Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 715 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fals. Hos Bogbinderen d. s. s. Fold, hos Snedkeren et retvinklet Indsnit langs Kanten af et Træstykke - falsa causa (lat.), fejlagtig Forudsætning, hvorunder en Retshandel er indgaaet - falsa demonstratio non nocet (lat.), »en urigtig Betegnelse skader ikke« - Falsben, fladt Benstykke, hvormed Bogbinderen lægger en Fals. - Falseapparater, automatisk virkende Mekanismer, der kan false ell. sammenfolde trykte og utrykte Papirark - False Bay, Falske-Bugten, en stor halvmaaneformet Bugt aaben mod S. paa Sydkysten af Kaplandet - Falsemaskine, Maskine til at lægge Fals - Falsen, de, dansk-norsk Adelsslægt, der nedstammer fra Falle Pedersen til Østrupgaard i Sømme Herred (1625-1702)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og som anvendes f. Eks. til at samle
Skuffebunde til Siderne med, kaldes Not.

F. kaldes ogsaa Lukket paa sædvanlige Æsker
og Daaser, hvor Laaget griber uden om den
nederste Del. Hos Blikkenslageren betegner
F. en Opbøjning langs Randen af en Plade,
hvormed den samles til sin Nabo. Man har liggende
og staaende, enkelte og dobbelte F. Ved
Metaltage har Samling ved F. den Fordel over for
Samling ved Lodning, at Taget under
Temperaturforandringer kan bevæge sig lidt i Samlingerne og
derfor er mindre tilbøjeligt til at kaste sig og
blive utæt.
F. W.

a enkelt liggende Fals, b dobbelt liggende Fals, c dobbelt staaende Fals.

falsa causa (lat.), fejlagtig Forudsætning,
hvorunder en Retshandel er indgaaet. I saa
Henseende gælder, at ikke enhver urigtig
Forudsætning (error in motivis, som det ogsaa
kaldes), der har tilskyndet en Part til at indgaa
Retshandelen, gør denne ugyldig og
uforpligtende for ham; tværtimod er en slig urigtig
Forudsætning som Regel ganske ligegyldig (falsa
causa non nocet). For at den skal drage
Retshandelens Ugyldighed efter sig, maa det i
hvert Fald kræves, at Vildfarelsen refererer sig
til en saadan Forudsætning, der var væsentlig
afgørende for Partens Villie til at indgaa
Retshandelen, og at denne Forudsætningens Bet. i
saa Henseende maatte staa klart for
Medkontrahenten. Se Forudsætninger.
K. B.

falsa demonstratio non nocet (lat.), »en
urigtig Betegnelse skader ikke«, hvorved
imidlertid underforstaas: naar det blot fremgaar
ganske tydelig, hvad der menes med den
urigtige Betegnelse; jfr f. Eks., at fl. Personer i et
Testamente alle benævnes Arvinger, medens det
dog tydelig nok fremgaar af Testamentets
reelle Bestemmelser, at kun een skal være Arving,
og de andre blot Legatarer.
K. B.

Falsben, fladt Benstykke, hvormed
Bogbinderen lægger en Fals.

Falseapparater, automatisk virkende
Mekanismer, der kan false ell. sammenfolde trykte
og utrykte Papirark i forsk. sammenhængende
større ell. mindre Læg: i Folio ell. to Blade,
i Kvart ell. 4 Blade, i Oktav ell. 8 Blade
o. s. fr. Der findes mangfoldige afvigende
Konstruktioner i Brug, men Princippet for
Falsningen er det samme i dem alle. Bogbindernes
F. er helt selvstændige Maskiner, der for
Papirarkenes Vedk. betjenes paa samme Maade
som ved Bog- og Stentryks-Hurtigpresserne af
en Paalæggerske, idet denne paa Maskinens
flade Overdel, Paalæggerbordet, skyder de
enkelte Papirark tæt og ensartet mod en lang
Lineal paa den ene Side og mod nogle korte
Linealer paa den anden Side; den lange Lineal
tjener til at holde Arkenes ene Side (i Alm.
Smalsiden), de korte den anden Side i nøjagtig
retvinklet Stilling. Naar Papirarket er lagt rigtig
til Rette paa Bordet og Sidelinealen stillet
saaledes, at Papirarkets Midte kommer over en
bred Rende, der gaar gennem hele
Bordfladen, er Betingelsen for den første Falsning
ell. Ombøjning til Stede. En bevægelig Jernlineal
ell. stump Kniv kommer over Papirarkets Midte
og tvinger Arket gennem Renden ned mellem
et Par roterende Valser. Arket er nu falset i 2
Halvdele; de andre Sammenfalsninger
fuldendes paa samme Maade inde i Maskinen af
afvekslende lodret og vandret stillede Linealer
og Valser. Papirarkene forlader Maskinen som
et større ell. mindre Læg, saaledes at Sidernes
trykte Tekst dækker hverandre lige over for
og bag paa hinanden (se i øvrigt
Bogbinderi, S. 539). Bogtrykkeriernes F. er de
samme som de ovf. skildrede, men de er
sammenbyggede med Trykpresserne og virker
saaledes, at de enkelte Ark umiddelbart efter
Færdigtrykningen forlader Pressen i falset
Tilstand.
E. S-r.

False Bay [’få(.)£s-’be_i], Falske-Bugten,
en stor halvmaaneformet Bugt aaben mod S.
paa Sydkysten af Kaplandet. Den adskilles fra
det aabne Atlanterhav ved en 50 km lang Halvø,
hvis yderste Spids er Det gode Haabs
Forbjerg. Paa den østlige Side begrænses
det 31 km brede Indløb af Kap Hanglip.
Afstanden fra Indløbet til Bunden af Bugten er
36 km. Skibe, der skal losse i Kapstaden, og
som ellers opankrer i Tafel Bay paa den
udvendige Side af den vestlige Halvø, maa under
stærke vestlige Vinde søge F. Bugten har fl.
Smaaøer; de vigtigste Byer er Simonstown
paa Vestsiden og Somerset paa Nordsiden.
Kalk Bay paa den vestlige Halvø benyttes
meget af Hvalfangere som Anløbssted.
C. A.

Falsemaskine, Maskine til at lægge Fals,
hvorved Blikkenslageren undgaar det
besværlige Arbejde at danne denne paa fri
Haand mod Amboltens Kant, ved Falsetang,
Falsejern e. l. - (Se endvidere
Bogbinderi).
F. W.

Falsen, de [dö], dansk-norsk Adelsslægt, der
nedstammer fra Falle Pedersen til
Østrupgaard i Sømme Herred (1625-1702), hvis to
ældste Sønner, Enevold F. (1686-1761) »i
Henseende til hans 30-aarige Tjeneste« og
Johan Eskild F. (1689-1758), »som i seneste
Krig havde gjort sig fortjent til Søs«, under
18. Aug. 1758 blev optaget i den danske Adel
med Navnet de F. og flg. Vaaben: Skjoldet delt
af Sølv og rødt, deri en Traneklo af modsat
Farve, holdende en sort Kugle, paa Hjelmen
en Sølv-Due med et grønt Olieblad under et
grønt Laurbærtræ mellem to af rødt og Sølv
vekselvis delte Vesselhorn. Medens den
sidstnævnte, der døde som Justitsraad og Ejer af
Hovedgaarden Søbo i Salling Herred, kun
efterlod to Døtre, og en tredie, ikke adlet, Broders
Afkom snart uddøde, blev E. de F. Stamfader
for en talrig Efterslægt, der har spillet en
meget fremtrædende Rolle i Norge. Han selv
beklædte en Række vigtige Embeder, var
saaledes Borgemester i Kbhvn, ekstraordinær
Assessor i Højesteret og Medlem af
Teaterdirektionen; sidst udnævntes han til Konferensraad.
Hans Søn, Højesteretsassessor Christian
Magnus de F. (1719-99) kom 1765 til Norge,
udnævntes s. A. til Justitiarius i Overhofretten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>