Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nederlandene (Handel og Samfærdsel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedsattes i Maj 1920 et fast Udvalg, som til
Raadet skulde afgive Betænkning om
Gennemførelsen af disse Nedrustningsbestemmelser.
Udvalgets Sammensætning af lutter Officerer vakte
straks Kritik, og paa en af de nordiske Lande
fremkaldt Henstilling af folkeforbundets første
Delegeretforsamling nedsatte Raadet i Febr.
1921 et mindre militært præget Udvalg (»det
blandede midlertidige Udvalg«) ved Siden af
det første, og der oprettedes en særlig
Afrustningsafdeling i Folkeforbundets Sekretariat.
Disse Organer har i deres Arbejde haft at
kæmpe med store tekniske Vanskeligheder,
først og fremmest den elementære at finde et
fra alle Sider antageligt Grundlag for en
Sammenligning af de forskellige Landes
Vaabenstyrker. Tallene alene er ikke tilstrækkelige til
at afgøre Værdiforholdet mellem en hvervet
Hær med aarelang Træning og en værnepligtig
Hær med kort Uddannelse eller til at bestemme
den militære Værdi af de forskellige Landes
Industri.
1922 foreslog den britiske Delegerede Lord
Esher at begrænse Fredsstyrkerne til et vist
Antal Enheder, hver paa 30000 Mand, saaledes
at Portugal skulde have 1 Enhed, de nordiske
Magter, Schweiz og Belgien hver 2,
Grækenland, Holland, Jugoslavien, Rumænien, Spanien,
Storbritannien og Tschekkoslovakiet hver 3,
Italien og Polen hver 4 og Frankrig 6, men
dette for vilkaarlige Forsøg paa at skære
gennem Vanskelighederne fik ingen Tilslutning.
Til de tekniske Besværligheder kom politiske,
koncentrerede i Frankrigs stadige Krav om
Sikkerhed som forudgaaende Betingelse for
Afrustning. For at imødekomme det franske
Synspunkt foreslog Lord Robert Cecil 1923 en
Garantitraktat, i hvilken Magterne skulde love
hverandre militær Hjælp imod Angreb,
forudsat, at den angrebne Stat havde indskrænket
sine Rustninger efter en i Traktaten ikke
nærmere angivet Maalestok. Ifølge denne Plan
skulde Folkeforbundsraadet fire Dage efter
Fjendtlighedernes Udbrud afgøre, hvem der var
Angriber, og alle de i Garantitraktaten
deltagende Lande skulde derpaa gaa angrebsvis
til Værks imod den saaledes udpegede Stat og
stille mindst en Fjerdedel af deres Styrker til
Raadighed for en af Forbundsraadet indsat
Overkommando. Dog skulde europæiske
Landstyrker ikke kunne kræves anvendt uden for
Europa og amerikanske Tropper ikke uden for
Amerika. Dette Forslag, som den britiske
Regering selv lod falde, gik i flere Henseender
ud over Folkeforbundspagten f. Eks. ved at
fremkalde militære Tvangsforholdsregler mod
enhver Angriber, ogsaa i de Tilfælde, hvor
Angrebet efter Pagten ikke var retsstridigt, og
uden Anvendelse af den i Pagten foreskrevne
Fremgangsmaade til Stridens fredelige
Bilæggelse.
5. Forsøgene paa at blive Herre over de
Vanskeligheder, der stillede sig i Vejen for
en almindelig Afrustning, fortsattes imidlertid.
Traktatudkastet af 2. Oktbr. 1924, der
kombinerede Folkeforbundspagtens Bestemmelser
om Forbundets Indgriben over for Retsbrud
med Forskrifter, som gjorde enhver
Angrebskrig ulovlig og henviste alle ikke bilagte
internationale Tvistigheder til Afgørelse ved
tvungen Voldgift eller Dom, lod sig ikke
gennemføre (se Genf-Protokollen, Suppl.). Men
en Del af de i dette Traktatforslag udformede
Grundsætninger fandt Anvendelse i andre
internationale Overenskomster. Dette gjaldt først
Locarnotraktaterne, som Tyskland den 16.
Oktbr. 1925 sluttede med sine vestlige og østlige
Naboer under Medvirken af Storbritannien og
Italien som Garantimagter for Fredens
Opretholdelse mod Vest og med Frankrig som
Garant mod Øst (jfr. Voldgift S. 352 f.).
Tanken om ud over Folkeforbundspagten helt
at forbyde Angrebskrig blev senere, om end i
anden Form, virkeliggjort i Paristraktaten af
27. Aug. 1928 (se Kelloggpagten, Suppl.).
Endelig er Kravet om alle Konflikters
Henvisning til Voldgift eller anden Retsafgørelse naaet
Gennemførelsen nærmere, dels ved det stigende
Antal tosidede Traktater herom, dels ved den
voksende Tilslutning til den faste Domstol for
mellemfolkelig Retspleje i Haag og, i anden
Række, ved den hidtil dog kun af faa Magter
tiltraadte almindelige Traktat af 26. Septbr.
1928 om Mægling, Voldgift eller Dom i
Tvistigheder mellem Stater (se Generalakten,
Suppl.).
6. Da Folkeforbundsforsamlingen i 1924
havde stemt for Genf-Protokollens Vedtagelse,
nedsattes til Fremme af N. et saakaldt
Koordinationsudvalg, som dog ikke fik større
Betydning. Efter Locarnotraktaternes Undertegnelse
konstituerede Folkeforbundsraadet i Decbr 1925
et nyt Udvalg (commission préparatoire), der
skulde forberede den almindelige
Afrustningskonference. I dette Udvalgs Forhandlinger var
henved Halvdelen af Folkeforbundsstaterne
repræsenteret, og desuden indbødes de vigtigste
uden for Forbundet staaende Magter, Tyskland,
der blev Medlem 1926, Nordamerikas Forenede
Stater, Tyrkiet og Sovjetunionen. Den
sidstnævnte Magts Repræsentanter i Udvalget
foreslog i 1927 at afskaffe alt Militærvæsen og
stillede i 1928 et andet Forslag, gaaende ud paa
at inddele Landene i fire Grupper, af hvilke
den første, bestaaende af Stater med en
Fredsstyrke paa over 200000 Mand eller over 10000
Officerer, skulde indskrænke Hæren med
Halvdelen; anden Gruppe med over 40000 Mand
eller over 2000 Officerer skulde nedsætte med
en Trediedel; tredje Gruppe, der omfattede de
Magter, hvis Styrker laa under denne Grænse,
og som ikke var afvæbnet ved Fredstraktaterne,
skulde formindske deres Hære med en
Fjerdedel; fjerde Gruppe bestod af de
tvangsnedrustede Lande. Flaade og Luftstyrke skulde
begrænses paa tilsvarende Maade,
Krigsmateriellet staa i et bestemt Forhold til de tilladte
Styrker og alle Forberedelser til Gas- og
Bakteriekrig ophøre. Det forberedende Udvalg
drøftede ikke dette Forslag nærmere, saa lidt
som rnan tidligere havde indladt sig paa at
behandle Lord Eshers. Udvalget holdt sig til
Skelettet for en Afrustningskonvention og
udarbejdede 1929 skematiske Rammer til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
