egentlige Pantebreve (modsat Skadesløsbreve) ikke forældes. Heri ligger modsætningsvis, at Panteretten for Renterne forældes med selve Rentekravets Forældelse. — Endelig kan det bemærkes, at Pantebreve angaaende Løsøre skal udslettes af Panteregistret »Personbogen« efter 10 Aars Forløb fra deres Tinglysning. Hermed bortfalder dog kun den Retsbeskyttelse, som opnaas for Panteretten ved Tinglysning. Iøvrigt maa den siges stadig at bestaa, hvilket f. Eks. viser sig derved, at Panthaveren uden Pantsætterens Samtykke kan sætte sin Ret i fuld Kraft igen ved paany at lade Rentebrevet tinglyse. A. D. B. Pantelegraf, se Caselli. Pantenius, Th. H., d. i Leipzig 16. Novbr 1915. Pantin, (1926) 39189 Indb. Pantokratoras, se Korfu. Panum, H., har endvidere skrevet »Middelalderens Strengeinstrumenter og deres Forløbere i Oldtiden« (1928). A. H. Panzasøen, se Aullagas. Pão de Azucar, se Rio de Janeiro. Paola, (1925) 11947 Indb. Papahuer, se Dragt, S. 380. Papandajang, se Java, S. 853. Papatasifeber, se Insekter som Smittebærere, S. 422. Papegøjegrønt, se Kupriarsenit. Papenburg, (1925) 9476 Indb., hvoraf 1/9 evangelske. P. har Savværker og Træhandel. Papilionider, se Dagsommerfugle. papillær, se Svulst. Papirsjagt, se Jagtridning. Papiti, se Tahiti, S. 24. Papler, se Hudsygdomme. Papmaché, d. s. s. Papier maché. Paquelin, se Pacquelins Brænder. Para, se Bomuld. Para, se Oka og Rjazan. Para, se Kaffe, S. 354. Paraacetanisidin, d. s. s. Metacetin. Paraamidobenzolsulfosyre, d. s. s. Sulfanilsyre. Paraamidofenol, se Rodinal. Parabiago, (1925) 8992 Indb. Paraclet, se Pont sur Seine. Paracolibakterier, se Paratyfus. Paracumarsyre, se Cumarsyre. Paradisbakkerne, se Bornholm og Øster-Herred. Paradisskader, se Paradisfugle. Paraffin, d. s. s. Parafin. Parafreni, se Paranoia. Paraguana, se Venezuela. Paraguay. 1926 blev Befolkningen anslaaet til 800000, hvortil kommer 30000 uciviliserede Indianere. Skolegang er nominelt tvungen, men mange Steder findes ingen Skoler. 1926 fandtes 576 Folkeskoler med 90133 Børn, hvoraf 51400 Drenge. Desuden findes 21 private Skoler og 3 højere Skoler, 6 Normalskoler, 1 Handelsskole, 1 Universitet. Indførselen havde 1926 en Værdi af 2,4 Mill. £, Udførselen 3,1 Mill. £. 1928 udbrød Grænsestridigheder med Bolivia, som truede med en Krig mellem de to Stater. M. V. Paralia, se Attike. Paralleller, se Orgel. Parallelnitning, se Kædenitning. Paralysatorer, se Antifermenter. Paramattha-dipani, se Dhammapala. Paramé, se Saint-Malo. Parameterloven, se Krystal, S. 794. Paramo de la Suma Paz, se Cordilleras, S. 218. Paramæcium, se Infusionsdyr. Paranitrotoluol, se Nitrotoluol. Parantelsystem, se Arvefølge. Paraoxymetylacetanilid, d. s. s. Metacetin. Para-Oxætylacetanilid, d. s. s. Fenacetin. Parapanisos, d. s. s. Paropanisos. Parasitotropi, se Chemoterapi. Parastat, se Ante. Paravane, se Mine, S. 69. Paraxylol, se Xyloler. Paray-le-Monial, (1921) 5302 Indb. Parbatiya, se indiske Sprog. Par Bricol. Rettelse. Sp. 2, L. 2 f. o.: Kexél læs: Kexel Parchim, (1925) 11842 Indb. parenteral Ernæring, se kunstig Ernæring. Parentesben, se Sabelben, * Parentino, Bernardo (som Augustinermunk Fra Lorenzo), ital. Maler, f. 1437 i Parenzo (Istrien), d. 1531 i Vicenza, i sin Kunst følgende Mantegna's Spor, har malet de stærkt antikiserende Fresker i Klostergaarden ved S. Giustina i Padua. Nogle Billeder af religiøst Indhold ses i Museer: »Judas« i Borromeo-Mus. i Milano, »Paulus' Syn« i Mus. civico i Verona »S. Augustin og S. Hieronymus« i Modena-Galleri, endvidere i Louvre og Gal. Doria i Rom. I Berlins Kaiser-Friedrich Museum to Billeder med vandrende Musikanter. A. Hk. * Paret y Alcàzar [pa'ræt-i-al'kaþar], Don Luis, spansk Maler og Raderer, f. 1747 i Madrid, d. 1799 sammesteds, uddannet ved S. Fernando-Akademiet og i Rom, senere Vice-Sekretær ved Akademiet i Madrid, er særlig kendt for sine mange spanske Havnebilleder, som han udførte paa den spanske Konges Bestilling. Andre Værker: »Karrusellen« (1789), »Prins Ferdinand anerkendes som Fyrste af Asturien«, Blomsterbilleder (Mus. i Madrid) m. v. A. Hk. Parhelium, se Kvanteteori, S. 16. Parilia, se Pales. Parinacota, se Cordilleras, S. 217. Paris har 2871429 Indb. (1926) og er saaledes Nr. 3 i Europa med Hensyn til Størrelse, efter London og Berlin, Arealet er 8635 ha. Betragtes Stor-Paris, d. v. s. P. med Forstæder eller hele Departementet Seine (480 km²), faas 4628637 Indb., hvorved Stor-P. bliver større end Stor-Berlin. De tilsvarende Tal for 1921 henholdsvis 2906472 Indb. og 4411691 Indb. viser, at Paris' Vækst falder paa Forstæderne, hvortil der foregaar en Udvandring fra de indre Bydele. P.'s Fødselsoverskud var 1,6 ‰ (1924), idet der fødtes 46096 og døde 41639 Personer. Af Befolkningen var (1926) 293442 Udlændinge. P.'s Universitet (alle 5 Fakulteter) havde 1927 26108 Tilhørere. Bibliotèque Nationale rummer (1927) c. 4 Mill. Bind, c. 15000 Inkunabler og c. 125000 Haandskrifter, hvortil maa føjes en