Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eufoni (gr.), Velklang, Vellyd - Eufonion, et i Militærmusikken benyttet Messingblæseinstrument - Euforbos omtales i Homers Iliade som den Trojaner, der med sit Spyd først saarede Patroklos - Eufori (gr.), Velbefindende, Frihed for Smerter; Udtrykket benyttes i Lægevidenskaben. - Euforin, Fenylurethan, C6H5NH.COOC2H5 - Euforion, efter en apokryf Myte en Søn af Achilleus og Helena, f. paa de Saliges Øer - Euforion , gr. Elegiker og Epiker af den alexandrinske Skole, (276-c.225 f. Kr.) - Eufotid, se Gabbro. - Eufranor, en af sin Samtid og den senere Oldtid berømmet, mangesidig Kunstner fra Korinth, fra 400-350 f. Kr. - Eufrasi (gr.), Munterhed. - Eufrat, Flod i Vestasien, opstaar af to Kildefloder Kara Su ell. Frat og Murad Su - Eufrosyne (gr.: Glæde,Munterhed), se Chariter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gammelfransk: est, fait o. s. v. Her forstummede t i
de fleste Tilfælde, men bevaredes foran Vokal,
altsaa netop i Forbindelser som est-il, fait-il
o. s. v., og denne Dobbelthed overførtes
instinktivt paa de Tilfælde, hvor den ikke
fandtes opr.
O. Jsp.
Eufonion [æ^u-], et i Militærmusikken benyttet
Messingblæseinstrument (ogsaa kaldet »Baryton«
ell. Tuba i B alto) med Omfang omtr. som
Tenorbasunen. - Ogsaa Navnet paa et af
Chladni 1790 konstrueret Instrument, der
bestod af afstemte Glasrør, som ved at stryges
med vædede Fingre fremkaldte Svingninger,
der forplantedes til Staalstænger, med hvilke de
stod i Forbindelse. (Beskrevet i »Leipz. mus.
Zeit.«, 24. Aarg. 1822).
S. L.
Euforbos [æ^u-; gr. ’æ^u-] omtales i Homers
Iliade som den Trojaner, der med sit Spyd
først Saarede Patroklos; han dræbtes derefter
af Menelaos; senere viste man i Hera’s
Helligdom ved Argos hans Skjold, som Menelaos
havde skænket dertil. Efter en kendt
Fortælling erklærede Pythagoras ved at se dette Skjold,
at han selv i en tidligere Tilværelse havde
været E.
H. A. K.
Eufori [æ^u-] (gr.), Velbefindende, Frihed for
Smerter; Udtrykket benyttes i
Lægevidenskaben.
Euforin [æ^u-], Fenylurethan, C6H5NH.COO
C2H5, fremstilles af Benzamid ved Indvirkning af
Natriumæthylat og Brom. Farveløse, i Vand
tungtopløselige Krystaller, der anvendes i
Medicinen som Antipyretikum og Antineuralgikum
i Doser paa 0,25 g.
E. K.
Euforion [æ^u-; gr. -’rio.n], efter en apokryf
Myte en Søn af Achilleus og Helena, f. paa de
Saliges Øer, om hvis Frugtbarhed hans Navn
{»vel bærende«) vidner. Han havde Vinger, og
da Zeus forfulgte ham, fløj han ilsomt af Sted;
men Zeus indhentede ham dog og dræbte ham
med sin Lynstraale.
V. S.
Euforion [æ^u-; gr. -’rio.n], gr. Elegiker og
Epiker af den alexandrinske Skole, f. 276 f. Kr.
i Chalkis paa Euboia, d. c. 225 som Bibliotekar
hos Kong Antiochos den Store af Syrien. E.’s
skruede og dunkle Stil fandt mange Beundrere
hos Romerne, og han oversattes og
efterlignedes af Elegikeren Cornelius Gallus.
Fragmenterne er samlede af Scheidweiler (1908).
K. H.
Eufotid [æ^u-], se Gabbro.
Eufranor [æ^u-], en af sin Samtid og den
senere Oldtid berømmet, mangesidig Kunstner
fra Korinth, fra 400-350 f. Kr. Han var Maler
og Billedhugger i Sten, saavel som i Bronze, og
tillige kunstnerisk Forf. Plinius omtaler ham, og
Pausanias har beskrevet hans Billeder i Stoa
Eleutherios i Athen. Betydeligst synes han at
have været som Maler og Reliefkunstner; det
hedder, at hans Figurer var slankere og finere
i Vækst end Lysippos’, og hans Fremstillinger
roses for Værdighed og Ligevægt, hvilket
ogsaa svarer til, at hans Forfatterskab
behandlede Proportioner og Kolorit. Det er
forgæves forsøgt gennem Kopier at identificere
nogle af hans Billedhuggerarbejder.
H. A. K.
Eufrasi [æ^u-] (gr.), Munterhed.
Eufrat [’æ^u-], gr. Ευφρατης, armenisk Efrat,
arab. Frat ell. Furat, Flod i Vestasien, opstaar
af to Kildefloder Kara Su ell. Frat og Murad
Su. Den vandrigeste af disse er Murad Su, som
kommer fra Mellemrummet mellem Ala Dagh og
Chori SV. f. Bajasid i Armenien og ligeledes
faar Tilløb fra Snemarkerne paa Agri Dagh ved
den kaukasiske Grænse. Den vokser derved
hurtig til en vandrig Flod, som vild og rivende
bruser frem mod S. i en dyb af Grus og Klipper
opfyldt Dal. Ved Melasgirt vender den sig mod
V. og flyder nu snart langs med Bjergkæderne,
snart gennembrydende disse i vilde og dybe
Kløfter, indtil den N. f. Keban Maden (700 m
o. H.) forener sig med Kara Su. Denne har sit
Udspring NØ. f. Erserum, gennemstrømmer
Sletten ved denne By, gennembryder en
Længdekæde og træder ned paa Højsletten ved
Ersingjan, bøjer NV. f. Egin (1019 m o. H.) i et
skarpt Knæ mod SØ. og flyder som en vild,
brusende Bjergflod ned mod Kara Su. Ogsaa
efter Kildeflodernes Sammenløb vedbliver E. at
have et rivende Løb, som med c. 300
Strømhvirvler gennemskærer Sydarmeniens palæozoiske
Randbjerge. I Nærheden af Telek er den et Sted
kun 20 m bred, og Strømsnævringerne hører
ikke op, hvor Floden træder ind i de tertiære
Kalkbjerge, som den gennemskærer i en dyb,
bugtet Erosionsdal. Først ved Biredjik (340 m
o. H.) træder E. ud i den mesopotamiske Slette.
Afstanden mellem E. og Middelhavet er her kun
154 km. E. flyder nu mod S. i en i
Steppeplateauet nedskaaret Dal med stejle Sider og
modtager Regnbækkene Sadshur fra Aintab og
Nahr Belik fra Urfa og Chabur fra Mardin.
Dalen er snart vid, snart snæver, f. Eks. ovf. Ed
Deir, ved Chaburs Munding, i
Kalkstensomraadet ved Uerdi, ved Anah og ved Hit. Paa
disse Steder flyder Floden mellem stejle Vægge,
saa at Landsbyerne ligger paa Øerne. Andre
Steder vider Dalen sig stærkt ud, f. Eks. ved
Ed Deir, mellem Salahije og Uerdi og ndf. Hit.
Paa sidstnævnte Sted findes betydelige Asfaltlag.
Floddalens Bund bestaar af frugtbart Sand og
Ler. Om Foraaret er Dalen oversvømmet, og
kun lave med Tamarisker bevoksede Øer rager
op. Fra Armenien kommer efter Chabur ikke
fl. Regnfloder og fra Syrien kun tørre Dale,
hvoriblandt Wadi Ali og Wadi Hauran. E.
træder nu ud i den nedremesopotamiske Slette og
begynder at dele sig i fl. Arme. Ved Mussejib
ovf. Hilleh afgaar en Arm, som løber ud i
Sumpen Bahr Nedjef (1500 km2). Landet mellem E.
og Tigris er en flad Slette, gennemstrømmet af
Flodarme og Kanaler, hvis Vand dog ofte
stagnerer i Sumpe. Den daarlige Vedligeholdelse af
Kanalerne bevirker, at Landet de fleste Steder
enten er Ørken ell. Sump. Ved Korna forener
E. sig med Tigris til Shatt el Arab. Naar Floden
i Slutn. af Maj har sin højeste Vandstand, kan
den besejles indtil Biredjik. Naar Vandet i Oktbr
staar lavest, frembyder Grunde og Klipper
Vanskeligheder for Sejladsen paa hele Strækningen.
Fraregnet enkelte smaa Regeringsdampere
foregaar hele Trafikken paa Flaader, som bæres af
oppustede Oksehuder, men en Regulering af
Løbet vilde kunne gøre den til en vigtig
Vandvej.
M. V.
Eufrosyne [æ^u-] (gr.: Glæde, Munterhed),
se Chariter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
