i 1.—3. Distrikt med Kontorer henholdsvis i Kjøbenhavn, Aabenraa og Aarhus. Distriktsstyrelsen har indenfor de angivne Omraader Tilsyn med Post- og Telegrafkontorer, i Bygningssager samarbejder Overinspektøren og Distriktsingeniøren. Endvidere har Overtelegrafbestyreren Ledelsen af Hovedtelegrafstationen i Kjøbenhavn og afgør for denne selvstændig visse administrative Forretninger. Sammenlægningen af Postkontorer og Telegrafstationer er fremmet med stor Kraft, saaledes at selvstændige Telegrafkontorer 2 Aar efter Etaternes Sammenslutning kun opretholdes i Kjøbenhavn, Fredericia og Aarhus, medens Telegrafforretningerne i øvrigt udføres jævnsides med Postforretninger ved alle Kontorer, som betegnes »Postkontorer«. Den ved Sammenslutningen tilsigtede Personalebesparelse er, for i nogen Maade at undgaa Afskedigelser, foreløbigt opnaaet ved at sætte et større Antal Kontorister paa halv Tjeneste med halv Løn, men de vil efterhaanden kunne opnaa fuld Tjeneste. For at gøre Assistentpersonalet fuldt anvendeligt i den samlede Post- og Telegraftjeneste er der etableret Kursus, omfattende de praktiske Fag. For øvrigt er Sammenarbejdningen af de to Administrationssystemer lettet betydeligt ved den tidligere skabte Ensartethed for Tjenestemænd ved de generelle Regler for Arbejdstid, Overarbejde m. v. samt paa Budgetomraadet. Indordningen af Personalet i en fælles Anciennitetsrække er foretaget i Forstaaelse med Personalets Organisationer. Der er antaget en Del unge Mennesker i Alderen 15—16 Aar som Cyklebude til Udbringning af Telegrammer og Ekspresforsendelser, og de Paagældende kan efter tilfredsstillende Tjeneste nogle Aar vente Ansættelse som Reservepostbude. Alle til midlertidig eller fast Beskæftigelse antagne Personer maa straks afgive skriftligt Løfte paa Ære og Samvittighed om at overholde Post- og Telegrafhemmeligheden. Ved Sammenslutningen af de to Etater er der for Finansaaret 1927—28 beregnet en Besparelse af 843000 Kr., men Forholdet har kun virket en Del af Aaret, og Beregningen er delvis efter Skøn. Naar Sammenslutningen ad Aare kommer til at virke fuldtud, saaledes at overtalligt Personale ikke mere tynger Budgettet, regnes der alene paa denne Konto med en Besparelse paa c. 2 Mill. Kr., og ved Benyttelse af Lokaler m. v. kan der paaregnes en Besparelse af c. 1/4 Mill. Kr. I Forholdet overfor Publikum er dels opnaaet den Mulighed for Takstnedsættelser, der betinges af en billig Administration, dels Fordelen ved at Post- og Telegrafforretninger nu kan afgøres paa samme Sted. Endvidere maa det nævnes, at Telegramindleveringsstederne i Kjøbenhavn er forøget betydeligt i Antal, ligesom Ekspeditionstiden visse Steder er udvidet, og Afsendere af Telegrammer kan erlægge Gebyret ved Anbringelse af Frimærker paa Blanketten, hvilket kan være ganske bekvemt. For Personalet har Sammenslutningen af de to Etater derimod betydet en væsentlig Forringelse, navnlig af Avancementsudsigterne, idet der er inddraget et stort Antal Stillinger, som Lokal-Chefer, Fuldmægtige og Kontrolører, medens Antallet af avancementskvalificerede Assistenter er uforandret. For øvrigt har Sammenslutningen bevirket en gennemgribende Ændring af Regnskabsformerne saavel som af Tjenestereglementer og Statistik, og de to Etaters Museer og Biblioteker er blevet samarbejdet. Biblioteket omfatter nu c. 9000 Bind foruden c. 3000 Bind telegraf- og telefonteknisk Litteratur, der tjener som Haandbibliotek for Teknisk Ekspeditionskontor. Antallet af Postkontorer er i 1929 steget til 257 og af Postekspeditioner til 854, af hvilke 37 udfører Telegrafforretninger. Der er 294 Brevsamlingssteder, hvoraf 11 med Telegrafforretninger. Antallet af Indbyggere pr. Posthus er nu c. 2500 imod 4600 i 1870 og 2800 i 1890. Det gennemsnitlige Areal pr. Posthus er 32 km², medens det i 1910 var 38, i 1890 53 og i 1870 endog 103 km² pr. Posthus. I Forhold til Folkemængden er Landets Forsyning med Posthuse saaledes omtrent dobbelt saa god og i Forhold til Arealet mere end 3 Gange saa god som i 1870. Der er 4343 Frimærkesalgssteder og 9812 Postbrevkasser. Antallet af Telegrafkontorer, Telegrafekspeditioner og Jernbanetelegrafekspeditioner er 959 imod 778 i 1920 og 601 i Aaret 1900. Antallet af Indbyggere pr. Telegrafstation er 3600 imod 5200 i 1890 og 12200 i 1871. Det gennemsnitlige Areal pr. Telegrafstation er 45 km², medens det i 1910 var 58, i 1890 93 og i 1871 264 km² pr. Telegrafstation. I Forhold til Folkemængden er Landets Forsyning med Telegrafstationer saaledes 3 à 4 Gange og i Forhold til Arealet omtrent 6 Gange saa god som i 1871. Af Telegrafstationerne er 178 tillige Statstelefon-Centralstationer. Antallet af Radiotelegrafstationer er 365, nemlig 17 Kyststationer og 348 Skibsstationer; for offentlig Korrespondance er kun en Del af førstnævnte aabne. Ved Sammenslutningen af de to Etater er Personalet foreløbigt formindsket med 343 Personer, deraf er 176 afskediget med Pension, 48 døde og Resten afskediget uden Pension. P.- og Telegrafvæsenets Regnskaber balancerede i Aarene 1870—1871 med 3 1/2 Mill. Kr., i 1927-28 med 63 Mill Kr. I sidstnævnte Aar var Indtægtssidens Hovedposter: Porto af Breve, Pakker og Pengeforsendelser 42422000 Kr., Postgiro 948000 og Porto af Aviser 4719000 Kr., Telegramgebyrer 4952000 Kr., Telefongebyrer 5245000 Kr. og Abonnementsudgift for direkte Telegraf- og Telefonforbindelser 1377000 Kr. Paa Udgiftssiden dominerer Lønninger og Pensioner m. v. til Personalet med 45 Mill. Kr. eller 71,5 % af den samlede Udgift, medens Postbefordring og Vedligeholdelse af Anlæg beløber sig til 17,1 %, Kontorhold, Materiel og Tryksager til 4,6 % og Renter og Afskrivning til 6,8 %. Værdien af P.- og Telegrafvæsenets Anlæg m. v. var ved Udgangen af Finansaaret 1927—28: Faste Ejendomme og Grunde 19148000, Telegraf-, Telefon- og Radioanlæg 23813000, Færgeanlæg samt Færger og Automobiler 1355000, Varebeholdninger (derunder Uniformer) 2323000 og Inventar 473000 Kr., i alt 47112000 Kr.