Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundejendom (de andre bortfaldt for største Delen
1793), og ligeledes i Handelsfriheden, og under
Trykket af de talrige væbnede Friskarer, der
var dannede for at værne Øen mod et fransk
Indfald, omtr. 60000 Mand, indrømmedes der
1782 fuld Selvstændighed for det irske
Parlament. Hvad der i disse Aar foregik i Irland,
var i Virkeligheden en hel Revolution, der
næsten kan stilles paa lige Trin med, hvad der
omtr. 100 Aar tidligere var sket i E., -
gennemført uden mindste Blodsudgydelse, takket
være Grattan’s ypperlige Ledelse. 1778 tilstodes
der ogsaa de eng. Katolikker noget større
Frihed, men det gav Stødet til vilde Optøjer i
London 1780 under Lord George Gordon og
under Kampraabet No popery (intet Pavedømme).
Kongemagten led altsaa paa fl. Maader
alvorlige Knæk ved den nordamerikanske
Frihedskrig, og kort efter dennes Afslutning maatte
Kong Georg taale en ny Ydmygelse, da hans
tidligere Førsteminister Tory’en Lord North
og Whig’ernes Fører Ch. Fox slog sig sammen
i den saakaldte »Koalition« og tiltvang sig
Regeringen ved at samle et Flertal i Underhuset,
ikke paa Enighed i Grundsætninger, men alene
af personlig Magtlyst. Vel fik Kongen en vis
Oprejsning, idet han ved ligefrem Opfordring
til »Kongens Venner« i Overhuset fik Fox’
Lovforslag om Indiens Styrelse forkastet og derved
tvang Ministeriet til at gaa af. Og det lykkedes
nu den ny Minister, W. Pitt den Yngre, i
Løbet af et Par Maaneder 1784 at lamslaa
Koalitionens Tilhængere og derefter ved en
Opløsning at skaffe sig et stort Flertal i
Underhuset. Sejren blev dog kun af ringe Værd for
Kongen; thi Pitt havde under Kampen vundet
en saadan Støtte i Folket, at han kunde danne
og i en lang Aarrække lede et stærkt og
ensartet Ministerium og derved trænge Kongens
personlige Indflydelse i Baggrunden. Det
parlamentariske Systems Sejr kan netop regnes fra
hans Tid. Pitt satte sin Hovedopgave i at
tilvejebringe Orden og Regelrethed i
Finansforvaltningen og udrettede store Ting i denne
Retning. Han udvirkede indgribende Besparelser og
forøgede samtidig Indtægterne ved Omdannelse
af Skatterne, særlig ved rimelige Toldsatser, der
hemmede Smugleriet. Ja han var i
Virkeligheden paa Veje til at indføre en vis Grad af
Frihandel. Det lykkedes ham ogsaa at hæve
Landets Velstand, og baade Handel og Industri
fik et stærkt Opsving, takket være de næsten
snmtidige vigtige Opfindelser, Arkwright’s
Spindemaskine, Cartwright’s mek. Væverstol og J.
Watt’s Dampmaskine. Særlig viste det sig, at
Nordamerikas Løsrivelse ingenlunde havde
været til Skade for E.’s materielle Udvikling. Af
politiske Reformer gennemførtes 1784 en Lov
om Indiens Styrelse, som mere i Form end i
Indhold afveg fra Fox’ Forslag, og som gav
Regeringen Ret til at føre Tilsyn med det ind.
Kompagnis Forvaltning af de omfattende
Lande, og 1791 en Lov, der noget forbedrede
Katolikkernes retslige Stilling. Pitt vilde vistnok ogsaa
have gennemført andre Fremskridt, hvis ikke den
fr. Revolutions vidtgaaende Omvæltninger havde
skræmmet det eng. Folks konservative
Tænkemaade. Dette fremkaldte en Sprængning af
Whig’erne, idet en stor Del af Partiet førtes
over paa Regeringens Side, navnlig paavirket
af E. Burke’s voldsomme Klager over
Revolutionens Fordærvelighed, medens Resten gik
endnu yderligere i sin Begejstring for dens
Retmæssighed, ja ligefrem hyldede republikanske
Grundsætninger.
Pitt, hvis Ønske det havde været at
tilvejebringe et godt Forhold mellem E. og Frankrig,
og som 1786 havde faaet en Handelspagt i Stand,
vilde oprigtigt holde E. neutralt i den Krig,
som 1792 var udbrudt mellem Frankrig og de
tyske Magter, og lod sig ikke paavirke af den
alm. Forargelse, som Kongedømmets
Omstyrtelse vakte i E. Men de ny fr. Magthaveres
Ringeagt for gældende Traktater og deres
aabenlyse Udvidelsesplaner samt voldsomme
Trusler mod al monarkisk Styrelse tvang ham bort
derfra. Efter Ludvig XVI’s Henrettelse Jan.
1793 blev den tidligere fr. Sendemand udvist,
og E. førtes nu ind paa en Politik, som med
kort Afbrydelse førtes indtil 1815, da
Kongedømmet var genoprettet i Frankrig, og lod E.
staa som Revolutionens uforsonlige
Modstander. Under denne haardnakkede Kamp
udvikledes ikke alene hos de herskende Klasser, men
dybt ned i Mellemklassen en stiv Konservatisme,
som i enhver Ændring af Landets Love og
Indretninger saa et Skaar i Landets dyreste
Eje, og som i mere end 30 Aar blev en Hindring
for al Slags Fremskridt. Ogsaa fandt streng
Forfølgelse Sted imod frisindede Udtalelser, og den
politiske Frihed led mange Indskrænkninger, for
at Regeringen kunde faa Bugt med den
demokratiske Agitation, der bredte sig i E.
Til Lands førtes Krigen med lidet Held
(gentagne Tog til Nederlandene 1793 og 1799,
Besættelsen af Toulon 1793), men til Søs med des
større Udbytte. E.’s Herredømme paa Havet
grundfæstedes; det lykkedes at ødelægge
Frankrigs og dets senere Forbundsfællers, Hollands
og Spandens Flaader og at tage de fleste fr.
Kolonier, saavel som Kaplandet, Ceylon o. fl. i
Besiddelse. Ogsaa tilintetgjorde Nelson’s Sejr
ved Abukir 1798 Frankrigs Udsigter til at vinde
Ægypten. I de flg. Aar udvidedes E.’s
Herredømme i Indien end mere. Under Krigen kom
det irske Spørgsmaal igen i Forgrunden. Her
dannedes nemlig allerede 1791 de forenede
Irlænderes Samfund (United Irishmen), som
krævede Katolikkernes fuldstændige Ligestilling med
Protestanterne (udvirkede 1793 Valgret til
Underhuset for dem) og senere søgte at naa dette
Maal ved Frankrigs Hjælp. 1796 forberedtes en
fr. Landgang under General Hoche, men Toget
mislykkedes, og det samtidige Oprørsforsøg
undertryktes med Strenghed. Samme Skæbne
ramte en ny Opstand 1798, under Fitzgerald,
og nu besluttede Pitt at gennemføre en inderlig
Forening mellem Storbritannien og Irland. Ved
aabent Køb af de smaa Valgflækker og ved
omfattende Bestikkelser, hvilket kostede over 1 1/2
Mill £, lykkedes det Castlereagh at vinde det
irske Parlaments Samtykke, og 1800
traadte Unionen i Kraft. Men medens den
ellers vilde have været saare gavnlig for begge
Lande, medførte den svigefulde Maade, hvorpaa
den bragtes til Veje mod det irske Folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
