lignende i Kirken, ligesom han afholder Udgiften til Belysningen. V. H. Kirkeret. Norge. Præstegaardslovene af 1882 og 1897 er afløst af nye Love af 23. Febr 1923 og 1924, som fritager Præsterne for Pligten til at holde Præstegaarden vedlige. Derimod maa de betale en aarlig Husleje og Brugsleje for Præstegaarden, og heraf dannes et Vedligeholdelsesfond, som forvaltes af Kirkedepartementet, og som anvendes til Præstegaardenes Vedligehold. Bestyrelsen af Præstegaardene og deres Fond er nu centraliseret i Kirkedepartementets Haand. (Litt: A. Taranger, Tillæg til »Norsk Kirkeret« [Oslo 1928]; »Kong Magnus Erlingsson's Privilegium for den norske Kirke« [Norvegia Sacra, 1928]; »Daa Noreg var Misjonsmark« [Bibliotheca Norvegiæ Sacræ IV 1924]; »De norske Folkelovbøger« [før 1263] [Særtryk af Tidsskrift for Retsvidenskab, Aargang 39 og 41]; »Prestenes Bekjennelsesplikt i den Norske Kirke« [Norvegia Sacra, 1927]). Abs. T. Kirkeritualet af 25. Juli 1685, der endnu er gældende for den danske Folkekirke, er paa vigtige Punkter ændret ved Autorisation af nye Ritualer, saaledes Ritual for Bispevielse af 3. Septbr 1898, for Præstevielse af samme Dato; for Provsteindsættelse af 21. Novbr 1898; nye Ritualer for Daab, Nadver og Brudevielse er indført ved kgl. Resolution af 18. Juli 1912, jfr. Kultusministeriets Bekendtgørelse af 26. s. M. Nævnes maa ogsaa kgl. Resolution af 26. Juli 1912, hvorved Provsteløftet er afskaffet, og hvorved Ritualet for Provsteindsættelse ændres. Et Kirkeindvielsesritual er fastsat ved kgl. Resolution af 21. Novbr. 1898. V. H. Kirkeskat. Nærmere Regler for Paaligning og Opkrævning af K. (dels den fælles K. for hele Landet, bortset fra Kjøbenhavn og Frederiksberg, dels de lokale og kirkelige Udgifter) er givet ved Indenrigsministeriets Cirkulære af 4. Juni 1923. Den fælles K. har varieret med Beløb fra 2-4 Mill. Kr. aarlig. De lokale kirkelige Ligningsbeløb udgør for Tiden for Kjøbenhavn og Frederiksberg c. 3 Mill. og for det øvrige Land c. 10 Mill. Kr. aarlig. V. H. Kirkesproget. Den tidligere Anordning af 3. Aug. 1921 om K. i de sønderjyske Landsdele er revideret ved Anordning af 30. Marts 1925, hvis Indhold i det væsentlige svarer til den tidligere Anordning. Dog er det fastsat, at Indførelse af tyske Gudstjenester paa Landet kan anordnes af Kirkeministeriet, uden at Menighedsraadets Indstilling behøver at foreligge, medens tidligere Initiativet laa hos Menighedsraadet. Den i den ældre Anordning indeholdte Bestemmelse om Tælling af Kirkesøgende saavel ved dansk som ved tysk Gudstjeneste er bortfaldet. V. H. Kirkestødere, se Klingbeutel. Kirkesyn. Ved kgl. Anordning af 14. Maj 1923 angaaende Vedligeholdelse af og Tilsyn med Kirkebygninger m. v. er der dels givet detaillerede Bestemmelser om, hvilke Fordringer der ved K. kan stilles, for at en Kirke kan siges at være i synsforsvarlig Stand, dels fastsat nærmere Bestemmelser om Fremgangsmaaden ved K. Ved Lov Nr. 112 af 29. Marts 1924 er der givet Hjemmel til, at Kirkeministeren, saafremt Ejeren af Kirken eller dens Midler udviser vedvarende Forsømmelse med at opfylde Synets Bestemmelser om Kirkens eller Kirkegaardens Vedligeholdelse, kan bestemme, at Kirken skal overgaa til Selveje efter Reglerne i Lov om Afløsning af Tienden af 15. Maj 1903 § 23. V. H. Kirketyveri. I Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 er Sondringen mellem groft Tyveri — hvorunder K. blev henført i Straffeloven af 1866 — og simpelt Tyveri bortfaldet. E. L-n. Kirkham, (1927) 3974 Indb. Kirkheaton, (1927) 2681 Indb. Kirkholt, Jernbaneholdeplads, Vodskov—Østervraa-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Kirkintilloch, (1927) 11199 Indb. * Kirk-Kilisse, Kirklar-Ili, tyrkisk Vilajet i den nordøstlige Del af det europæiske Tyrki, 5660 km² med 108486 Indb. Hovedstaden K. har 12911 Indb. M. V. Kirksville, (1920) 7213 Indb. Kirmes, d. s. s. Kermes. Kirn, (1925) 7457 Indb. Kirriemuir, (1927) 3206 Indb. Kirsanov, (1927) 26051 Indb. Kirsch, J. P., d. 1923. Kirsebærlaurbærvand, se Kirsebærtræ. * Kir-Shehir, tyrkisk Vilajet i det Indre af Lilleasien, 9090 km² med (1927) 127067 Indb. Hovedstaden K., Station paa Bagdad-Banen, har 12745 Indb. M. V. * Kirstineberg, Gl., Hovedgaard i Falsters nordlige Herred, oprettet 1863 ved Deling af det fra Vennerslund i 1806 udskilte K. Gods. Hovedbygningen opført af Bindingsværk. Areal c. 329 ha. N. J. * Kirstineberg, Ny, Sædegaard i Falsters nordlige Herred, oprettet 1863 ved Deling af det fra Vennerslund i 1806 udskilte K. Gods. Hovedbygningen opført 1876. Areal 491 ha. N. J. Kirtelbyld, se Adenitis. Kiruna, (1927) 9726 Indb. * Kirunga, Virunga, vulkansk Bjergland i den nordøstlige Del af Kongostaten, Karissimbi (4500 m) og to andre nu udslukte Vulkaner overskrider 4000 m. Namlagiri (2960) er kendt fra sine Udbrud 1894, 1902 og 1907. M. V. Kirunga-Bjerge, se Mfumbiro. Kirurgi. Rettelse, S. 17, Sp. 2, L. 29 f. o.: Celsius læs: Celsus Kis, se Svovlkis. Kischinev, (1922) 133000 Indb. Kiseki, Ejima, se Japan, S. 827. Kiselgalmei, d. s. s. Kiselzink. Kiselkobber, se Kuprisilikat. Kiselmalakit, se Kuprisilikat. Kiselmangan, se Pyroxengruppen. Kiselskelet, d. s. s. Kiselsyreskelet. kiselsurt Kobberforilte, d. s. s. Kuprosilikat. kiselsurt Kobberilte, d. s. s. Kuprisilikat. kiselsurt Nikkel, d. s. s. Nikkelsilikat. * Kiselsvampe (Tetraxonia) benævnes ofte de Svampe (s. d.), hvis Skelet er opbygget af Kiselnaale. R. H. S.