Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfattes i øvrigt af nogle som administrative
Retter (s. d.).
Ogsaa uden for Embedsgerningen, i sine rent
private Forhold, har E. Pligter over for
Staten. Ligesom en uplettet Vandel er en
Betingelse for at blive ansat i et E., saaledes er
det efter Ansættelsen en Retspligt at undgaa
alt, hvad der kan svække den for Stillingen
nødvendige Agtelse og Tillid. Derfor er det ogsaa
paalagt enhver E. ved Dom at fralægge sig
ærerørige Sigtelser, hvad enten de gaar ud paa
Uretskaffenhed i Embedsførelse, ell. de vedrører
hans private Karakter og Handlemaade (Frd.
27. Septbr 1799 §§ 10 og 11). Hvilke Fordringer
der i det enkelte kan stilles, vil i øvrigt til Dels
bero paa vedk. Embeders Karakter.
Hvad angaar Adgangen til ved Siden af
Embedsvirksomheden at paatage sig lønnet
Virksomhed for Private, bestaar der
efter dansk Ret intet alm. Forbud herimod, og
et saadant følger heller ikke af
Embedsforholdets Natur. Bortset fra specielle positive
Bestemmelser, af hvilke der navnlig i nyere Love
findes en Del, maa det derfor være en E.
tilladt at have saadan Virksomhed, men
selvfølgelig maa han ikke for at passe denne forsømme
sine Embedsforretninger, og der kan derhos
som tidligere nævnt være Virksomheder, der
maa være forbudte, fordi de rummer Fare for
en Kollision med hans Embedspligter. Ogsaa
Hensynet til Embedets Værdighed kan medføre
Indskrænkninger i Valget af Bibeskæftigelse,
særlig for de højere Embeders Vedk.
Deltagelse i det politiske Liv staar
i Alm. E. aaben. Hverken er de som efter fl.
fremmede Lovgivninger udelukkede fra at
vælges ind i Rigsdagen, ej heller er der noget til
Hinder for, at de i ell. uden for Rigsdagen
træder i Opposition til Regeringen. Visse
Embeder, navnlig Embeder i
Centraladministrationen, lader sig dog vanskelig forene med aktiv
Deltagelse i Politik, og ogsaa bortset herfra kan
en Persons Stilling som E. medføre
Indskrænkninger i hans politiske Ytringsfrihed, dels som
Følge af Tavshedspligten, dels hvor det drejer
sig om Kritik af hans egne nærmeste Foresatte
ell. af Foranstaltninger, ved hvis Gennemførelse
han selv medvirker. Dog vil sidstnævnte
Indskrænkning nærmest kun vedrøre Formen for
Udtalelserne. Dommere indtager ikke i de
anførte Retninger nogen Særstilling. Ifølge Grl.’s
§ 56 (Grl. 1915 § 55) behøver en E., der vælges
til Rigsdagsmand, ikke Regeringens Tilladelse til
at modtage Valget, og han maa vistnok ogsaa
have Krav paa den Fritagelse for
Embedsforretningerne, som er nødvendig, for at han kan give
Møde i Rigsdagen. Derimod maa han selv bære
de Udgifter, der er forbundne med Embedets
Bestyrelse under hans Fraværelse.
For Tilsidesættelse af sine Embedspligter kan
en E. drages til Ansvar, efter
Omstændighederne til Straf, efter Omstændighederne til
Erstatning. Strafansvaret kan atter være
af forsk. Art. Dels er det et egl. kriminelt
Ansvar i Henhold til Straffeloven ell. specielle
Bestemmelser uden for denne (se
Embedsforbrydelser), dels beror det paa
Anvendelsen af den disciplinære Myndighed, der
tilkommer overordnede E. over for deres
Undergivne. Denne disciplinære Myndighed er dog,
naar bortses fra Afskedigelsesretten, hvorom
ndf., ikke særlig stærkt udviklet i dansk Ret.
I Reglen kan den Overordnede kun tildele sine
Undergivne Advarsler og Irettesættelser, hvilke
endda ikke altid opfattes som Straf, og det er
alene over for visse Klasser af E., at der er
hjemlet strengere disciplinære Straffe, f. Eks.
Bøder, Lønningsafkortning ell. Suspension med
Tab af Embedsindtægter. En særlig vidtgaaende
disciplinær Straffemyndighed er anerkendt i
milit. Forhold. De disciplinære Straffe anvendes
dels i Anledning af Forseelser af mindre Bet.,
der ikke medfører kriminelt Ansvar, dels hvor
et saadant er begrundet, men hvor det ikke
findes opportunt at gøre det gældende. De
paalægges af E.’s Foresatte uden særligt
Sagsanlæg, og som Regel tilkommer der ikke E.
nogen Ret til at fordre Sagen henvist til en
Domstol. Særlige Disciplinarretter for E.,
saaledes som de kendes i fl. fremmede Lande,
findes ikke i Danmark. Det kriminelle Strafansvar
gøres gældende under en af det Offentlige mod
E. anlagt Straffesag. Kun Dommere kan det i
visse Tilfælde paalægges uden Sagsanlæg under
Appellen af den Retshandling, der indeholder
Forseelsen. Anlæg af Straffesag finder Sted efter
Justitsministerens Befaling, og den ved
Forseelsen Forurettede kan i Alm. ikke kræve Sag
rejst. Hvad Erstatningsansvaret
angaar, er det selvfølgelig afhængigt af, at der
ved Embedsforseelsen er paaført det Offentlige
ell. private Personer Tab. I sidste Tilfælde kan
den Forurettede efter dansk Ret anlægge
Erstatningssøgsmaal mod E. ved Domstolene, uden
at det er nødvendigt, at hans Handling forinden
er underkendt af hans Foresatte. Dog gælder
dette ikke ubetinget, idet Domstolene iflg. Grl.’s
§ 72 (Grl. 1915 § 70) kun er kompetente, hvor
E. har overskredet Grænserne for sin
Myndighed, derimod ikke, hvor det, der klages over,
er en urigtig Brug af denne (se
administrative Retter I, S. 184). Derhos maa det være
Forudsætningen for, at en Privat kan kræve
Erstatning, at Tabet skyldes et Indgreb i en
ham tilkommende Rettighed, og denne
Fordring vil ofte ikke være opfyldt, skønt det ved
første Øjekast kunde synes saa. Mange
Forskrifter, som medfører Goder for Private, er
i Virkeligheden givne for det Offentliges Skyld,
og af dem udspringer ingen Rettigheder for
Enkeltmand. Dette gælder saaledes om den
Forskrift, der gør det til en Pligt for Politiet at
forfølge Forbrydelser, og om de Forskrifter i
Toldloven, der paalægger Beskyttelsestold. Disse
Forskrifters Overholdelse vil i høj Grad
interessere Private, men dog kan ingen Enkeltmand
anlægge Erstatningssag, fordi et hos ham
begaaet Tyveri ikke er efterforsket, ell. en
Beskyttelsestold, som kommer ham tilgode, ikke er
opkrævet.
For sine private Medhjælperes Forseelser
staar E. altid til Ansvar, for offentlig ansatte
Medhjælperes derimod kun, naar han har ladet
det mangle paa behørigt Tilsyn ell. har benyttet
dem, hvor det ikke var tilladt. Ansvaret for
Medhjælperes Forseelser er dog altid kun et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
