Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI. Fra 1760 til 1837.
Med Aaret 1760, da Georg III kom paa
Tronen, indtræder et væsentligt Skifte saavel i
E.’s indre som ydre Forhold. Som født Brite
vandt Kongen hurtig en langt fastere Stilling i
det eng. Folk end hans tvende Forgængere,
der var Tyskere i Væsen og Tankesæt og følte
sig langt mere som Kurfyrster af Hannover
end som Konger af E., saa at de endog ofrede
E.’s Tarv af Hensyn til Hannovers Stilling i
det tyske Rige. Tory’erne, der hidtil var
forblevne de fordrevne Stilarter hengivne, opgav
nu helt disses Sag og sluttede sig til Kongen,
der ogsaa kom deres Parti venlig i Møde, og
som var bestemt paa at tilkæmpe sig en
personlig Indflydelse paa Statsstyrelsen og at
fortrænge Whig’erne fra den Magt, de havde
øvet i 45 Aar. Kongens Egensindighed og
Skinsyge mod al Selvstændighed hos hans
Raadgivere medførte en Række hurtige
Ministerskifter, indtil han 1770 i Lord North fik en
Mand efter sit Hjerte. Mangen Vilkaarlighed
øvedes, og Parlamentets Indflydelse
forvanskedes ved omfattende Bestikkelser og Stemmekøb,
saa at den politiske Korruption var fuldt saa
stor som i R. Walpole’s værste Tid. Dog vaktes
herved en Modstand, jævnlig forbundet med
Voldsomheder fra Folkemassens Side, som blev
gavnlig for Udviklingen af Folkets Frihed. Den
Misbrug, Underhuset gjorde af sin Myndighed
over for J. Wilkes 1764-69 til Straf for hans
Angreb paa Kongen og Ministeriet, endte med
dets Nederlag over for Vælgernes Hævdelse af
deres Ret og udvidede væsentlig Pressens
Indflydelse og Frihed.
Endnu værre Følger havde Regeringens
Optræden over for Nordamerika. Da Krigen 1756-63
havde medført en Fordobling af Statsgælden
(indtil 140 Mill. £) og derimod havde skaffet Kolonierne
en væsentlig Tryghed ved Kanadas
Tilknytning, vilde Regeringen paalægge dem et Bidrag
til Rigets alm. Forsvar. Kravet var i sig selv
ikke ubilligt, men det stred mod Koloniernes
hidtil godkendte Eneret til at paaligne sig
Skatter og vakte derfor stærk Uvillie og kraftig
Modstand mod Parlamentets Overgreb.
Regeringens Tvangsforholdsregler og
Nordamerikanernes voldsomme Selvtægt derimod ophidsede
Stemningen paa begge Sider, og medens det
eng. Folks Flertal støttede Kongen og
Parlamentet i Hævdelsen af E.’s Overherredømme,
stillede Whig’ernes Ordførere (Lord Chatham,
E. Burke o. fl.) sig aabent paa Koloniernes Side,
fordi det var en Grundsætning i eng. Statsret,
at Beskatning uden Repræsentation var et
Tyranni. Partiet frygtede endog, at Friheden vilde
gaa tabt i E., hvis Kongen sejrede i
Nordamerika. Regeringen veg gentagne Gange tilbage
fra sine Skridt, opgav 1766 den paalagte
Stempelafgift og 1770 de fleste Toldafgifter; men af
Rethaveri fastholdt den Tetolden, skønt denne
kun indbragte lidet (ved det stærke Smugleri),
og Toldopkrævningen kostede store Summer. I
Nordamerika var der fra første Færd intet
Ønske om at løsrive sig fra Moderlandet, og selv
da Tanken opkom, var der knap 1/5 af
Indbyggerne, som sluttede sig dertil, mest i
Ny-England og Virginia; men efterhaanden rev
Mindretallet Resten med sig. 1774 kom det til aabent
Brud, 1775 forefaldt de første Træfninger, og
1776 kundgjordes Uafhængighedserklæringen;
men selv derefter var der kun liden Interesse
for Frihedskampen, og E. kunde vistnok let have
dæmpet Lysten. I Førstningen førtes Krigen
med taaleligt Held, men med liden Kraft fra
eng. Side, medens Washington ledede
Forsvaret med stor Dygtighed. Forgæves raadede Lord
North Kongen til Forsonlighed; men i rasende
Had til Oprørerne modsatte denne sig og tvang
North til at fortsætte Kampen og forblive ved
Roret, idet han truede med ellers at ville
nedlægge Kronen og drage til Hannover. Da General
Burgoyne Oktbr 1777 havde maattet overgive
sig ved Saratoga, fik North dog Lov til at gøre
Nordamerikanerne Forligstilbud, som i
Virkeligheden opfyldte alle deres Krav; men nu var
det for silde, fordi Frankrig i Haab om at
lamme E.’s Herredømme paa Havet aabent
sluttede sig til Opstandens Sag. Uden saadan Hjælp
havde E. vistnok sejret. Nu fik Krigen større
Omfang, idet Spanien 1779 og Holland 1780
forbandt sig med E.’s Fjender, og Rusland ved at
danne det væbnede Neutralitetsforbund i
Nordeuropa lammede dets Kraft. Efterhaanden kom
det eng. Folk paa det rene med, at Nordamerika
maatte opgives, og da General Cornwallis 1781
i Yorktown havde delt Burgoyne’s Skæbne,
maatte ogsaa Kongen falde til Føje. 1783 kom
Freden i Stand; E. maatte godkende Fristaternes
Uafhængighed og afstaa nogle vestindiske Øer
til Frankrig samt tilbagegive Spanien Florida
(vundet 1763) og Minorca, men beholdt Kanada
og de andre Kolonier i Nordamerika. Derimod
havde E. 1782 ved W. Hastings’ Dygtighed
vundet Sejr over Hyder Ali og yderligere
udvidet sin Magt i Indien.
Allerede 1782 havde Nederlaget og den
dermed flg. Finansnød (Statsgælden var 1784
steget til 250 Mill. £) medført Dannelsen af et nyt
Whig-Ministerium under Rockingham, og
denne forstod i kort Tid at lamme Kongens
personlige Indflydelse paa Statsstyrelsen ved at
inddrage mange unyttige Embeder, hindre
Misbrugen med Pensioner, udelukke Statens
Leverandører fra Underhuset og fratage de
mangfoldige Oppebørselsmænd deres Valgret.
Vidtgaaende Planer om en Omdannelse af
Underhuset fandt derimod ikke Medhold.
Nordamerikas Opstand havde ogsaa vakt Lyst hos
Irlænderne til større Selvstændighed og til
Frigørelse for de mange utilbørlige Indskrænkninger,
som fra gl Tid gjaldt mod Katolikkerne, det
store Flertal af Øens Befolkning. Den
uendelige Nød bl. Fæsterne havde allerede 1761
fremkaldt Dannelsen af whiteboys - »hvide Drenge«,
fordi de bar hvide Skjorter over deres Klæder
- der ved natlige Overfald med Mord og Brand
optraadte som en Slags hemmelig Ret og blev
Forløbere for de senere agrariske Bander.
Senere vakte Landbrugets usle Tilstand,
Industriens Undertrykkelse til Bedste for den eng. og
det irske Parlaments fuldstændige Afhængighed
af det eng. en stedse voksende Ophidselse. 1778
-80 ophævedes de haardeste Indskrænkninger
mod Katolikkerne, som fik Frihed til at holde
Gudsdyrkelse, oprette Skoler og vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
