Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fall River, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 85 km S. f. Boston ved - Falls, Grund i Hoofden, ud for Themsens Munding - Fallstedt, Ingel, sv. Billedhugger, (1848-1899) - Fallström, Carl Daniel1, sv. Digter, (1858- ) - Falmouth, - 1) By paa Halvøen Cornwall i det sydvestlige England, Shire Cornwall, ved Fioden Fals Munding i Kanalen - 2) By paa Nordsiden af den eng. Ø Jamaica, Vestindien, - Falret, Jean Pierre, fransk Sindssygelæge, (1794-1870) - Fals. Hos Bogbinderen d. s. s. Fold, hos Snedkeren et retvinklet Indsnit langs Kanten af et Træstykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mundingen af Taunton i en Arm af
Narragansett Bay. (1910) 119300 Indb. F. R. er
Jernbaneknudepunkt og en stærkt fremblomstrende
Handels- og Fabrikstad, hvis Fabrikker for en stor
Del drives ved Vandkraft. F. R.’s
Bomuldsfabrikker, der er de betydeligste i U. S. A.,
sysselsætter c. 30000 Arbejdere. F. R. har en god
Havn. I Nærheden findes Granitbrud.
H. P. S.
Falls [få.£z], Grund i Hoofden, ud for
Themsens Munding. Den danner en 30 Sm. lang og
meget smal, højst 1 Sm. bred Ryg, der strækker
sig fra 2 Sm. S. f. den sydligste Del af
»Galloper« og til 6 Sm. Ø. f. »Goodwin Sand«. Den
falder stejlt af til begge Sider, saa at der i
kort Afstand findes Dybder paa 45 m Vand.
Ryggen deles i North F. og South F.,
mellem hvilke der er Dybder paa 20 m. Den første
er kun 5 Sm. lang og har en gennemsnitlig
Dybde af 15 m; dens mindste Dybde, 7,3 m,
findes c. 2 1/2 Sm. S. f. Galloper Fyrskib paa
»Four Mile Knolls«. Ryggen af South F. er 15
Sm. lang, og den gennemsnitlige Dybde er 13-15
m Vand.
G. F. H.
Fallstedt, Ingel, sv. Billedhugger, f. 20.
Oktbr 1848 i Sthlm, d. 13. Maj 1899 i Kbhvn.
F., som uddannedes 1872-74 paa Akademiet i
Sthlm, derefter i München og Paris, viste i sit
Speciale, Portrættet, sin blændende elegante
Teknik og sjælden Evne til at gengive et
Objekts ydre Apparition med karakteristisk
Virkelighedstroskab og Øjeblikkets Liv. Især mange
interessante Buster: den sv. Kongefamilies
forskellige Medlemmer, Kong Christian IX og
Dronning Louise, den danske Kronprinsesse Louise
(i Sthlm’s Nationalmus.), i Göteborg Mus.: G. v.
Rosen, J. Dickson, Grev A. Ehrensvärd, i
Sthlm’s Nationalmus.: H. Salmson, A. v. Becker,
G. Cederström m. m. Hans største Arbejder er
Statuen af J. Ericsson i Göteborg (afsløret 1899).
1897 blev F. Medlem af det sv. Kunstakademi.
A. Hk.
Fallström, Carl Daniel, sv. Digter, f.
1858 i Gäfle. Opr. uddannede han sig til
Skuespiller, men gik derefter over til
Journalistikken, for endelig at finde sit rette Felt i Poesien.
Hans første Bog, »Novelletter« (1881) gjorde
ikke videre Opsigt, men snart vandt han ved
sine velklingende lyriske Digte en stedse
voksende Kreds af Læsere og Beundrere. Hans
kendteste Digtsamlinger er »I Vinterkväll« (1887),
»Chrysanthemum« (1890), »Vildrosor« (1892), »I
gyllenrödt« (1902), »Vita Syrener« (1905),
»Blåeld« (1907), »Svalor« (1909) og »Fontänen
sjunger« (1912). Af hans andre Arbejder kan
nævnes Prosafortællingerne »Man och hustru
emellan« (1902) og »Svarta hjärtan och röda« (1903)
samt Proverbet »En förmyndares visit« (1887)
og Operateksten »I Firenze« (1889). F. er en glad
Besynger af Skønheden, Elskoven og
Livsglæden, han elsker sit Sthlm og dets dejlige
Omgivelser, men er ogsaa en varm Patriot og har
sunget begejstret om Sveriges Ære i Nutid og
Fremtid (f. Eks. det rungende »Varer svenske!«).
Han interesserer sig varmt for dansk Litt., og
var en personlig Ven af Holger Drachmann,
af hvem han har overs. »Gurre« og
»Renaissance«.
I. F.-H.
Falmouth [’fä£məþ], 1) By paa Halvøen
Cornwall i det sydvestlige England, Shire
Cornwall, ved Floden Fals Munding i Kanalen og
ved en Gren af Great Western Jernbanen.
(1911) 13136 Indb. Den har en udmærket Havn,
der beskyttes af Pendennis Castle, opført af
Henrik VIII, og er et meget besøgt Badested
p. Gr. a. sine smukke Omgivelser. Den tidligere
betydelige Skibsfart paa den pyrenæiske Halvø
og Vestindien er væsentligst overgaaet til
Southampton, og som Handelsby har F. nu kun
ringe Bet., skønt Havnen er tilgængelig for de
største Skibe. Der udføres Granit, Kobber, Uld
og Fisk (Pilchards) og indføres Korn og
Tømmer; af Bet. er Byen ogsaa som
Provianteringssted for fremmede Skibe. Den har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Irland og Øerne i
Kanalen.
2) By paa Nordsiden af den eng. Ø Jamaica,
Vestindien, med (1911) 2288 Indb. Dens Havn,
der er forsvaret af et Fort, er vanskelig
tilgængelig p. Gr. a. Klipper. For øvrigt har den
Bet. ved sin Kaserne og sit Marinehospital.
G. Ht.
Falret [fal’ræ], Jean Pierre, fransk
Sindssygelæge, (1794-1870), studerede fra 1811
i Paris under Pinel og Esquirol og tog
Doktorgraden 1819 med Afh. Observations et
propositions médico-chirurgicales. Han anlagde
sammen med Voisin en privat Sindssygeanstalt i
Vanvres uden for Paris, en Anstalt, som i et
halvt Aarh. var berømt for sin udmærkede
Indretning, og som endnu hævder sig ved
Siden af de nyere. 1822 udgav han sin første
opsigtvækkende Afh.: Du suicide et de
l’hypochondrie, et Emne, han senere vendte tilbage til
i Recherches statistiques sur les aliénés, les
suicides et les morts subites, og han præmieredes
af Acad. de méd. og udnævntes til Medlem af
dette (1829). 1831-67 var han Chef for Hospice
de la Salpétrière. Han indførte i Psykiatrien,
ud fra en dualistisk Opfattelse af Mennesket,
den saakaldte traitement moral, en psykisk
Behandling ved Siden af den somatiske. Han
skrev: De l’aliénation mentale (1838), Du délire
(1839), De la folie circulaire (1851), Du
traitement général des aliénés (1854) og samlede en
Mængde Afh. i Maladies mentales et des asiles
d’aliénés (1864). Hans Sønner Henri Louis
F. og Jules Philippe blev begge
Sindssygelæger. Den førstes Disputats behandlede
Indretningen af Sindssygehospitaler, den sidste
overtog Vanvres-Anstalten, men var ogsaa Læge
ved Bicêtre og Salpétrière. Han var en meget
frugtbar Forf., der bl. a. blev kendt ved en
Række Undersøgelser over Taleforstyrrelser (Des
troubles du langage et de la mémoire des mots
dans les affections cérébrales [Aphémie, Aphasie,
Alalie, Amnésie verbale], 1864).
J. S. J.
Fals. Hos Bogbinderen d. s. s. Fold,
hos Snedkeren et retvinklet Indsnit langs
Kanten af et Træstykke, som tjener til Anslag
for et andet Stykke Træ, der skal nedlægges
deri, saaledes F. i Dørkarmen, i Vindueskarmen,
i Spejl- ell. Skilderirammen. F. udføres bedst
ved en Falsehøvl, en Simshøvl (se Høvle) med
to Anslag, det ene for at opnaa den rette Dybde,
det andet for at opnaa den rette Bredde for
F. En retvinklet Rende paa et Træstykke, der
kan opfattes som to mod hinanden stillede F.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>