Kødsvin, d. s. s. Sengsvin. Køedt, A. P., d. 10. Maj 1929. Kølekappe, se Dieselmotor, S. 143. Køler, se Motorvogn, S. 361. Kølhalingspenge, se Havnepenge. Köller, E. M. v., d. 12. Decbr. 1928. Køllergaard, Jernbaneholdeplads, Rønne—Aakirkeby-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Köln, 1) Regeringsdistriktet K. har (1925) 1434827 Indb., 360,7 pr. km². Det deles i 12 Distrikter. 2) Byen K. har (1925) 700222 Indb. og omfatter 251 km², hvoraf 28,4 km² er bebygget. — I Forstaden Deutz byggedes 1922 en stor Udstillingshal, og her afholdes siden 1924 den aarlige Messe. Domkirken fik 1923 en stor, ny Klokke (»Deutsche Glocke am Rhein«) paa 25000 kg. 1919 grundlagdes i K. et Universitet ved Sammensmeltning af Handelshøjskolen og Højskolen for kommunal Politik og Socialforvaltning samt Akademiet for praktisk Medicin. Universitetet havde Sommeren 1927 5179 immatrikulerede Studenter, 107 Professorer, 73 Docenter og 20 Lektorer. Universitets- og Stadsbiblioteket har (1927) 457000 Bind. 1922 oprettedes Albert Magnus Instituttet (katolsk Institut for Filosofi). Der findes 7 Gymnasier, 5 Realgymnasier, 2 Overrealskoler, 1 Handelsrealskole, 1 Overlyceum, 2 Lyceer m. fl. Skoler. 1922 fandtes 313 større Fabrikker med 65067 Arbejdere. Maskin- og Metalindustrien beskæftigede i 148 Fabrikker 35471 Arbejdere, Tekstilindustrien 25 Fabrikker med 4930 Arbejdere, Levnedsmiddelindustrien 26 Fabrikker med 4218 Arbejdere, den kemiske Industri 22 Fabrikker med 3911 Arbejdere, Brunkulsudvinding 37 Fabrikker med 23400 Arbejdere, Papir og Bogtryk 25 Fabrikker med 3510 Arbejdere, Læder- og Gummiindustrien 12 Fabrikker med 3037 Arbejdere og Træindustrien 20 Fabrikker med 2340 Arbejdere. Havnene blev 1925 anløbet af 7508 Skibe, som ankom med 983000 t Gods og afgik med 441400 t Gods. Endvidere ankom 10200 t Tømmer. K. har en Lufthavn og er Knudepunkt for den vesttyske Lufttrafik. K.'s Fæstning nedlagdes 1918. 1918—26 holdtes K. besat af de Allierede. M. H-n. Kølstrup, Stationsby, Odense—Kerteminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Königsberg, 1) Regeringsdistriktet K. i Østpreussen omfatter nu kun 13147 km² med (1925) 911879 Indb., 69,4 pr. km². 2) Byen K. har (1925) 279926 Indb. Efter Østpreussens Isolering fra det øvrige Tyskland er K.'s Betydning som Provinshovedstad blevet endnu større. Siden 1920 er K. saaledes Sæde for den tyske Østmesse. Før Verdenskrigen var K. Tysklands største Handelsplads for Vareudveksling med Rusland. En stor ny Frihavn fuldførtes 1924. K. er Nordøsttysklands vigtigste Jernbaneknudepunkt. Der findes Lufthavn og Radiostation. Albertus Universitet havde Vinteren 1926—27 2008 Studerende, 141 Professorer, 54 Docenter og 12 Lektorer. Stads- og Universitetsbiblioteket har 394000 Bind. Paa Domkirkekorets nordøstlige Yderside byggedes 1924 en høj, aaben Sejlehal af Porfyr, som omslutter Immanuel Kant's Grav. — Havnen blev 1926 anløbet af 3010 Skibe paa i alt 1509000 Netto Registertons, hvilket er 16,1 % mere end i 1913. 1922 fandtes 64 større Fabrikker med 9212 Arbejdere, heraf 14 Fabrikker i Metal- og Maskinindustrien med 2490 Arbejdere. — Bystyret bestaar af 1 Overborgmester, 1 Borgmester, 23 Byraadsmedlemmer og 105 Borgerrepræsentanter. M. H-n. Königsberg, K. in der Neumark. Rettelse, S. 172, Sp. 2, L. 19 f. o.: der læs: Oder Königsberg, K. in der Neumark, (1925) 5977 Indb. Königsee, se Berchtesgaden. Königsspitze, se Ortler-Alperne. Königsstuhl, se Rügen. Königstein, (1925) 3740 Indb. Königswart, (1921) 15368 Indb. Königswinter, (1925) 4435 Indb. Königswinter, von, d. s. s. Müller, Wolfgang. Könnern, (1925) 4344 Indb. Kønsbestemmelse. Rettelse, S. 176, Sp. 1, L. 26 f. o.: forinden læs: foruden — S. 177, Sp. 2, L. 7 f. o.: indad og bestødes læs: udad og udstødes Kønsfolder, se Kønsorganer, Kønsfrihedsforbrydelse. Ved de i Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 givne Bestemmelser om Straf for K. er der paa en Række Punkter sket en Udvidelse af den strafferetlige Beskyttelse af Kvindens Kønsfrihed. Den tidligere Straffelovs Sondring mellem den saakaldte egentlige Voldtægt og uegentlig Voldtægt er paa en vis Maade opretholdt, uanset at de forskellige Tilfælde af Voldtægt i Virkeligheden ofte glider over i hinanden. Loven opstiller to Grupper af særlige Angreb paa Kvindens K., bestemte efter Beskaffenheden og Styrken af de af Gerningsmanden anvendte Midler, og bestemmer herefter som den grove Krænkelse af Kvindens K. Tiltvingelse af Samleje ved en Række nærmere angivne Midler, der i Forhold til den gamle Straffelov betegner en Udvidelse af Forbrydelsens Omraade. Straffen fastsættes til Fængsel fra 1 til 16 Aar, under særdeles skærpende Omstændigheder paa Livstid. Disse Midler er Vold, Frihedsberøvelse eller Fremkaldelse af Frygt for Kvinden for hendes eget eller hendes nærmestes Liv, Helbred eller Velfærd (§ 216). Frihedsberøvelse er medtaget, idet det maa erkendes, at en saadan uden ligefrem at behøve at indgive Kvinden Frygt for Liv, Helbred eller Velfærd dog kan være af en saadan Beskaffenhed, at den fremkalder en saa stor Følelse af Hjælpeløshed, at den derigennem udøvede Tvang faar en særlig alvorlig Karakter. Den gamle Straffelov gjorde ved Bestemmelse af Straffen for den grove Form for Voldtægt en bestemt Sondring mellem, om Kvinden var berygtet eller uberygtet, men Loven har nu opgivet denne Sondring, der i øvrigt var gammel i dansk Ret. Naturligvis vil Voldtægt udøvet over for en ærbar og uberygtet Kvinde almindeligvis være en større Krænkelse og af ganske anderledes indgribende Virkning, end hvis Angrebet var gaaet ud over en løsagtig eller berygtet Kvinde,