Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Domkapitlet udsteder Fuldmagt til den
Kandidat, som har faaet de fleste Stemmer. For
en Del Præstekalds Vedk. har indtil 1917
Storfyrsten haft Ret til at udnævne Sognepræsten,
men Udøvelsen af denne Ret har været
overladt Senatet. Biskoppen vælges af Stiftets
Præster saaledes, at Domkapitlet foreslaar de 3,
som har faaet det højeste Stemmetal,
hvorefter til 1917 Storfyrsten udnævnte en af disse.
Domkapitlet bestaar af Biskoppen som
Formand, Domprovsten i Stiftsbyen, to
Assessorer, valgt af og bl. Stiftets Præster samt en
jur. uddannet Sekretær. Der holdes
Præstemøder stiftsvis mindst hvert 5. Aar.
Medlemmer af disse er: Biskopperne, 30 stiftsvis
valgte Præster, en Lægmand fra hvert Provsti,
en Senator, et Medlem fra hver af de 3
Hofretter og en Prof. fra Univ.’s teol. og en fra
dets jur. Fakultet. Ærkebiskoppen er
selvskreven Formand. Kirkemødet har Ret til at
foreslaa Ændring af gældende Grundlov samt til
Afgørelse i Spørgsmaal om Antagelse af ny
Salmebog, Kirkehaandbog. Katekismus og
Bibeloversættelse. I Lovgivningsspørgsmaal ang.
Kirkens Forhold til Staten o. a. Religionssamfund
skal Regeringen indhente Kirkemødets
Mening, men dette har ingen lovgivende
Myndighed.
Den evangelisk-lutherske Livsanskuelse har
dybe Rødder i det finske Folk med dets Hang
til selvstændige Betragtninger og Uvillie mod
de ydre Formers Symbolik.
Fremmede Trosbekendelser. Den
sv. Stat gav i 18. Aarh. paa visse Vilkaar fri
Religionsudøvelse, medens Loven strengt forbød
Frafald fra Statskirken. Paa dette Standpunkt
blev Kirken staaende i F., indtil Landdagen
atter efter 1863 fik Lov til at samles. 1869 Aars
Kirkelov gav Frihed til Overgang fra et
Trossamfund til et andet og fastslog, at kun
Ikke-Kristne var udelukkede fra politisk Valgbarhed.
Dissenterloven af 1889 gav ogsaa andre
Protestanter end Medlemmer af Statskirken Ret
til at danne Trossamfund, hvorimod f. Eks. de
Romersk-katolske kun har Ret til fri
Religionsudøvelse. — 1811, da Viborg Len blev forenet
med det øvrige F., bestemte Alexander I, at
den hellige Synode skulde lede de
Ortodokses kirkelige Anliggender i dette Len.
Men disse Menigheders Forhold til Staten i
administrativ og økonomisk Henseende blev
ordnet ved Bestemmelser af den finske
Regering. Efterhaanden er der opstaaet mindre,
ortodokse Menigheder ogsaa andre Steder.
Præsterne lønnes af den finske Stat. — Der er
forelagt den i Foraaret 1917 sammentraadte
Landdag vidtrækkende Forslag til Ændring af
den kirkelige Lov baade m. H. t. den ortodokse
Kirkes Ordning og fremmede Trossamfunds
fuldstændige Ligestilling med Statskirken
(f. Eks. Jøders). Der er to russ. Klostre i F.,
Valamo og Konnevits, begge paa Øer i Ladoga,
det første med mægtige Rigdomme og
Valfartssted for store Pilgrimsskarer.
Til Statskirken slutter sig: Det finske
Bibelselskab, grundlagt 1812, som under
Medvirkning af det Britiske Bibelselskab i
London arbejder for Udbredelsen af Biblen. Den
lutherske Evangelieforening af
1873 udbreder religiøs Litt. Det finske
Missionsselskab af 1859 har sin særlige
Missionsmark i Ovambo i Sydvest-Afrika. Den
finske Sømandsmission af 1875
holder, med Understøttelse af Statsmidler,
Sømandspræster i England og Nord-Amerika.
Undervisningsvæsenet.
Universitetet grundlagdes 1640 af Per Brahe. Det
har altid været Brændpunktet for alt
intellektuelt Liv i F. og har som saadant haft en
enestaaende Bet. for Landet. Der fandtes
nemlig i F. ikke noget andet toneangivende
Dannelsescentrum, intet Hof, ingen rig Fødselsadel,
ingen paa Forretningsvirksomhed grundet
større Formue, ingen Mulighed for glimrende
militær Karrière. Universitetsdannelse var det
eneste, som kunde give Anseelse, indtil den
konstitutionelle Forfatnings Genoplivelse ved og
efter Landdagen 1863 lukkede op for ny
Muligheder for politisk, kommunal, social og
økonomisk Indflydelse ved Siden af den
intellektuelle.
Under den sv. Tid var Univ. fattigt. Alexander I
øgede dets materielle Hjælpekilder paa
samme Tid, som han lod det beholde dets
tidligere Organisation, Selvstyre, Lære- og
Studiefrihed. Dets retslige Stilling med egen
Jurisdiktion hviler paa Privilegier, hvis Gyldighed
er befæstet i Grundloven.
Branden i Åbo 1827 ødelagde den lige
opførte Universitetsbygning tillige med det meste
af de videnskabelige Samlinger, Biblioteket paa
50000 Bd og en Mængde værdifulde
Haandskrifter. Univ. flyttedes nu til Helsingfors og
fik Navnet »Alexandersuniversitetet for F.«. C. L.
Engel opførte Universitetsbygningen i jævn
Renaissancestil; den blev indviet 19. Juni 1832.
Lidt efter lidt er en Mængde andre Bygninger
opførte, tilhørende Univ., hvoraf især skal
nævnes det smukke Bibliotek.
Højeste Leder for Univ. er Kansleren, som
indtil 1917 umiddelbart foredrog for Storfyrsten
de af Monarkens Afgørelse afhængige Sager.
I en lang Række af Aar gik Kanslerembedet fra
Tronfølger til Tronfølger. I Helsingfors staar en
Vicekarisler i Spidsen for Administrationen, som
nærmest haandhæves af Rektor og
Konsistorium, hvortil i Alm. hører 12 ordinære Prof.
foruden Rektor. 1915 var der 51 ordinære
og 29 ekstraordinære Prof. Der er 4 Fakulteter:
et teol., jur,, med. og filos., hvilket
sidstnævnte er delt i tre Sektioner: en hist.-filologisk, en
fysisk-matematisk og en agrikultur-økonomisk.
Studentereksamen aflægges dels
skriftligt ved Skolerne, dels mundtligt paa
Universitetet. Studenterkorpset er delt efter
Landskab i »Afdelinger«, som staar under Ledelse
af hver sin Inspektor, udtaget af og blandt
Professorerne, og en Kurator, valgt af Afdelingen.
Disciplinen opretholdes dels af en
Disciplinkommission, sammensat af Lærere, dels af
Afdelingen selv.
1915 var Tallet paa de ved Univ. indskrevne
Studenter 3435, deraf 799 kvindelige.
Den første kvindelige Student immatrikuleredes
1870. 1914 var Universitetets Fonds 12752627
Mark, Indtægter 3116668 Mark, deraf paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
