Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875) - Elliot, George, Sir, eng. Admiral, (1784-1863) - Elliot, George Augustus, eng. General, (1718-1790) - Elliot, Henry George, Sir, eng. Diplomat (1817-1907) - Elliot, Henry Miers, Sir, eng. Historieskriver, (1808-1853) - Elliot, Hugh, eng. Diplomat (1752-1830) - Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1863-69 paa Skt Helena. 1862 blev han
karakteriseret Viceadmiral og 3 Aar senere Admiral.
C. W.-S.
Elliot [’e£iət], George, Sir, eng. Admiral,
f. 1. Aug. 1784, d. 24. Juni 1863; deltog som
ung i de store Søslag ved St Vincent, Abukir
og Trafalgar, var 1801 om Bord i Nelson’s
Flagskib i Slaget paa Kbhvn’s Red, gjorde senere
Tjeneste hos samme Admiral i Middelhavet;
1813 havde han en selvstændig Kommando mod
Sørøverne ved Borneo. 1837 blev han
Kontreadmiral, 1834-35 var han Admiralitetssekretær
og indtil 1840 Højstkommanderende ved Kap;
derefter Højstkommanderende ved Kina, hvor
han i Forbindelse med ovenn. C. E. ledede
Operationerne under Opiumskrigen. Han blev
Admiral 1853.
C. W.-S.
Elliot [’e£iət], George Augustus, eng.
General, f. 1718 i Stobbs i Skotland, d. 6. Juli
1790 i Aachen. Sin militære Uddannelse modtog
han paa den fr. Ingeniørskole i la Fère,
kæmpede som Frivillig i den preuss. Hær under den
polske Arvefølgekrig, traadte derefter 1735 ind i
det eng. Ingeniørkorps og 2 Aar senere som
Kornet ind i den ridende Grenaderbrigade. 1743
ledsagede han Kong Georg II som Adjutant til
Tyskland, hvor han deltog i Felttogene. Han
viste sig som en dygtig Rytterfører og saaredes
i Kampen ved Dettingen. Ved sin Tilbagekomst
til England hvervede han et Rytterregiment,
som bar hans Navn; deltog 1761 som
Brigadekommandør i en Ekspedition mod Frankrigs
Kyster og senere i Syvaarskrigen med
Udmærkelse i næsten alle Hertug Ferdinand’s Kampe.
1762 var han Næstkommanderende for
Ekspeditionen til Kuba, hvor han erobrede Habana, og
udnævntes 1775 til Højstbefalende for
Tropperne i Irland, hvilken Post han dog s. A. forlod
for at overtage Pladsen som Guvernør paa
Gibraltar. Her trodsede han med megen Energi
Franskmændenes og Spaniernes overlegne
Angreb 1782 og tvang Angriberne til at
indskrænke Belejringen til en Indeslutning, der først
hævedes ved Freden i Versailles 20. Jan. 1783.
E. vendte efter denne tilbage til England og
blev 1787 udnævnt til Pair under Navn af Lord
Heathfield, Baron af Gibraltar. (Litt.:
Buchenröder, »E.’s Leben« [Hamburg
1783]).
B. P. B.
Elliot [’e£iət], Henry George, Sir, eng.
Diplomat (1817-1907), yngre Søn af Jarl Minto
og Svoger til Jarl Russell, blev 1841 Attaché i
Petrograd. 1848 Legationssekretær i Haag og
1853 i Wien, endelig 1858 Sendemand i Kbhvn.
Herfra forflyttedes han Sommeren 1859 til
Neapel, hvor han forgæves søgte at føre Kong
Frants II ind paa et frisindet Spor og derfor
n. A. støttede Landets Tilknytning til
Norditalien. Oktbr 1862 sendtes E. til Grækenland og
foreslog Nationalforsamlingen at vælge Prins
Vilhelm af Danmark til Konge (den senere Kong
Georg), idet han stillede de ioniske Øers
Tilslutning i Udsigt. 1863 forflyttedes E. til Italien
og 1867 til Tyrkiet; han mæglede 1876
Vaabenstilstand mellem Serbien og Tyrkiet og deltog
Decbr s. A. i Konferencen i Konstantinopel, men
blev Apr. 1877 kaldt tilbage. Faa Maaneder
efter blev han dog Sendemand i Wien indtil
1884.
E. E.
Elliot [’e£iət], Henry Miers, Sir, eng.
Historieskriver, f. 1808 i London, d. 1853 i Kap,
studerede i Oxford, ansattes i indisk Tjeneste
og blev 1847 Sekretær i den indiske
Generalguvernørs udenrigske Departement, i hvilken
Egenskab han gik med Lord Hardings til
Pandshab, om hvis Forhold han samlede meget
værdifulde Materialer, som han begyndte at
udgive. Efter at han havde beklædt samme
Stilling under Lord Dalhousie, nødtes han 1853
til at vende hjemad p. Gr. a. sit nedbrudte
Helbred, men han naaede kun Kap; Døden
hindrede ham saaledes i at fuldende Udgivelsen af
sine Skrifter. 1846 udgav E. Supplement to the
glossary of Indian terms (som J. Beames 1869
har udg igen i udvidet Skikkelse under Titlen
Memoirs of the history, folk-lore and distribution
of the races of the North-Western Provinces of
India); 1849 udgav E. Bibliographical Index to
the historians of Muhammedan India (der
danner Bd I af General histories). Det af E.
efterladte Materiale til Indiens Historie har I.
Dowson udgivet: The history of India as told by its
own historians: The Muhammedan period (1867
-77, 8 Bd), fortsat af Baylay (1886).
V. S.
Elliot [’e£iət], Hugh, eng. Diplomat (1752
-1830), yngre Broder til den første Jarl af
Minto, blev 1764-66 opdraget i Paris, hvor han
i Skolen kom i fortroligt Forhold til den senere
berømte Grev Mirabeau, og gennemgik 1770-71
Officersskolen i Metz. Han gjorde 1772 frivillig
Tjeneste i den russ. Hær paa Toget imod
Tyrkerne og blev 1773 eng. Sendemand i München;
forflyttedes 1777 til Berlin og 1782 til Kbhvn
(indtil 1790). Her spillede han en vigtig Rolle,
blev 1783 indviet i Planerne om det Statskup,
som næste Aar foretoges imod det Guldberg’ske
Ministerium, og understøttede dem ved at
berolige Modpartiet og paavirke Schack Rathlou.
E.’s Beretning om disse Forhold til den eng.
Regering tryktes i »Regeringsskiftet 1784« (1888).
Han arbejdede ivrig for at fremme W. Pitt’s
Politik, at drage Danmark bort fra Rusland og
knytte det nøjere til England. Da Danmark som
Ruslands Forbundsfælle Septbr 1788 lod Prins
Karl af Hessen rykke ind i Sverige, ilede han
uden særlig Bemyndigelse fra sin Regering over
til Sverige og standsede den fremrykkende danske
Hær foran Göteborg ved Trusel om Krig, men
udvirkede samtidig, at man fra sv. Side ikke
greb til Krigserklæring, og at der sluttedes
Vaabenstilstand. Oktbr 1790 blev E. i et
hemmeligt Hverv sendt til Frankrig for at underhandle
med sin gl. Ven Mirabeau. 1791 blev han
Sendemand i Dresden og 1803-06 i Neapel, hvor
han til sidst søgte at lade en eng. Hær forsvare
det bourbonske Kongehus imod fr. Angreb.
Endelig var han 1814-20 Guvernør i Madras. E.
ligger jordet i Westminster-Abbediet bl. Englands
store Mænd. (Litt.: Countess Minto, Memoir
of Hugh Elliot [London 1868] og Ed. Holm,
»H. E.« i »Hist. Tidsskr.«, 4. Rk., 1. Bd).
E. E.
Elliot [’e£iət], Ebenezer, engelsk Digter
(1781-1849). Han havde faaet en ret
mangelfuld Uddannelse, men erhvervede sig ved
Selvstudium en Del Kundskaber. En Tid var han
Forretningsmand i Sheffield, men allerede
tidligt var han begyndt at skrive Vers. Det var dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
