Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kødsvin, d. s. s. Sengsvin - Køedt, A. P. - Kølekappe, se Dieselmotor - Køler, se Motorvogn - Kølhalingspenge, se Havnepenge - Köller, E. M. v. - Køllergaard - Köln - Kølstrup - Königsberg - Königsberg in der Neumark - Königsee, se Berchtesgaden - Königsspitze, se Ortler-Alperne - Königsstuhl, se Rügen - Königstein - Königswart - Königswinter - Königswinter, von, d. s. s. Müller, Wolfgang - Könnern - Kønsbestemmelse - Kønsfolder, se Kønsorganer - Kønsfrihedsforbrydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kødsvin, d. s. s. Sengsvin.
Køedt, A. P., d. 10. Maj 1929.
Kølekappe, se Dieselmotor, S. 143.
Køler, se Motorvogn, S. 361.
Kølhalingspenge, se Havnepenge.
Köller, E. M. v., d. 12. Decbr. 1928.
Køllergaard, Jernbaneholdeplads,
Rønne—Aakirkeby-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Köln, 1) Regeringsdistriktet K. har (1925)
1434827 Indb., 360,7 pr. km2. Det deles i 12
Distrikter. 2) Byen K. har (1925) 700222 Indb. og
omfatter 251 km2, hvoraf 28,4 km2 er bebygget.
— I Forstaden Deutz byggedes 1922 en stor
Udstillingshal, og her afholdes siden 1924 den
aarlige Messe. Domkirken fik 1923 en stor, ny
Klokke (»Deutsche Glocke am Rhein«) paa
25000 kg. 1919 grundlagdes i K. et Universitet
ved Sammensmeltning af Handelshøjskolen og
Højskolen for kommunal Politik og
Socialforvaltning samt Akademiet for praktisk Medicin.
Universitetet havde Sommeren 1927 5179
immatrikulerede Studenter, 107 Professorer, 73
Docenter og 20 Lektorer. Universitets- og
Stadsbiblioteket har (1927) 457000 Bind. 1922
oprettedes Albert Magnus Instituttet (katolsk Institut
for Filosofi). Der findes 7 Gymnasier, 5
Realgymnasier, 2 Overrealskoler, 1
Handelsrealskole, 1 Overlyceum, 2 Lyceer m. fl. Skoler.
1922 fandtes 313 større Fabrikker med 65067
Arbejdere. Maskin- og Metalindustrien
beskæftigede i 148 Fabrikker 35471 Arbejdere,
Tekstilindustrien 25 Fabrikker med 4930 Arbejdere,
Levnedsmiddelindustrien 26 Fabrikker med 4218
Arbejdere, den kemiske Industri 22 Fabrikker
med 3911 Arbejdere, Brunkulsudvinding 37
Fabrikker med 23400 Arbejdere, Papir og
Bogtryk 25 Fabrikker med 3510 Arbejdere, Læder-
og Gummiindustrien 12 Fabrikker med 3037
Arbejdere og Træindustrien 20 Fabrikker med
2340 Arbejdere. Havnene blev 1925 anløbet af
7508 Skibe, som ankom med 983000 t Gods og
afgik med 441400 t Gods. Endvidere ankom
10200 t Tømmer. K. har en Lufthavn og er
Knudepunkt for den vesttyske Lufttrafik. K.’s
Fæstning nedlagdes 1918. 1918—26 holdtes K.
besat af de Allierede.
M. H-n.
Kølstrup, Stationsby,
Odense—Kerteminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Königsberg, 1) Regeringsdistriktet K. i
Østpreussen omfatter nu kun 13147 km2 med (1925)
911879 Indb., 69,4 pr. km2. 2) Byen K. har
(1925) 279926 Indb. Efter Østpreussens Isolering
fra det øvrige Tyskland er K.’s Betydning som
Provinshovedstad blevet endnu større. Siden
1920 er K. saaledes Sæde for den tyske
Østmesse. Før Verdenskrigen var K. Tysklands
største Handelsplads for Vareudveksling med
Rusland. En stor ny Frihavn fuldførtes 1924.
K. er Nordøsttysklands vigtigste
Jernbaneknudepunkt. Der findes Lufthavn og Radiostation.
Albertus Universitet havde Vinteren 1926—27
2008 Studerende, 141 Professorer, 54 Docenter
og 12 Lektorer. Stads- og Universitetsbiblioteket
har 394000 Bind. Paa Domkirkekorets
nordøstlige Yderside byggedes 1924 en høj, aaben
Sejlehal af Porfyr, som omslutter Immanuel
Kant’s Grav. — Havnen blev 1926 anløbet af
3010 Skibe paa i alt 1509000 Netto Registertons,
hvilket er 16,1 % mere end i 1913. 1922
fandtes 64 større Fabrikker med 9212 Arbejdere,
heraf 14 Fabrikker i Metal- og
Maskinindustrien med 2490 Arbejdere. — Bystyret bestaar
af 1 Overborgmester, 1 Borgmester, 23
Byraadsmedlemmer og 105 Borgerrepræsentanter.
M. H-n.
Königsberg, K. in der Neumark.
Rettelse, S. 172, Sp. 2, L. 19 f. o.: der læs: Oder
Königsberg, K. in der Neumark, (1925)
5977 Indb.
Königsee, se Berchtesgaden.
Königsspitze, se Ortler-Alperne.
Königsstuhl, se Rügen.
Königstein, (1925) 3740 Indb.
Königswart, (1921) 15368 Indb.
Königswinter, (1925) 4435 Indb.
Königswinter, von, d. s. s. Müller,
Wolfgang.
Könnern, (1925) 4344 Indb.
Kønsbestemmelse. Rettelse, S. 176, Sp. 1,
L. 26 f. o.: forinden læs: foruden — S. 177,
Sp. 2, L. 7 f. o.: indad og bestødes læs: udad
og udstødes
Kønsfolder, se Kønsorganer,
Kønsfrihedsforbrydelse. Ved de i Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 givne Bestemmelser
om Straf for K. er der paa en Række Punkter
sket en Udvidelse af den strafferetlige
Beskyttelse af Kvindens Kønsfrihed. Den tidligere
Straffelovs Sondring mellem den saakaldte
egentlige Voldtægt og uegentlig Voldtægt er paa en
vis Maade opretholdt, uanset at de forskellige
Tilfælde af Voldtægt i Virkeligheden ofte glider
over i hinanden. Loven opstiller to Grupper af
særlige Angreb paa Kvindens K., bestemte efter
Beskaffenheden og Styrken af de af
Gerningsmanden anvendte Midler, og bestemmer
herefter som den grove Krænkelse af Kvindens K.
Tiltvingelse af Samleje ved en Række nærmere
angivne Midler, der i Forhold til den gamle
Straffelov betegner en Udvidelse af
Forbrydelsens Omraade. Straffen fastsættes til Fængsel
fra 1 til 16 Aar, under særdeles skærpende
Omstændigheder paa Livstid. Disse Midler er
Vold, Frihedsberøvelse eller Fremkaldelse af
Frygt for Kvinden for hendes eget eller hendes
nærmestes Liv, Helbred eller Velfærd (§ 216).
Frihedsberøvelse er medtaget, idet det maa
erkendes, at en saadan uden ligefrem at behøve
at indgive Kvinden Frygt for Liv, Helbred eller
Velfærd dog kan være af en saadan
Beskaffenhed, at den fremkalder en saa stor Følelse af
Hjælpeløshed, at den derigennem udøvede Tvang
faar en særlig alvorlig Karakter. Den gamle
Straffelov gjorde ved Bestemmelse af Straffen
for den grove Form for Voldtægt en bestemt
Sondring mellem, om Kvinden var berygtet eller
uberygtet, men Loven har nu opgivet denne
Sondring, der i øvrigt var gammel i dansk Ret.
Naturligvis vil Voldtægt udøvet over for en
ærbar og uberygtet Kvinde almindeligvis være
en større Krænkelse og af ganske anderledes
indgribende Virkning, end hvis Angrebet var
gaaet ud over en løsagtig eller berygtet Kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
