Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Etymologicum magnum, en gr. Ordbog af en anonym Forf. efter 1100 e. Kr. - Etzel, et 1101 m højt Bjerg og tidligere meget benyttet Pas (959 m) i Glarner-Alperne - Etzel, Karl von, tysk Jernbaneingeniør, (1812-1865) - eu-, gr. Forstavelse (egl. Adverbium), = dansk vel-. - Eu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, er Knudepunkt paa Nord- og Vestbanen, 29 km NØ. f. Dieppe - Eu, Louis Philippe, Greve af, fr. Prins, (1842- ) - Euadne, - 1) gr. Heroine, Datter af Ifis, var gift med Kapaneus - 2) E., Datter af Poseidon, blev i Arkadien ved Apollon Moder til Iamos - Euagoras (Evagoras), Nikokles' Søn, Konge paa Cypern, ( -374 f.Kr.) - Euagrios, græsk Kirkehistoriker, Eusebios' Fortsætter, (o.536-o.600) - Euandros (gr.: god Mand lat. Evander), mellemitaliensk Heros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etymologicum magnum, en gr. Ordbog af
en anonym Forf. efter 1100 e. Kr., rig paa
Oplysninger om gr. Oldtidsforhold og Citater
af til Dels tabte Skribenter; Forf. har i alt
Fald indirekte benyttet de ældre alexandrinske
Grammatikere som Kilder. Udg. af Gaisford
(Oxford 1848). Lgn. Samlinger med til Dels
samme Indhold er Etymologicum Gudianum (udg. af
Sturz, 1818, og de Stefani, 1. Bd, 1909),
Angelicanum (udg. af Ritschl, 1845 ff. og i Bd 1 af
Opuscula), Florentinum og Parvum (udg. af
Miller i Mélanges de littérature grecque, 1868).
Smlg. Reitzenstein, »Geschichte der
griechischen E.«, 1897.
K. H.
Etzel [’ætsəl], et 1101 m højt Bjerg og
tidligere meget benyttet Pas (959 m) i
Glarner-Alperne mellem Züricher-Søen og Sihl-Flodens
Dal i det schweiziske Kanton Schwyz.
G. Ht.
Etzel [’ætsəl], Karl von, tysk
Jernbaneingeniør, f. 1812 i Heilbronn i Württemberg, d.
2. Maj 1865. Efter at have uddannet sig som
Arkitekt gik han 1835 til Paris, hvor han snart
blev knyttet til Jernbaneanlægget til St Germain
under Clapeyron’s Ledelse, og efter en
Studierejse til England, til Versailles-Banen. 1838
vendte han hjem til Württemberg, men snart efter
gik han til Wien, hvor han sammen med
Förster virkede som Arkitekt i nogle Aar. 1843
indtraadte han i den württembergske Statstjeneste
og projekterede og udførte det første
Jernbanenet her, og 1852 kaldtes han til Basel, hvor han
overtog Ledelsen af det schweiziske
Centralbaneselskabs Anlæg med dets mange Broer,
Tunneller (Sill-Broen i Skt Gallen, Aare-Broerne ved
Olten og Bern, Haunstein-Tunnelen). Herefter
kaldtes han til Wien for som Direktør at lede
Sydbaneselskabets Anlæg, hvor han foruden
mange andre Jernbaner projekterede og
byggede Brenner-Banen, hvis Fuldendelse
han dog ikke oplevede. E. var foruden sin
betydelige tekn. Dygtighed i Besiddelse af et stort
Organisationstalent.
A. O-d.
eu- [æ^u-], gr. Forstavelse (egl. Adverbium),
= dansk vel-.
Eu [ø], By i det nordvestlige Frankrig, Dept
Seine-Inférieure, er Knudepunkt paa Nord- og
Vestbanen, 29 km NØ. f. Dieppe ved den
kanaliserede Kystflod Bresle, 3 km fra dens
Munding ved Tréport, har (1911) 5651 Indb., nogen
Industri (Kornmøller, Lervarefabrik,
Teglværker), Fiskeri og Handel med Korn og Tømmer.
E. har en smuk gotisk Kirke (12.-13. Aarh.), et
Kapel (Chapelle du collège, Jesuiternes gamle
Kirke, opført 1625) med Henrik af Guises og
hans Gemalindes Gravmæler, og et stort Slot
fra 16. og 17. Aarh., omgivet af en Park paa
46 ha. - E., der i Romertiden hed Augusta,
var fra 10. Aarh. et Grevskab under en
Sidegren af det normanniske Fyrstehus og senere
under andre Slægter (Brienne, Artois, Nevers,
Clèves, Guise). Hertuginden af Montpensier
købte det 1660 af Hertugen af Guise, men overlod
det til Hertugen af Maine, hvis anden Søn,
Louis Charles de Bourbon, bar Titlen Greve af
E. Ved Arv tilfaldt E. Familien Orléans og var
Kong Ludvig Filip’s Yndlingsslot. Det blev
konfiskeret 1862, men tilbagegivet efter den
fransk-tyske Krig. Hertugen af Nemours’ ældste Søn
bærer Titlen Greve af E.
G. Ht.
Eu [ø], Louis Philippe, Greve af, fr.
Prins, f. 28. Apr. 1842, ældste Søn af Hertugen
af Nemours, ægtede 1864 Isabella, ældste Datter
af Kejser Pedro II af Brasilien (f. 1846). Han
førte 1869-70 den bras. Hær med Dygtighed i
Krigen med Paraguay indtil Krigens lykkelige
Udgang og tog siden megen Del i
Statsstyrelsen under Svigerfaderens Rejser, idet hans
Ægtefælle som Tronarving førte Regentskabet.
Under den sidste Rejse (Juli 1887 til Aug. 1888)
gennemførtes Slaveriets Afskaffelse, der vistnok
vandt Folkets alm. Billigelse, men drev
Planterne over til den republikanske Side. E.’s
fremmede Byrd og Isabella’s udprægede klerikale
Retning vakte Misnøje og fremkaldte
Revolutionen Novbr 1889, der fordrev dem fra Brasilien.
Siden har Ægteparret med dets 3 Sønner boet
i Frankrig.
E. E.
Euadne [æ^u-], 1) gr. Heroine, Datter af Ifis,
var gift med Kapaneus, efter hvis Død hun
styrtede sig i hans Ligbaal og her fandt Døden.
2) E., Datter af Poseidon, blev i Arkadien ved
Apollon Moder til Iamos, fra hvem
Sandsigerslægten Iamiderne i Olympia nedledede sin
Herkomst. Navnet E. bares af fl. a. gr.
Heroiner.
V. S.
Euagoras [æ^u-; gr,: -’go-] (Evagoras),
Nikokles’ Søn, Konge paa Cypern, Ætling af det
ældgamle Kongehus i det cypriske Salamis,
fordrev efter 410 f. Kr. den af Perserne indsatte
Tyran og opkastede sig til Hersker i Salamis.
Efter Slaget ved Aigospotamoi (405) fandt
Konon Tilflugt hos E., og ved hans Mægling
opnaaede E. at blive anerkendt af Perserkongen
Artaxerxes; efterhaanden bragte han hele
Cypern under sit Herredømme og sluttede
Forbund med Athen. Da han 391 blev angrebet af
Perserne, erklærede han dem Krig i
Forbindelse med den ægypt. Konge Akoris.
Antalkidas-Freden (387), hvori Grækerne anerkendte
Persernes Herredømme over Cypern, vilde E. ikke
underkaste sig, men fortsatte Krigen; han blev
angrebet af en overlegen pers. Styrke, besejret
ved Kition og indesluttet i Salamis, men
forsvarede sig saa dygtigt, at Perserne til sidst
(376) indrømmede ham en ærefuld Fred. E.
myrdedes 374 af en Eunuk og efterfulgtes af sin
Søn Nikokles. Taleren Isokrates har i et Skrift
med Titlen E. skildret ham som en ideal Fyrste.
K. H.
Euagrios [æ^u-], græsk Kirkehistoriker,
Eusebios’ Fortsætter, f. omtr. 536 i Kølesyrien,
d. omtr. 600. Han beklædte et jur. Embede i
Antiocheia. Hans Kirkehistorie i 6 Bøger gaar
fra 431 til 594. (Litt.: Krumbacher,
»Geschichte der byzantin. Literatur« [München
1897]).
L. M.
Euandros [æ^u-; gr. ’æ^u-] (gr.: god Mand
lat. Evander), mellemitaliensk Heros, der efter
Sagnet skulde være draget fra sit Hjem
Pallantion (ell. Tegea) i Arkadien til Tiberens
Bredder, hvor han anlagde en By paa den
palatinske Høj, paa hvilken Rom senere byggedes. E.
skal have medbragt forsk. nyttige Redskaber til
Haandværk og andet Arbejde, musikalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
