Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finistère - Finisterre, Cabo de - finitum - Finjord - Fink - Finke, Heinrich - Finkel - Finkenet - Finkenstein, Karl Wilhelm Grev Fink v. - Finkenwärder - Finker - Finker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsgange indtager 15,3 % af Arealet, og
Kvægavlen og Mejeridriften er meget
blomstrende. Ogsaa Biavlen har Bet. P. Gr. a. de
kølige Somre kan Vinen ikke trives, men
Havedyrkningen, der anvender 14840 ha, staar
meget højt og frembringer store Mængder af
Grønsager og Frugt. Af Æblevin, Befolkningens
vigtigste Drik, produceredes (1913) 535222 hl. For
Kystbefolkningen er Fiskeriet en overordentlig
vigtig Næringsvej (Makrel, Sardiner), og
Tilberedning af Sardiner drives i stor Stil i fl.
Kystbyer. Paa Mineraler er F. fattigt; der
brydes kun Bygningssten, Kalk og Ler og graves
Tørv. Industrien er derfor ikke betydelig. Brest
har Støberier, Maskinfabrikker og
Skibsbyggerier; Brest og Morlaix er de vigtigste
Handelsbyer. Dept udfører især Fisk, Grønsager og
Frugt og indfører især Kul. F. har (1911) 915
km Jernbane (hvoraf 266 km var under
Bygning) og 396 km Sporveje. Samfærdselen
fremmes ogsaa ved Nantes—Brest-Kanalen. Aulne
er sejlbar paa 25 km. F. deles i Arrond. Brest,
Morlaix, Châteaulin, Quimperlé og Quimper (43
Kantoner, 296 Kommuner). Byen Quimper er
Dept’s Hovedstad og Sæde for en Biskop, som
staar under Ærkebispen i Rennes, hvor ogsaa
F.’s Overret findes. F. hører til 11. Armékorps.
G. Ht.
Finisterre [fini↱stæ.r], Cabo de, lat.
Promontorium Nerium, Forbjerg paa Spaniens
Nordvestkyst, dannes af en fremskydende Halvø
og ligger paa 42° 52′ 45″ n. Br. og 9° 19′ 52″
v. L. F. er mest kendt fra Søslagene 3. Maj
1747, da Englænderne sejrede over
Franskmændene, og 22. Juni 1805, da der stod en uafgjort
Kamp mellem fr.-sp. Flaader under Villeneuve
og den eng. under Calder.
H. P. S.
finitum (af lat. finire, ende, begrænse,
bestemme). Verbum f. kaldes enhver
Bøjningsform af et Verbum, der kan bruges som
Sætningsverbum (se Sætning). Modsætningen
dertil er Verbum infinitum.
P. K. T.
Finjord, se Jordanalyse.
Fink [feŋk], Gottfried Wilhelm, tysk
Komponist og Musikforfatter, (1783—1846), var
opr. Teolog, men helligede sig efterhaanden
næsten ganske til musikalsk Virksomhed. Han
har komponeret en Del Kammermusik og
talrige Sange, til Dels til egne Tekster, og
samlede 1000 Sange i »Musikalischer Hausschatz«
1843, men har navnlig Fortjeneste og Navn som
Forf. og Kritiker. 1827—41 var han Redaktør
af »Allgemeine Musikalische Zeitung«, derhos
Medarbejder ved Schilling’s og Brockhaus’
Leksika og skrev talrige teoretiske og hist.
Arbejder.
W. B.
Finke [↱feŋkə], Heinrich, tysk
Historiker, f. 13. Juni 1855 i Krechting i Westfalen,
siden 1898 Prof. ved Univ. i Freiburg i
Breisgau. F. har især syslet med Tysklands Historie
i den senere Middelalder, og bl. hans Skr kan
fremhæves: »Forschungen und Quellen zur
Geschichte des Konstanzer Konzils« (1899), Acta
concilii Constantinensis, I (1896), »Bilder vom
Konstanzer Konzil« (1903).
Kr. E.
Finkel [↱feŋ↱kəl], daarlig Brændevin, Fusel;
en i Dansk og Svensk alm. Forkortelse af
Finkeljokum, der især var alm. i 18. Aarh.
Ordet stammer fra tysk Finkeljochem, et
Udtryk, som fra først af havde hjemme i det
tyske Tyvesprog. Sidste Led er utvivlsomt
rotvælsk (opr. hebr.) Jochem, Vin; 1. Led forklares
nu alm. som opstaaet at rotvælsk fünkeln,
brænde.
V. D.
Finkenet (Søv.), en foroven aaben Kasse,
der anbringes paa Dækket langs Rælingen i
Orlogsskibe og benyttes som Opbevaringssted for
Mandskabets Køjer. F. lukkes foroven med et
Sejldugsovertræk, F.-Klæde, der fastholdes
til F. ved Hjælp af en Surreline. I Koffardiskibe
forekommer F. kun undtagelsesvis og anvendes
da som Gemmested for Tovværk o. l.
H. P. C.
Finkenstein [feŋkən∫ta^in], Karl
Wilhelm Grev Fink v., preuss. Statsmand,
(1714—1800), var som Barn den senere Kong
Frederik II’s Legekammerat og forblev indtil
dennes Død hans fortrolige Ven og Raadgiver.
Allerede 1735 sendtes han i fortroligt Hverv
til Sthlm og forblev her i 5 Aar; blev 1740—42
Sendemand i Kbhvn og 1743 i London, samt
fulgte 1744 Prinsesse Louise Ulrika (den senere
sv. Dronning) til Sthlm og forblev her i 2 Aar.
Endelig var han 1747—48 Sendemand i
Petrograd og banede Vej for Forbundet mellem
Preussen, Rusland og Sverige. 1749 blev han
Kabinetsminister og styrede 1758—63
Udenrigsministeriet. Han styrkede Frederik II 1756 i
hans Beslutning om at føre Krig, opretholdt
Kongens Mod under Krigens største Ulykker og
var den, til hvem Kongen Aug. 1758 sendte sine
hemmelige Instruktioner om Regeringens
Ledelse i Tilfælde af hans Død. Senere
medvirkede han til Freden i Teschen 1779 og til
Fyrsteforbundets Oprettelse 1784—85, og forblev
Minister indtil sin Død.
E. E.
Finkenwärder [↱feŋkənværdər], Ø i Elben, SV.
f. Hamburg, bestaar af Marsk, beskyttet ved et
Dige mod Oversvømmelser. Paa F. ligger to
Landsbyer, af hvilke den nordlige, F., tilhører
Hamburg, medens den sydlige, Finkenwerder,
hører under Preussen (Landkreds Harburg).
G. Ht.
Finker. En Ret tillavet af kogt ell. stegt Kød,
Æbler, Sellerier, Gulerødder og Kartofler, alt
hakket og derpaa sammenblandet i en brun
Sovs, hvorefter det er indkogt til en stiv Grød,
der er krydret med Eddike og Sukker.
R. H.
Finker (Fringillidæ), en Fam. af
Spurvefugle med en Mængde Arter, hvis Kendetegn
er det korte, stærke, kegledannede Næb, der
ganske vist hos nogle Slægter er særlig omformet,
idet Korsnæb har Over- og Undernæb
krydset, og Krognæb har Næbbet næsten
rovfugleagtigt. I øvrigt regnes Begrænsningen af
F. yderst forsk. af de forsk. Systematikere, og
det er derfor vanskeligt at angive, hvor mange
Slægter og Arter der hører herhen. Regnet
selv i snævreste Forstand tæller F. et Par
Hundrede Arter. F. er udbredt over hele Kloden,
undtagen Australien. En stor Del af de nordiske
Landes almindeligste Smaafugle hører til dem,
saaledes Slægterne Bogfinke, Spurv,
Kernebider, Stillids og Irisk. Bl. de
mest kendte udenlandske F. er den vilde
Kanariefugl og Kardinalerne
(Cardinalis, Paroaria) fra Nordamerika. — F. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
