Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - l) Auguste, fr. Forf., (1792-1839) - 2) Victorin, fr. Forf., (1785-1831) - Fabre, Ferdinand, fr. Romanforf,, (1830-1898) - Fabre, Francois Xavier, fr. Historiemaler og Raderer, (1766-1837) - Fabre, Joseph, fr. Forf., (1842- ) - Fabre, Jules Henri, fr. Entomolog, (1823-1915) - Fabre, Paul, fr. Historiker, (1859-99)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning af Julerevolutionen La révolution de
1830 et le véritable parti républicain (2 Bd,
1833), hvori han hævder Republikkens virkelige
Venner som Intelligensparti og ikke
Pøbelregimente. 1829 var han Medstifter af Bladet
Tribune des départements.
2) Victorin, fr. Forf., ovenn.’s Broder,
(1785-1831), skrev en Del Vers og Læredigte,
saaledes L’indépendance de l’homme, Discours
en vers sur les voyages (1807) o. fl.; mest
bekendt er Digtet La mort de Henri IV (1808), der
kronedes af Akademiet ligesom fl. a. af hans
Værker, deriblandt Tableau littéraire du XVIII
siècle (1810). Størst Ry vandt han for sine
Lovtaler (Éloges) over Boileau, La Bruyère,
Corneille, Montaigne o. s. v. Hans Skr udmærker
sig mest ved akademisk Korrekthed og elegant
Retorik. Til Broderen stod han i inderligt
Venskabsforhold, og dennes Værker findes optagne
i hans (Æuvres (2 Bd., 1844-45).
S. Ms.
Fabre [’fa.br], Ferdinand, fr.
Romanforf., f. i Bédarieux (Hérault) 1830, d. i Paris
1898. Efter at have gaaet i sin Fødebys
Latinskole kom han i Huset hos en Onkel, der var
Præst i Camplong, besøgte dernæst forskellige
Præsteseminarier, men opgav snart at uddanne
sig til kirkeligt Kald og gik til Paris, hvor han
først var Skriver hos en Advokat, men siden
førte en haard litterær Kamp for Eksistensen.
Hans Digtsamling Feuilles de lierre (1835) vakte
ingen Opmærksomhed, og F. maatte rejse til
Syden for at styrke sit svækkede Helbred. Han
kastede sig nu over Studiet af den gejstlige
Stand, hvortil han selv havde været bestemt,
og hvis Repræsentanter han havde iagttaget paa
nært Hold, og udgav under Fællestitlen Scènes
de la vie cléricale to Romaner: Les Courbezon
(1862) og Julien Savignac (1863), hvoraf den
første vandt Akademiets Pris. Skønt
Fremstillingsevnen til Tider er noget tung, røber F. allerede
her en skarp og kraftig psykologisk
Karakteristik, i Slægt med Balzac’s, hvorfor ogsaa
Sainte-Beuve straks stemplede ham som dennes
dygtige Elev. F. udfoldede nu en rig og frodig
Produktion, der fremdeles hovedsagelig hentede
sine Emner fra det gejstlige Liv, enkeltvis ogsaa
fra Bondelivet: Mlle de Malavieille (1865), Le
chevrier (1869, Bondenoveller i Amyot’s Sprog),
L’abbé Tigrane candidat à la papauté (1873; paa
Dansk »Abbed Tigranes«, overs. af Olga
Ahlefeldt, 1885), Le marquis de Pierrerue, der
falder i to Underafdelinger: Le Carmel de
Vaugirard og La rue du Puits-qui-parle (2 Bd, 1874),
Barnabé (1875), La petite mère, hvis 4 Bd
omfatter: La paroisse du jugement dernier, Le
calvaire de la baronne Füster, Le combat de la
fabrique Bergonnier og L’hospice des enfants
assistés (1876-78), Le roman d’un peintre (1878),
der skildrer den berømte Maler og Tegner
Jean-Paul Laurens, Hospitalière (1880, Bondedrama i
5 Dage), Mon oncle Célestin, mæurs cléricales
(1881), Le roi Ramire (1884), Lucifer (1884),
Monsieur Jean (1886), Mme Füster (1886), Toussaint
Galabru (1887), Norine (1889, paa Dansk ved S.
Prahl 1897 og 1904), Ma vocation (1889, éd.
definitive 1908), L’abbé Roitelet (1890), Un illuminé
(1890), Xavière (1890), Sylviane (1891, ill.), Germy
(1891), Taillevent (1894), Mon ami Gaffarot
(1895) og Ma jeunesse (1903). Efter Jules
Sandeau’s Død blev F. Konservator ved Bibliothèque
Mazarin. Et Monument for F. er rejst i
Luxembourg-Haven.
S. Ms.
Fabre [’fa.br], François Xavier, fr.
Historiemaler og Raderer, f. i Montpellier 1766,
d. smst. 1837, lærte Kunsten i Paris under Vien,
derefter hos David, til hvis Skole han sluttede
sig. Efter 1787 at have vundet den store
Rom-Pris kunde han komme til Italien. Her falder
hans Blomstringstid, og han var her nær knyttet
til Grevinde Albany (Prætendenten Karl
Edvard’s Enke); den store Arv, der tilfaldt ham
efter hendes Død, benyttede han især til at
berige sin Fødeby med store Kunstskatte, fra
Grevindens (ogsaa fra egne) Samlinger, samt
med sine egne Værker (Musée F. i Montpellier).
1826 forlod han Italien og slog sig ned i
Montpellier. F. malede gerne klassiske Emner i den
antikiserende Retning, efter David’sk Recept. I
sin Levetid nød han stort Ry (blev ophøjet i den
fr. Baronstand o. s. fr.). Særlig som
Portrætmaler; i Mus. i Montpellier Portr. af Canova,
V. Alfieri, Grevinde Albany, Selvportræt m. m.
Louvre ejer et mytol. Billede af F.; andre i
Firenzes Uffizi, Mus. i Lyon, Montauban m. v.
(Litt.: Garnier, Eloge de F. [pron. à l’Ac.
des Beaux-Arts en 1837]).
A. Hk.
Fabre [’fa.br], Joseph, fr. Forf., f. 10. Decbr
1842, Prof. i Filosofi i Bordeaux, senere i Paris,
Medlem af Senatet 1894-1903, kendt ved sine
Skr for Ungdommen, det første Washington,
libérateur de l’Amérique (1882, ny Udg. 1897),
Særlig har han kastet sig over Studiet af Jeanne
d’Arc’s Historie, udgav 1883 Jeanne d’Arc,
libératrice de la France (ny Udg. 1894), samlede
Aktstykker til hendes Historie under Titlen
Procès et condamnation de Jeanne d’Arc (1884, ny
Udg. 1895), Procès de réhabilitation de Jeanne
d’Arc (2 Bd, 1888) og Le mois de Jeanne d’Arc
(1892) samt skrev Dramaet Jeanne d’Arc, der
1890 blev opført paa Châtelet-Teatret i Paris, og
Jésus, Mysterium i 5 Akter (1892). Foruden
Oversættelser af La chanson de Roland (1901)
og L’imitation de Jésus-Christ (1906) har han
udg. Les neuf ans d’un sénateur (1903), La pensée
antique (1902), La pensée chrétienne (1905), La
pensée moderne (1906), Les pères de la
Révolution (1910) o. fl.
S. Ms.
Fabre [’fa.br], Jules Henri, fr.
Entomolog, f. 1823 i Saint-Léons (Aveyron), d. 1915 i
Sérignan (Vaucluse), studerede først Matematik
og Fysik, derpaa Naturhistorie, og var en Tid
lang ansat som Lærer ved Gymnasiet i Ajaccio
og Univ. i Avignon. 1871 opgav han imidlertid
sin Stilling for fuldstændig at kunne hengive
sig til sine Studier over Insekternes
Livsforhold. Udbyttet heraf har han offentliggjort i
sine berømte Souvenirs entomologiques, der i
lige Grad udmærker sig ved deres Rigdom paa
originale og skarpsindige Iagttagelser og deres
smukke, næsten poetiske Fremstilling. Navnlig
af sidstnævnte Aarsag har disse vundet mange
Læsere og er oftere blevne oversatte, ogsaa paa
Dansk. (Litt.: G. V. Legros, La vie de J.
H. F. [Paris 1913]).
R. H. S.
Fabre [’fa.br], Paul, fr. Historiker, (1859-
99) har udg. den pavelige Liber censuum (1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
