Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fahlbeck, Pontus Erland Andersson, sv. Sociolog og Politiker, (1850- ) - Fahlcrantz, - 1) Karl Johan, sv. Maler, (1774-1861) - 2) Axel Magnus, sv. Billedhugger, (1780-1854) - 3) Christian Erik, sv. Teolog og Digter, (1790-1866) - 4) Axel Erik Valerius, Maler, (1851- ) - Fahllæder, se Læder. - Fahlman, Erik, Pseudonym for den sv. Forf. S. Dahlbäck. - Fahlström, Alma, f. Bosse, norsk Skuespillerinde og Sceneinstruktør, (1863- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indlæg i den socialpolitiske Diskussion gav han bl.
a. i »Arbetarefrågan« (1910) og »Klassväsendets
uppkomst« (1913). Desuden har han leveret en
Mængde Bidrag til »Statsvetenskaplig tidskrift«,
som han var med til at grundlægge 1897, og
hvis Eneudgiver han har været siden 1901. F.
har ved sin videnskabelig grundige og litterært
formfuldendte Produktion, ligesom ved sin
Lærervirksomhed ved Lunds Univ. i høj grad
bidraget til at fremme stats- og
socialvidenskabelige Studier i Sverige og i hele Norden. Et
Vidnesbyrd herom foreligger i den Samling Afh.
inden for hans Fagkreds, der fremkom som
»Festskrift till P. F. 15. Oktbr 1915« (1915), der
ogsaa indeholder hans Biografi og en
udtømmende Bibliografi over hans Skr.
K. V. H.
Fahlcrantz [’fa.lkrants], 1) Karl Johan,
sv. Maler, f. 1774 i Stora Tuna, d. 9. Jan. 1861
i Sthlm. Han kom 1792 fra sin Fødeegn
Dalarne til Sthlm, uddannede sig bl. a. paa
Kunstakademiet, men mest paa egen Haand og
modtog stærke Indtryk fra de gl. holl.
Stemningsmalere, Ruisdael og Everdingen, og fra Cl.
Lorrain. Det var saaledes Stemningen i Landskabet,
hans Blik tidlig blev rettet mod, og her anslog
han romantiske Strenge, der forstod at gribe
Samtiden; stor var derfor ogsaa den
»oöfverträfflige F.«’s Anseelse; han havde, siger
Hammarsköld, set Naturen »så som den af en
himmelsk ande måste åskådas«. Men var han end
Romantikernes erklærede Yndling, fandt han
ogsaa Paaskønnelse i »Göthernes« Kreds, og
han malede fl. Billeder efter deres
Kunstprogram: »Kong Beles Gravhøj paa Balestrand« og
»Torsten Vikingsons Gravhøj paa Framnäs«.
Hvad F. maler er mindre den ell. den bestemte
Egn, om han end til Tider ogsaa har foreviget
bestemte Steder (gerne Slotte, Kalmar Slot,
Gripsholm, Örbyhus m. fl.), i saa Henseende
ofte med suveræn Foragt for nøjagtig
Virkelighedsskildring; han maler Karl Johan’s
Fødested Pau uden nogen Sinde at have set det,
ital. Prospekter uden at have betraadt Italiens
Jord; mest ynder han Motiver som Vandfald
mellem høje Bjerge ell. ideale Landskaber med
Ruiner, gerne i stemningsfuld Morgen- ell.
Aftenbelysning, med tunge Løvmasser, der ikke
gør Rede for Træernes Art, men med en Kraft
i Helhedsvirkningen og en Effekt i
Lysvirkningen, der udløser Stemning; Kolorittens ofte fine
og harmoniske Grundtone (saaledes i
Gengivelsen af det atmosfæriske) er gerne, særlig i den
første Periode, mørkebrun. Gode Prøver paa
F.’s Kunst ses i forsk. sv. Slotte; det sv.
Nationalmuseum ejer bl. a. af ham: »Kalmar Slot
i Maaneskin«, Nationalgal. i Kria »Nordisk
Skovlandskab«. F., som blev Akademiprofessor 1815,
blev ved med at male op i sin høje Alderdom
paa en Tid, da helt ny Synspunkter var
raadende i sv. Kunst. Han var Æresmedlem af
Akademiet i Kbhvn. Hans Illustrationer til
Frithjofs Saga foreligger litograferede til en Overs.
paia Tysk af dette Værk (1830).
2) Axel Magnus, sv. Billedhugger, ovenn.’s
Broder (1780-1854), har udført adskillig
dekorativ Skulptur. Han var Hofbilledhugger og
blev 1837 Medlem af Akademiet; han har
ogsaa skrevet skønlitterære Bidrag.
A. Hk.
3) Christian Erik, sv. Teolog og Digter,
ovenn.’s Broder (1790-1866). F. studerede i
Upsala, hvor han senere blev Docent i
Arabisk og derefter Prof. i Teologi; 1849 blev han
Biskop i Vesterås. F. har udfoldet en betydelig
Virksomhed som Forf.; hans teol. Skr var
navnlig apologetiske og polemiske, de sidste dels
rettede mod Katolicismen (»Rom förr och nu«),
dels mod rationalistiske og andre Bevægelser
inden for den sv. Kirke, saaledes f. Eks. mod
Almquist’s religiøse Anskuelser. Nok saa megen
Bet. har dog hans digteriske Virksomhed haft;
han var en virkelig poetisk Begavelse. Han tog
Magistergraden sammen med Atterbom og
Palmblad, og man kunde derfor have ventet at
træffe ham i den fosforistiske Kreds; men skønt han
i fl. Henseender delte dens Anskuelser, sluttede
han sig dog aldrig til den, og den »götiske«
Kreds tiltalte ham ikke. Han er Forf. til flere
smukke Lejlighedsdigte, saaledes den
pragtfulde Hymne ved Gustaf-Adolf-Festen (1832),
»Låt dina portar upp« og den smukke Dalavise
»Om ära och lycka vi hörde en sång«. Men op
over hele hans øvrige Digtning rager det
ejendommelige allegoriske Digt: »Noachs Ark«
(1826), en af de dristigste og mest overgivne af
de ikke faa Bibelparodier, Sveriges Litt. ejer;
han lader Syndflodens Personligheder optræde
og parodiserer de forsk. Retninger inden for
hans Samtids Litt. Digtet indeholder baade
smukke lyriske og vittig-kaade Partier, men er
rigtignok saa fuldt af Hentydninger til Døgnets
Forhold, at det nu er vanskeligt helt at nyde
det. Langt mindre Værdi har F.’s store
religions-historiske Epos i 14 Sange »Ansgarius«
(1835). 1842 blev F. Medlem af Svenska
Akademien. Hans samlede Skr udkom i 7 Bd 1863-66;
hans Biografi af G. Wennerberg i »Svenska
Akademiens Handlingar« XLIII.
I. F.-H.
4) Axel Erik Valerius, Maler, de
foreg.’s Nevø, f. i Sthlm 5. Septbr 1851, Elev
af Kunstakademiet, af Perséus og P. Holm, har
malet storladne stemningsfulde Landskaber:
»Motala Strøm« (1895, Göteborg Mus.),
»Optrækkende Uvejr« (1901, Sthlm’s Nationalmus.) etc.
Paa den sv. Udstilling i Kbhvn 1916 saas fl.
Arbejder af F. 1907 blev han Akademiprof.
A. Hk.
Fahllæder [’fa.l-], se Læder.
Fahlman [’fa.£-], Erik, Pseudonym for
den sv. Forf. S. Dahlbäck.
Fahlström [’fa.l-], Alma, f. Bosse, norsk
Skuespillerinde og Sceneinstruktør, f. 23. Novbr
1863 i Skanderborg (Danmark) af tyske
Forældre, tidlig bosat i Kria, debuterede 1879 paa
Kria Teater og blev 1889 gift med nedenn.
Johan F. Sammen med denne har hun ledet fl.
Teatre i Kria og en Tid (1899-1903) været
ansat ved Nationalteatret. Fru F. var en
udmærket komisk Skuespillerinde med Sans for sund
realistisk Karakteristik. Ane i Bjørnson’s
»Geografi og Kærlighed« var hendes klassiske Rolle.
Størst Bet. har Fru F. haft som Teaterleder
og Sceneinstruktør. Hendes Instruktion kan
være fortrinlig i Folkekomedien og den
realistiske Nutidsskildring; hendes sikre og
myndige, men ikke altid fint nuancerede ell.
fantasirige Sceneledelse har haft Bet. som en sund
Skole for mange begyndende Skuespillere.
E. S-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
