Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fahlström, Johan Peter Broust, norsk Skuespiller og Teaterchef, (1867- ) - Fahnehjelmslys. Gasglødelys - Fahrbach er Navnet paa en wiensk Komponistslægt: - 1) Joseph (1804-83) - 2) Wilhelm (1838-66) - 3) Philip (1815-85) - 4) Philip (1840-94) - Fahrenheit, Gabriel Daniel, Termometermager, (1686-1736) - Fahrenheits Termometer, se Termometer. - Fahrkunst kaldes i Bjergmandssproget en Maskine til at bringe Arbejderne op ell. ned i Gruben - Faiakere, iflg. Homer et Folk, der boede paa Øen Scheria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fahlström [’fa.l-], Johan Peter Broust,
norsk Skuespiller og Teaterchef, f. i Trondhjem
30. Aug. 1867, debuterede paa Kria Teater 1887.
Efter at have faaet afslebet en vis tung
Ubehjælpelighed i sit Væsen, kom F. i
Løbet af 1890’erne i første Række bl. norske
Skuespillere, og han har spillet en Mængde
Hovedroller baade ved Kria Teater, ved
Nationalteatret - 1899-1903 - og ved sine egne Teatre.
Den mandige Kraft og lyriske Følsomhed i hans
Spil har gjort F.’s Udførelse af en Række
typiske »Helteroller« særlig populær - her kan
særlig nævnes Titelrollen i »Cyrano de
Bergerac«, Sigurd i »Hærmændene paa Helgeland«,
Prinsen i »Der var engang -«, Axel i »Axel
og Valborg«, Volmer i »Gurre« og mange
andre. Mere betydelig har hans Indsats været
som ren Karakterskuespiller, især i Roller, hvor
Karakteristikken er særegen og udpræget. Her
kan nævnes Herodes i Oscar Wilde’s »Salome«,
Konstanzios i »Kejser og Galilæer«, Skule i
»Kongsemnerne«, og af moderne Roller
Krogstad i »Et Dukkehjem«, Holger i »Over Ævne
II«, Claude i »Claudes Hustru« o. m. a. Ogsaa
Roller med et komisk Islæt ell. en lidt ironisk
Bitone har F. spillet med Held - saaledes
Titelrollen i del fr. Lystspil »Kongen« og
Kaptajnen i Shaw’s »Helte«. 1897 oprettede F. med
sin ovf. nævnte Hustru »Centralteatret« og 1903
»F.’s Teater«, som han senere nogle Aar drev
sammen med »Folketeatret«, indtil han og
Hustru 1911 trak sig tilbage fra Scenen.
Sommeren 1915 og 1916 drev de Friluftsteater ved
Frogner nær Kria. Med deres egne Teatre i
Kria gjorde F. og Frue en virkelig Indsats for
god moderne, særlig fr., Litt. paa norske
Scener, men blev efterhaanden trætte og havnede i
Operetten, som de til sidst en kortere Tid
ombyttede med Kinematograf. Senere har F.
gæstet paa forsk. Teatre, saaledes 1915 paa
Nationalteatret. F. har ogsaa syslet en Del med
Maleri og Billedhuggerkunst og udstillet
offentlig.
E. S-n.
Fahnehjelmslys [’fa.nə-]. Den svenske
Ingeniør O. B. Fahnehjelm (f. 1846) var den
første, der forsøgte, og hvem det lykkedes, at
fremstille Gasglødelys, idet han i en
Brintflamme anbragte faste Stoffer, der kunde gløde.
Det var en videre Udvikling af tilsvarende
Forsøg, der senere førte Tyskeren Auer v.
Welschbach til Opfindelsen af det nu alm. brugte
Gasglødelys.
R. T.
Fahrbach [’fa.rbaκ] er Navnet paa en wiensk
Komponistslægt: 1) Joseph (1804-83) var
Fløjtevirtuos og har skrevet mange
Fløjtekoncerter; hans Søn 2) Wilhelm (1838-66) var
Dansekomponist og Dirigent af et Orkester;
endnu mere kendt blev hans Slægtning 3) Philip
(1815-85), der var Elev af Lanner og
komponerede en Mængde Danse, af hvilke en Del blev
meget populære ogsaa i Norden. F., der var en
fortræffelig Dirigent af sine egne Danse, har
desuden komponeret et Par Operaer. - Hans
Søn 4) Philip (1840-94) var ligeledes en
yndet Dansekomponist og virkede som
Militærkapelmester i Pest.
W. B.
Fahrenheit [’fa.rənha^lt], Gabriel Daniel,
Termometermager, f. 14. Maj 1686 i Danzig, d.
16. Septbr 1736. Han kom til Amsterdam for at
lære Handelen, men gav sig snart til at
forfærdige meteorologiske Instrumenter. Efter at
have rejst i Tyskland og England nedsatte han
sig i Holland og blev snart kendt for sine
Termometre, der viste en indbyrdes
Overensstemmelse, som man ikke hidtil havde kunnet naa.
Selv angiver F. (Phil. Trans. London [1724]),
at han bestemte Nulpunktet paa sine
Termometre ved en Blanding af Is, Vand og Salmiak
ell. Havsalt og desuden benyttede Menneskets
Blodvarme som fast Punkt. Man antager dog,
at han ogsaa har brugt Vandets Frysepunkt,
da han næppe ad anden Vej kunde have
opnaaet saa gode Resultater. Efter 1714 lavede
han Kvægsølvtermometre, og han har da vel
ogsaa benyttet Vandets Kogepunkt, hvis
Afhængighed af Lufttrykket han kendte. F. er ogsaa
Opfinder af et Aræometer, der blev
Forbilledet for Nicholson’s.
K. S. K.
Fahrenheits Termometer [’fa.rənha^its-], se
Termometer.
Fahrkunst [’fa.r-] kaldes i
Bjergmandssproget en Maskine til at bringe Arbejderne
op ell. ned i Gruben (Navnet kommer af tysk
fahren ɔ: at gaa ind i Gruben). F. bestaar i Alm.
af to med Stigbrætter forsynede Stænger, som
man - sædvanlig ved at fæste dem til
Pumpestængerne - giver en opad- og nedadgaaende
Bevægelse i modsat Retning til hinanden, saa at
naar den ene er i sin højeste Stilling, er den
anden i sin laveste. I denne Stilling staar
ethvert Stigbræt paa den ene Stang lige over
for et paa den anden, saa at man kan gaa over
fra den ene til den anden Stang. Og staaende
paa Brættet flyttes man enten ned ell. opover,
og ved for hver Gang, Stangens Bevægelse
ændres, at stige over til den modsatte Stang
faar man en jævn ned- ell. opadgaaende
Bevægelse. Paa denne Maade kan en Arbejder
komme til og fra sit Arbejdssted paa 1/8 af den Tid,
der udkrævedes for at gaa paa Stigerne
(Farter).
A. G.
Faiakere, iflg. Homer et Folk, der boede
paa Øen Scheria, og hos hvem Odysseus fandt
gæstmild Modtagelse, især hos Kongen Alkinoos,
efter at dennes Datter, Nausikaë, havde truffet
ham, da han som Skibbruden kom til Scheria,
ligesom de ogsaa siden bragte ham tilbage til
Ithaka. Da denne Hjemfærd tilendebragtes »i
een Nat«, og da man synes at have forestillet
sig, at F.’s Hjem var at søge N. f. Ithaka, antog
man i Reglen i Oldtiden, at F. havde boet paa
Kerkyra (Korfu), og man paaviste her saavel
Stedet, hvor Odysseus kom i Land, som det
Skib, paa hvilket F. bragte Odysseus hjem, og
som, da det atter nærmede sig Scheria, af
Poseidon forvandledes til Sten (begge Steder vises
endnu i Nærheden af Byen Korfu). Man havde
endogsaa paa Kerkyra indviet en Helligdom til
Ære for Alkinoos. Allerede i den alexandrinske
Tid begyndte man dog at tvivle om, at F., som
i den hist. Tid var sporløst forsvundne, nogen
Sinde havde boet paa Kerkyra, og at hælde til
den Forestilling, at det muntre, med alle Livets
Goder velsignede Folk F. aldrig har tilhørt den
virkelige Verden, men er en Skabning af
Digterens Indbildningskraft, en Mening, der i vore
Dage er blevet den alm. Iflg. Sagnet skulde F.
tidligere have boet paa Hyperia i Nærheden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
