Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Döbereiner, Johann Wolfgang, tysk Kemiker, (1780-1849) - Døbeseddel, d. s. s. Daabsattest. - Döbling, se Wien. - Döbrentey, Gábor, magyarisk Forf., (1786-1851) - Døcker, Gerhard Julius Frederik, dansk Operasanger, (1832-1905) - Døcker'ske Filttelt, se Telt. - Død. Ophør af alle Livsytringer er D.'s Indtrædelse - Død, den sorte, kaldes en Epidemi af Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
glødende og antænder Brinten. Paa denne
Egenskab hos Platinsvamp beror D.’s Fyrtøj. D.
opdagede Luftarternes Diffusion og fandt den
forbedrede Form for Daniell’s Hygrometer, som
nu fører Regnault’s Navn. Han var en
virksom kem. Forf.
(O. C.). R. K.
Døbeseddel, d. s. s. Daabsattest.
Döbling, se Wien.
Döbrentey [’døbræntæi], Gábor, magyarisk
Forf.. (1786-1851). Efter at være uddannet i
Wittenberg og Leipzig grundlagde han 1814
Tidsskriftet »Det siebenbürgske Musæum«, slog sig
dernæst ned i Pest (1819), hvor han snart blev
meget anset. Var en af Stifterne af det magy.
Akademi og 1831-34 dets første
Generalsekretær. 1834 blev han Rigskommissær for
Distriktet Pest og 1843 kgl. Raad. Udgav for
Akademiet Régi magyar nyelvemlékek (gamle magy.
Sprogmindesmærker) 1838-42. Har desuden
skrevet Digte (bl. a. nogle »Husarviser«), hist.
og filol. Afhandlinger, samt Oversættelser af
Schiller, Molière og Shakespeare.
K. S.-J.
Døcker, Gerhard Julius Frederik,
dansk Operasanger, f. i Aarhus 12. Jan. 1832,
d. i Kbhvn 2. Jan. 1905, var opr. bestemt for
Handelen, men lod, da han var 25 Aar gl., sin
Stemme uddanne hos Carl Helsted og
debuterede 1863 paa det kgl. Teater som Wilhelm Tell.
Hans smukke og fyldige Barytonstemme kom
Teatret til gode i forsk. mindre Partier - bl. a.
Tsaren i »Tsar og Tømmermand«, Valentin i
»Faust«, Basilio, - ligesom man oftere fandt
Anvendelse for hans mandige Teaterydre baade
i Skuespillet og Balletten. 1879 trak D. sig
tilbage fra Scenen, stiftede et Højskolehjem for
Studerende i Kbhvn og skabte sig en omfattende
Virksomhed som Deklamator og Oplæser rundt
om i Landet.
S. L.
Døcker’ske Filttelt, se Telt.
Død. Ophør af alle Livsytringer er D.’s
Indtrædelse. Livets Afslutning finder naturligst Sted
i den høje Alderdom, naar Organismen har saa
at sige slidt sig op, og de enkelte Organer ikke
længere formaar at udføre deres Funktioner.
Hyppigere afsluttes dog Livet paa et tidligere
Stadium, enten ved en naturlig D. p. Gr. a.
Sygdom ell. ved voldsom D. Skyldes D.
langvarig, tærende Sygdom ell. tiltagende
Alderdomssvækkelse, kan Individet dø ligesom Tomme for
Tomme og antager da allerede inden D.’s
Indtrædelse delvis det Udseende, som det faar ved
D. Afmagringen bliver ekstrem, Næsen
tilspidses, Øjnene synker ind, Trækkene slappes,
Hagen synker ned, alle Muskler slappes, Øjnenes
Bevægelser følges ikke ad, Blikket bliver stift
og stirrende, Hornhinden bliver uklar (brustent
Øje), Pupillerne bliver ubevægelige, der
indtræder stærk Bleghed, og p. Gr. a. Hjertets
synkende Kraft begynder Blodet at synke til de
lavest liggende Dele af Legemet. Huden bliver
kølig, dækkes ofte af Sved.
Aandedrætsbevægelserne bliver svagere, først hyppigere og
overfladiske, senere sjældnere, indtrædende med
lange Mellemrum, saa at de synes ligesom helt
ophørte og faar til sidst Karakteren af dybe
Suk ell. Gisp. Pulsen bliver mindre og mindre,
kan til sidst slet ikke føles, kun Hjerteslaget
kan endnu ofte opfattes ved stetoskopisk
Undersøgelse. Bevidstheden omtaages lidt efter lidt,
men vender ofte for nogle Øjeblikke tilbage kort
før D.’s Indtrædelse. Af Sanserne svinder som
Regel først Smagen og Lugten, derefter Synet
og til sidst Følelsen og Hørelsen. P. Gr. a. den
tiltagende alm. Lammelse afgaar ofte Urin og
Ekskrementer uvilkaarlig, og den Døende
formaar ikke at bringe den i Luftrøret ansamlede
Slim op, hvorved opstaar den saakaldte
Dødsrallen, lige saa lidt som at synke selv
flydende Ting. Ofte udslukkes Livet langsomt,
»gaar ud som et Lys«, men hyppig finder en
Dødskamp (Agoni) Sted, idet den Døende
ligesom kæmper for Livet, gør Anstrengelser
for at faa Luft, kaster sig urolig, fægter med
Arme og Ben, klager højt. Desuagtet er Døden
kun sjældent ledsaget af egl. Smerte, enten er
Bevidstheden saa tilsløret, at den Syge intet
sanser, ell. Dødens Nærhed mærkes ikke. Og
selv, hvor den Døende erkender dette, er dog
sædvanlig i Dødsøjeblikket ingen Dødsangst. Er
D. indtraadt, forøges den allerede
tilstedeværende Bleghed og Kulde af Huden, og Legemets
Temp. synker. Dog iagttages, især naar D.
indtræder under en stærk Feber, ofte en yderligere
Stigning af Temp. i Legemets Indre endnu en
kort Tid efter D. Snart indfinder sig imidlertid
som Tegn paa, at D. virkelig er indtraadt, den
saakaldte Dødsstivhed, og Blodets Sænkning til
de lavestliggende Dele af Legemet viser sig som
de saakaldte Ligpletter (se Dødstegn). Først
naar Dødsstivheden er svunden, begynder
Forraadnelsen. (Litt.: Oscar Bloch, »Om
Døden« [Kbhvn 1903]).
(A. F.). H. I. B.
Død, den sorte, kaldes en Epidemi af
Bubonpest, der c. 1342 begyndte i Centralasien,
nær Himalaja, efter nogle i Kina og et Land
Khita, efter andre i det egl. Indien. Hvorledes
Pesten naaede til Europa, er ikke sikkert,
antagelig har den fulgt Handelsvejene, af hvilke
i ethvert Fald den ene, over Buchariet til det
sorte Hav, førte til det Sted, fra hvilket den
første europ. By Konstantinopel blev smittet.
Kejser Johannes VI Kantakuzenes af Byzans
(1341-55) og Nikeforas Gregoras meddeler
overensstemmende, at Pesten kom til
Konstantinopel over Pontus fra Egnene omkr. Don.
Derfra bredte den sig over Thrakien og
Makedonien, Grækenland, Arkipelaget, Syrien, Judæa,
Libyen og Ægypten hele Middelhavets Sydkyst
rundt. Medens Pesten kun langsomt naaede
frem over Land, bredte den sig hurtigt med
Skibsfarten. Middelhavslandene erobrer den
1348, næste Aar naar den Mellemeuropa,
England og Skandinavien, breder sig saa langs
Østersøens Kyst 1350 (Gotland, Kurland) og
anfalder Rusland 1352, hvor den sydlige Del, der
havde lidt uhyre i Epidemiens Begyndelse, ikke
angribes igen.
Studiet af en Mængde Krøniker har vist, at
Pesten har hersket hvert Sted, den kom, i fire
til seks Maaneder, at den antog Formen af
Lungepest paa de Steder, der blev angrebne
ved Vintertid (Tyrol, England, Norge), men at
Sygdommen ofte antog den hyppigere Form af
Byldepest ved Foraarstid. Endvidere viser det
sig, at Sygdommen af og til kunde optræde igen,
dels ved at tidligere ikke inficerede Steder nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
