Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 220 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Befolkningsforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsdele Counties og større Byer	Areal km2	Befolkning 1911	Bef. pr. km2
Swansea	»	114663	»
Carmarthenshire	2382	160406	67
Pembrokeshire	1590	89960	56
Brecknockshire	1899	59287	31
Cardiganshire	1793	59879	33
Radnorshire	1219	22590	19
Montgomeryshire	2064	53146	26
Merionethshire	1709	45565	27
Carnarvonshire	1481	125043	84
Denbighshire	1724	144783	84
Anglesey	715	50928	71
Flintshire	660	92705	140

I foranstaaende Oversigt er E. og Wales delt
i »administrative Grevskaber« (counties) og for
hvert af disse er anført Areal, Befolkning 1911
og Befolkningstæthed; de Byer, hvis Folketal er
tilføiet, ligger inden for vedk. Grevskabs
Omraade, men er administrativt selvstændige.
Grevskaberne er ordnede efter geogr. Beliggenhed,
saaledes at man gaar ud fra London, Kysten
mod S. og derfra bevæger sig mod N.
Monmouthshire hører geogr. til Wales, men
administrativt til E. og er i de summariske Tal foran
medregnet hertil.

Befolkningstætheden er, som det ses af
Tallene, meget ujævn, idet Befolkningen i høj Grad
er samlet om visse Centrer, der maa regnes bl.
Jordens tættest befolkede Egne. Et saadant
Centrum er Egnene om London.

Byen London, hvis Grænser er ret
ubestemmelige, er langt større end det her opførte
Grevskab London, idet den strækker sine Arme
ud i Grevskaberne Middlesex, Surrey, Essex og
Kent, der derved alle naar et højt Tal for
Befolkningstæthed. Grevskabet London, der 1801
havde 959000 Indb., synes at have kulmineret m. H. t.
Folketal, idet dette 1901 var 4536000; men i
1911: 4521000. Selve Kernen af Byen er længe
gaaet tilbage i Folketal; i City var der 1911 kun
20000 »bosiddende« (mod 27000 1901); derimod
har en »Dagtælling« s. A. vist, at der dér var
364000 »Beskæftigede«. Bevægelsen bort fra den
indre By breder sig til stadig større Dele af
Byen, saaledes at kun 9 af de 28 Byer, hvoraf
Grevskabet London bestaar, var gaaet frem i
Folketal 1901-11. Men som sagt maa til Byen
London henregnes en Ring af Forstæder, der
ligger uden for Grevskabet London, som f. Eks.
Croydon, Willesden, Tottenham, West Ham, East
Ham, Leyton, Walthamstone, for blot at nævne
de største. Denne »ydre Ring« har et Folketal
paa 2729000 (1911), og hele Londons
Folkemængde bliver herved (1911) 7 1/4 Mill. Et andet
Befolkningscentrum er Egnene langs Severn,
Glamorgan og Monmouth med Cardiff og flere
Havnebyer paa Nordsiden, Gloucester (med
Bristol) paa Sydsiden. I Midtengland er der eet
stort Industricentrum omkr. Birmingham,
Leicester-Nottingham (Grevskaberne Worcester,
Warwich, Stafford, Leicester, Derby og
Nottingham), med en samlet Befolkningstæthed af
c. 300 pr km², og et dertil grænsende, der
omfatter Chester, Lancashire og en Del af York,
det saakaldte West Riding. De største Byer
inden for dette Industriomraade er Liverpool,
Manchester, Leeds og Sheffield. Endelig findes i
Nordengland Kul- og Havnedistriktet omkring
Newcastle (Durham og den sydlige Del af
Northhumberland). Forholdsvis tyndt befolket
er største Delen af Wales med nogle tilstødende
Egne (Hereford), det nordvestlige Hjørne af
Landet, Cornwall og største Delen af Halvøen,
der dannes mod Ø. af Suffolk og Norfolk.

For Skotland meddeles flg. Oversigt:

Civil Counties og større Byer	Areal km2	Befolkning 1911	Bef. pr. km2
Dumfries	2834	72825	26
Kirkudbright	2378	38367	16
Wigtown	1288	31998	25
Roxbrugh	1759	47192	27
Selkirk	705	24601	35
Peebles	918	15258	17
Berwick	1208	29643	25
Haddington	706	43254	61
Edinburgh	968	507666	524
Edinburgh	»	302318	»
Leith	»	80488	»
Linlithgow	317	80155	253
Ayr	2992	268337	90
Kilmarnock	»	34728	»
Ayr	»	32986	»
Renfrew	633	314552	496
Paisley	»	84455	»
Greenock	»	75140	»
Lanark	2324	1447034	623
Glasgow (m Forstæderne, Govan, Partick o. a. )	»	1008487	»
Coatbridge	»	43286	»
Motherwell	»	40380	»
Hamilton	»	38644	»
Stirling	1193	160991	135
Falkirk	»	33571	»
Dumbarton	650	139831	215
Clydebank	»	37548	»
Bute	577	18186	32
Argyll	8220	70902	9
Clackmannan	144	31121	216
Kinross	216	7527	35
Fife	1333	267739	201
Kirkcaldy	»	39601	»
Perth	6590	124342	19
Perth	»	35854	»
Forfar	2309	281417	122
Dundee	»	165004	»
Kincardine	1010	41008	41
Aberdeen	5209	312177	60
Aberdeen	»	163891	»
Banff	1664	61402	37
Inverness (med Hebridernes sydlige Del)	10716	87272	8
Nairn	431	9319	22
Elgin	1259	43427	34
Ross (med Cromarty og Hebridernes nordlige Del)	8165	77364	10
Sutherland	5360	20179	4
Caithness	1812	32010	18
Orkney-Øerne	995	25897	26
Shetland-Øerne	1455	27911	19

Grevskaberne er ogsaa, her ordnede geogr.,
begyndende fra Grænsen mod E. og endende med
Orkney- og Shetland-Øerne langt mod N.
Modsætningerne mellem de forsk. Egnes
Befolkningstæthed, der er en Følge af
Naturforholdene, er endnu større i Skotland end i England;
tætbefolkede er Egnene langs Tyne-Floden med
Millionbyen Glasgow som Centrum (Renfrew,
Dumbarton og Lanark), ved Firth of Forth
(Edinburgh mod S., Fife mod N.), samt N. f.
Firth of Tay (ved Dundee). I det sydlige
Højland er Befolkningstætheden kun 20 à 25 Indb.
pr km², i det store Højland mod N. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>