- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
683

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faiakere, iflg. Homer et Folk, der boede paa Øen Scheria - Faiax, Erasistratos' Son, attisk Taler og Feltherre under den peloponnesiske Krig - faiblage (fr.), lovlig tilladt Mindreværdi, ved Mønter Mangel i Vægt og Finhed, Remedium (s. d.). - faible, svag; som Substantiv: Svaghed - Faidherbe, Louis Léon César, fr. General1, (1818-1889) - Faid'herbe, Lucas, nederlandsk Billedhugger og Arkitekt, (1617-1697) - Faidon fra Elis, gr. Filosof, 4. Aarh. f. Kr.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kykloperne; men da F. plagedes af disse,
udvandrede de under Nausithoos, en Ætling af
Poseidon, og nedsatte sig paa Scheria.
V. S.

Faiax, Erasistratos’ Søn, attisk Taler og
Feltherre under den peloponnesiske Krig.
Fragmenterne af hans Taler findes i Oratores
Attici
(udg. af Baiter og Sauppe, Bd II).
K. H.

faiblage [fr. fæ’bla.з, da. -’bla.sjə] (fr.),
lovlig tilladt Mindreværdi, ved Mønter Mangel i
Vægt og Finhed, Remedium (s. d.).
Th. O.

faible [fr. fæbl, dansk fæ.blə], svag; som
Substantiv: Svaghed; at have en F., ɔ: være
indtaget i, være forelsket, føle Sympati, have
Forkærlighed.

Faidherbe [fæ’dærb], Louis Léon César,
fr. General, f. i Lille 3. Juni 1818, d. i Paris
29. Septbr 1889. F. traadte 1842 som Løjtnant
ind i Ingeniørerne. 1842-47 forrettede han
Tjeneste i Algier, fik 1848 Tjeneste i
Guadeloupe, hvor hans interesse for
Kolonispørgsmaalet vaktes. 1849-52 var han igen i
Algier, ledede Befæstningen af Bou-Saïda og
tog Del i St Arnaud’s Ekspedition mod
Kabylerne og i Bosquet’s Felttog. Som Underdirektør for
Ingeniørvæsenet kom F. 1852 til Senegal, hvor han 1854
blev Bataillonskommandør og Guvernør indtil
1861, da han af Helbredshensyn vendte tilbage
til Frankrig for dog snart at begive sig til
Algier, hvor han 1863 forfremmedes til
Brigadegeneral; 1863-65 var han atter Guvernør i
Senegal. Han indlagde sig paa denne Plads
særdeles store Fortjenester, dels ved
fuldstændig at organisere Kolonien, dels ved gennem
talrige og dristige Ekspeditioner at udvide
Territoriet til et Omraade omtr. saa stort som
Frankrig. 1867 blev han Kommandant i Bône,
opholdt sig imidlertid ved Udbrudet af Krigen
1870 i Frankrig og ønskede da at faa en
Kommando i Hæren ved Rhinen, men befaledes til
Algier som Chef for Divisionen i Constantine.
I Novbr kaldtes han tilbage, blev
Divisionsgeneral og overtog kort efter Kommandoen
over den fr. Nordhær, der skulde undsætte
Paris fra N. Han arbejdede med megen Energi
paa at organisere den til Dels af Mobilgardister
og uøvede Folk sammensatte Hær. 8. Decbr
begyndte F. Fremrykningen, indtog Ham og
leverede General Manteuffel 23. Decbr en blodig
Kamp ved Floden la Hallue (Pont-Noyelles).
Kampen var ikke afgørende, men F. trak sig
den flg. Dag tilbage og indtog en Stilling
mellem Arras og Douai. Under Forsøg paa ny
Fremrykning kæmpede han 2. og 3. Jan. ved
Bapaume, men sloges afgørende af General
Goeben 19. Jan. ved St Quentin og maatte
trække sig tilbage i nordlig Retning, hvorefter
Vaabenstilstanden afbrød Fjendtlighederne. F.
havde under sin Føring af Nordhæren udvist
megen Energi og tillige megen Dygtighed i
Organisationen af de ham underlagte Tropper.
Han traadte efter Krigen ud af aktiv Tjeneste
med et stærkt svækket Helbred, var meget
populær og valgtes 1871 til Medlem af
Nationalforsamlingen, hvilken Stilling han dog hurtig
opgav. F. hengav sig nu til filosofiske og
arkæologiske Studier, som han altid havde følt
megen Interesse for, og sendtes i en Mission
til Ægypten for at undersøge de derværende
Mindesmærker. Han fik Sæde i Senatet og afslog
af Helbredshensyn et Tilbud om Posten som
Krigsminister. Hans sidste politiske Handling
var et Brev, hvori han udtalte sig heftig mod
Boulangismen. Fra 1880 var han Storkansler
for Æreslegionen og fra 1884 Medlem af
Académie des inscriptions et belles arts. Han blev
begravet med stor Pomp paa Statens
Foranstaltning, og Mindesmærker om ham opstilledes i
Lille, St. Quentin, Bapaume og Senegal. F. har
udfoldet en meget betydelig Virksomhed som
Forf. Af hans Skr skal her nævnes: L’avenir
du Sahara et du Soudan
(1863); Bases d’un
projet de réorganisation d’une armée
nationale
(1871); Le Soudan français (1884); Le
Sénégal. La France dans L’Afrique occidentale

(1889). Efter Fredsslutningen 1871 udgav han
Campagne de l’armée du Nord en 1870-71
(1872) og senere i Anledning af General
Goeben’s Bemærkninger til dette Skr. Réponse à la
relation du général von Goeben
(1873). Endelig
har han foruden fl. mindre Skr af militært
Indhold givet Fremstillinger af Kampene ved St
Quentin og Pont-Noyelles. (Litt.: Brunel,
Le général F. [Paris 1897]; Deschaumes,
L’armée du Nord, Campagne du général F.
[Paris 1894]; Froelicher, Trois colonisateurs
Bugeaud, Faidherbe, Galliéni
[Paris 1903]).
B. P. B.

illustration placeholder
L. L. C. Faidherbe.


Faid’herbe [fæ’dærb], Lucas, nederlandsk
Billedhugger og Arkitekt, f. 1617 i Mecheln, d.
smst. 1697. Elev af Rubens og oplært som
Billedhugger faldt det ham naturligt i
Overensstemmelse med Tidens Smag at lægge stærk
Vægt paa den plastiske Dekoration. Hans
talrige Skulpturer viser ham som en Lærling af
Rubens, og det samme gælder hans
arkitektoniske Værker (fra 1660’erne), Notre Dame de
Hanswyck i Mecheln, Abbedikirken i Averbode
o. a. Deres pragtfulde, overlæssede Barokstil,
som har bevaret meget af Gotikkens
Vertikalisme, er nær i Slægt med Beguinerkirken i
Bryssel (smlg. Bygningskunst, Pl. VI),
hvis Arkitekt han muligvis ogsaa har været.
C. A. J.

Faidon fra Elis, gr. Filosof, 4. Aarh. f. Kr.,
kom i sin Ungdom som Slave til Athen, men
frikøbtes efter Tilskyndelse af Sokrates, med
hvem han var kommet i Berøring, og hvis
Discipel han blev; at Forholdet mellem dem
fik en inderlig Karakter, ses af Platon’s
Skildring af Sokrates’ Dødsscene i den Dialog, der
bærer F.’s Navn. Efter Lærerens Død vendte
F. tilbage til sin Fødeby og grundede her sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free