Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VIII: Fiévée—Friehling / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finhvaler - Finiguerra - finis - finis Poloniæ - Finissage - Finistère

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvrige nordlige Atlanterhav været c. 300 Stkr
aarlig. Sejhvalen er den mindst værdifulde F.
og giver kun 15—20 Fade Olie og c. 80 kg
Barder.

Pukkelhvalerne (Megaptera) har et
meget afvigende Ydre, kendelige paa deres
korte og tykke Legeme og store Hoved, der
udgør 1/3 af hele Legemslængden; Brystfinnerne
meget lange, smalle, sabelformede og spidse,
indeholdes kun c. 3 1/2 Gang i Legemslængden;
dens bølgede og takkede Forrand er besat
med stærkt fremstaaende Knuder; Rygfinnen
lav; forrest paa Snuden og Læberne en Del
knoldformede, haarbærende Knuder; Strube- og
Bugfurer færre og bredere end hos de andre
F., gerne 25—40 i Tal. Halefinnens Bagrand
udtunget i Smaaflige; Barderne korte og brede.
Pukkelhvalerne er selskabelige, mindre livlige,
strejfende vidt omkr.; kun 1 ell. højst 2 Arter;
i vore nordiske Have findes Pukkelhvalen
eller Knølhvalen (eng. Humpback) (M.
boops), der hører til de middelstore Hvaler og
bliver fra 11—14 indtil 16,6 m lang (smlg. Fig.
2). Farven stærkt varierende; Oversiden i
Reglen sort, Undersiden mere ell. mindre hvid ell.
hvidbroget, sjælden helt sort; Brystfinnen
oftest ganske hvid; Barderne brunsorte, Antal i
hver Overkæbe 320, indtil 75 cm. lange,
Hvirvlerne 51—53. Udbredt parvis ell. i Selskaber i
det nordlige Atlanterhav helt ned til Ækvator,
vandrende helt op i Ishavet, forekommer
saaledes jævnlig ved Grønland (grønl.
Keporkak); 1905 strandede et Individ ved Lønstrup
paa Jyllands Vestkyst; ved Finmarkens Kyster
fangedes tidligere over 100 Stkr aarlig; 1902
endog 155; den er meget spækrig og giver
30—40 indtil 65 Fade Olie og henved 100 kg
Barder. I Sydhavet findes en Form, der
vistnok er identisk med vor nordiske Art.

Graahvalen (Rhachianectes glaucus)
danner en afvigende Slægt, der nærmest slutter sig
til F., men i mange Forhold danner en
Overgang til Rethvalerne, idet den ligesom disse
mangler Rygfinne og kun har Antydning af 2
Bugfurer paa den i øvrigt glatte Strube- og
Bughud. Hovedet er lille og langstrakt,
Brystfinnerne smalle, Kroppen i øvrigt langstrakt.
Farven graavatret, af og til sort; den naar en
Længde af over 13 m. Den findes i det nordlige
Stillehav, bedst kendt fra Kaliforniens Kyster.
(Litt.: R. Collett, »Norges Pattedyr« [1912];
Flower og Lydekker, Mammals [1901]).
R. Hg.

Fig. 2. Knølhval (Megaptera boops).

Finiguerra [-↱gwær.a], Maso (Tommaso),
florentinsk Guldsmed og Nielloarbejder, f. i
Firenze 1426, d. smst. 1464. F. nød Ry som en
fremragende Niellokunstner og sluttede sig til
A. Pollajuolo’s Stil. Bl. hans Arbejder kender
man en »Pax« (Kystavle), men kun litterært
(den »Pax« i Firenzes Mus. Nazionale, hvormed
den identificeredes, kan bevislig ikke være af
F.). Naar Navnet F. er blevet saa berømt,
skyldes det Vasari, efter hvem man har gjort ham
til en Kobberstikkerkunstens Opfinder (idet han
skulde være den første, der tog Aftryk af stukne
Plader). Nyere Forskning har godtgjort
Uholdbarheden af denne Beretning, idet
Fremgangsmaaden at tage Aftryk af stukne Plader (ell.
Svovlafstøbninger efter disse) har været
praktiseret af Guldsmede baade i Tyskland og
Italien før F. Det eneste nu paaviselige Værk af
F. er nogle Intarsier i Sakristiet i Firenzes
Domkirke; til dem har F. leveret Tegningerne
A. Hk.

finis (lat.), Ende, Grænse; Formaal. f.
coronat opus ɔ: Enden kroner Værket, ɔ: naar
Enden er god, er alting godt. f. sanctiftcat
media ɔ: Hensigten helliger Midlet.
A. B. D.

finis Poloniæ, Polens Ende (nu er Polen
fortabt), et Udraab, som er tillagt Kosciuszko
efter Slaget ved Maciejowice (1794). Kosciuszko
nægtede senere bestemt at have brugt det.

Finissage [da. -↱sa.sj_ə, fr. -↱sa.з] (fr.), den
endelige Færdiggørelse af en Genstand, særlig
et Ur, efter at det er sat sammen. Finissør,
Færdigmager, bruges om en Arbejder, som i
Detail udfører en Tegning efter en Skitse, og
om en Modellør ell. Mønstertegner, som efter
Kompositørens Anvisning udfører hans Udkast.
Finissøse, i Uld- og Bomuldsspinderiet
Finkardemaskinen.
F. W.

Finistère [fini↱stæ.r] (lat. Finis terræ ɔ:
Landets Ende), det nordvestligste Dept i Frankrig,
udgør en Del af Landskabet Bretagne og
begrænses mod Ø. af Dept Côtes-du-Nord og
Morbihan, mod S. og V. af Atlanterhavet og
mod N. af Kanalen. Det er 7029 km² med
(1911) 809771 Indb. ell. c. 115 pr km² og er
saaledes et af de tættest befolkede Dept i
Frankrig. Befolkningen er i Tiltagen (1891:
727000, 1901: 773000, 1906: 795100). F. er et lavt
Bjergland, bestaaende af Granit, Gnejs og
Skifer. To Højdedrag, Montagne d’Arrée
(højeste Punkt 391 m o. H.) og Montagnes-Noires
gennemstryger F. med øst-vestlig
Hovedretning og danner Vandskel for Floderne, af hvilke
Odet løber mod S., medens Aulne og Elorn
søger mod V. og udmunder i Rade de Brest. Der
findes en stor Mængde smaa Kystfloder. Kysten
er i Alm. stejl, klippefuld og stærkt indskaaret,
rig paa Bugter (Rade de Brest, Bugterne ved
Douarnenez og Audierne) og gode Havne
(Brest, Douarnenez, Quimper, Concarneau,
Morlaix o. fl.). Langs Kysten ligger talrige Øer
og Skær. Sejladsen er nogle Steder særdeles
farlig, navnlig ved Forbjerget Pointe de Raz
og den ligeoverfor liggende Ø Sein. F. har
et mildt Kystklima (aarlig Middeltemp. for
Brest 11°) med betydelig Nedbør (Brest 900
mm aarlig), hyppig Taage og fremherskende
Vestenvinde. 21,8 % af Arealet er opfyldt af
Moser, Heder o. a. uproduktivt Land, kun 4,4
% er Skov. Agerbruget staar ret højt; 50,5 %
af Arealet er under Ploven, og af Havre,
Hvede, Rug, Boghvede og Byg produceres mere
end der forbruges i Dept. Enge og naturlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>