands Kabinet«. Samtidig afbrød en Del af Seiyukwai-Partiet Venskabet med Kenkiukwai og dannede et nyt regeringsfjendtligt Parti, Seiju Honto, som Protest mod Fortsættelsen af de irregulært dannede uparlamentariske Regeringer. Det lykkedes dog Regeringen at faa gennemført Loven om Tokios Genopbygning med et Tilskud fra Staten paa 468 Mill. Yen. Ved de almindelige Valg Maj 1924 sejrede det konstitutionelle Parti, Kenseikwai (se XII, S. 838, Sp. 2), og fik 162 Pladser i Underhuset, medens Seiyukwai fik 137, Seiju Honto 94 og 4 Smaapartier hver 9—24. Dette var det første betydningsfulde Tilfælde, hvor det ikke lykkedes et Regeringsparti at vinde de almindelige Valg. Efter Valgene takkede Kijura af og afløstes af Vicomte Taka-Akira Kato (s. d.), Føreren for Kenseikwai, der med Støtte af K. Takahashi fra Seiyukwai som Landbrugs- og Handelsminister dannede en stærk Koalitionsregering 11. Juni 1924. Under de indre Uroligheder i Østsibirien paa Grund af Kampene mod Sovjetstyrets Fremtrængen besatte Japanerne Øen Sakhalin og Vladivostok (1920) og trak først deres Tropper tilbage Maj 1925, efter at J. ved Traktat af 20. Jan. 1925 havde anerkendt Sovjetunionen. Samme Aar gennemførtes en ny Lov (29. Marts 1925) om almindelig Stemmeret, hvorved Vælgertallet i J. firdobledes fra 3 til c. 12 Millioner. — April 1925 unddrog Takahashi Regeringen sin Støtte og afløstes som Partifører af General, Baron G. Tanaka, under hvis Ledelse Seiyukwai paa ny søgtes forenet med Seiju Honto. Kato nødtes da til at demissionere, men reorganiserede sit Ministerium udelukkende med Medlemmer af Kenseikwai (2. Aug. 1925), og da Sammenslutningen mellem de to Oppositionspartier ikke lykkedes, bevarede han Magten til sin Død (28. Jan. 1926). Indenrigsministeren i Kato's Kabinet, Rejiro Wakasuki, overtog Regeringens Ledelse og fortsatte med et rent Kenseikwai-Ministerium, delvis støttet af Seiju Honto-Pariiet. — Efter mange Aars Svagelighed døde Kejser Joshihito 25. Decbr 1926 og efterfulgtes af Prinsregenten Hirohito, der tog Regeringsnavnet Showa ɔ: »den oplyste Fred«. Marts—April 1927 ramtes J. af en alvorlig finansiel Krise. Siden Prisfaldet 1921 havde en Mængde Ranker og Firmaer staaet paa svage Fødder, og den store Jordskælvsulykke 1923 forværrede yderligere Situationen for en Mængde Foretagender. Tilmed forsinkede parlamentariske Diskussioner Vedtagelsen af de saakaldte »Jordskælvslove«, saa at Firmaer, der herigennem skulde hjælpes, i Mellemtiden gik i Staa. Da Krisen udbrød, maatte talrige større og mindre Banker og Forretninger lukke, navnlig i Osaka og Tokio. Regeringen foreslog en Hjælpeaktion gennem J.'s Nationalbank, men Planen forkastedes i Gehejmeraadet, og Regeringen trak sig tilbage. Efter Kejserens Ordre dannede Baran Tanaka en Regering, bestaaende udelukkende af hans eget Parti, Seiyukwai; selv tog han tillige Udenrigsministerposten (12. Apr. 1927). Et Moratorium udstedtes straks (21. Apr.), og Parlamentet indkaldtes til Ekstrasamling i Begyndelsen af Maj. Ved to Love bemyndigedes J.'s Nationalbank dels til at støtte den store Taiwan (Formosa)-Bank med indtil 200 Mill. Yen (20 Mill. £) og J.'s øvrige nødstedte Banker med 500 Mill. Yen. — Da Moratoriet udløb 12. Maj, aabnede vel en Del af Bankerne igen. og den i April opstaaede Panik forsvandt i Tillid til de af Regeringen trufne Forholdsregler. Men Genrejsningsarbejdet viste sig dog vanskeligere end ventet, endnu i Slutningen af Juni var 26 Banker lukkede, og først i Løbet af Aaret kom de atter paa Fode ved Hjælpen fra J.'s Bank. I Juni 1927 udtraadte Finansministeren, Vicomte Takahashi, af Regeringen, men denne formaaede dog stadig siden at manøvrere sig igennem, trods manglende Flertal i Kamret og til Trods for, at Flertallet af Seiju Honto forenedes med Kenseikwai i et nyt, liberalt Parti, Rikken Minseito, der talte 222 Stemmer mod Regeringens 188. — De første almindelige Valg efter den nye Valglov afholdtes Febr 1928. Valget drejede sig hovedsagelig om økonomiske Spørgsmaal. Ministeriet Tanaka's Program var Landets hurtige Industrialisering, medens det liberale Minseito-Parti vilde gennemføre en kraftig Sparepolitik. Valgene blev ikke den ellers i J. sædvanlige Sejr for den siddende Regering. Seiyukwai fik kun 221 Mandater, Minseito 214 og Bonde- og Arbejderpartiet (Rodo Nominto) 8, saaledes at Regeringen kun har Flertal ved Hjælp af en Del Løsgængere. Aarsagerne til Regeringens Valgnederlag maa formentlig søges i J.'s uheldige Politik i Kina, Underskudet paa Budgettet og Afskedigelsen af en Række oppositionelle Embedsmænd. (Litt: G. A. Ballard, The Influence of the Sea on the Political History of J. [London 1921]; J. O. P. Bland, China, J. and the Korea [London 1921]: P. J. Treat, J. and the United States 1853-1921 [1921]; J. H. Gubbins, The Making of Modern J. [London 1922]; J. I. Bryan, J. from Within [London 1924]). F. de F. Japan, se Bomuld. Japanese, se Rudeglas. Japan-Graven, se stille Ocean. Japansk Fernis, se Rhus. Jaquirana, d. s. s. Javari. Jardines de la Reina, se Cuba. Jarl. Rettelse L. 1 f. n.: earl en ny Bet. læs: eorl en ny Bet. Jarl, O., d. 1915 i Wien. Jarmazar, se Margelan. Jaroczyn, d. s. s. Jarotschin. Jaromer, (1921) 7850 Indb. Jaroslav, By i Polen, (1928) 23704 Indb. Jaroslav, By i det mellemste Rusland, (1927) 114282 Indb.