Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
musikalske Dannelse og fremmet ny Ideer og
derved skabt Muligheden for Fremkomsten af
den Skare af unge fremragende Komponister
og udøvende musikalske Kunstnere, som F. nu
er stolt af. Robert Kajanus (f. 1856) har
i Modsætning til tidligere Komponister især
dyrket Instrumentalmusikken, og det er som
Leder af det filharmoniske Orkester (grundlagt
1882), han har skabt sig et uforglemmeligt
Navn i F.’s Musikhistorie. Som vejledende
Musikkritiker maa nævnes Karl Flodin (f. 1858).
Jean Sibelius (f. 1865) skrev allerede som
Elev ved Musikinstituttet værdifulde
Kompositioner, og hvad han som ganske ung lovede,
har han i rigt Maal indfriet, saa han nu staar
ikke blot som sit Lands uomstridt mest
fremragende, men som en af Samtidens største
Komponister. De opr. finske Strenge, som
Collan allerede anslaar, som Kajanus stemmer med
fuldere Bevidsthed og Kunst, bruser i
uimodstaaelig Vælde i Sibelius’ Musik, der modtages
og værdsættes af hans Folk som et Udtryk for
en rig Sjæls Begavelse, men ikke mindre som
en Hyldest til det Land, hvis storslaaede
Natur og rige Folkedigtning saa tit har givet ham
baade Emne og Tone. De samme Idealer
besjæler hele denne Skare af unge finske
Komponister: A. Järnefelt, O. Merikanto, Erkki
Melartin, Selim Palmgren, Toivo Kuula, Leevi
Madetoja, som faa Lande i Øjeblikket kan vise
Mage til.
Paa Kunstsangens Omraade har Mandskor
og den kvindelige Solosang været de mest
yndede Former. Mandskoret regner sine Aner fra
Univ. under Åbo-Tiden, hvor den første
Studenterkvartet stiftedes 1819, og den har siden
haft sine ivrigste Dyrkere i den akademiske
Ungdom. Europ. Ry vandt Koret »M. M.«
(»Muntra Musikanter«) under sin udmærkede Leder
G. Sohlström (f. 1849) ved Koncertturneer i
Europas Storstæder 1878—89. I de senere Aar
er det blandede Kor blevet Kælebarnet, en
naturlig Følge af Kunstsangens Indtrængen i de
lavere Lag ved Arbejderforeningers,
Ungdomsforeningers og Folkehøjskolers fælles
Anstrengelser. Om noget Steds har i F. Sangen vist
sig som et folkeopdragende Middel og da
maaske netop deri flerstemmige; den enstemmige
Sang tilfredsstiller ikke Finnernes musikalske
Trang, som meget mere vil en rent musikalsk
Nydelse af Melodi og Harmoni end Overvejelse
af Ordenes Indhold. Et virksomt Middel til
Musikkens Fremme er de aarlig ell. hvert
andet Aar tilbagevendende Musikfester, som
arrangeres af »Folkeoplysningsselskabet« og »den
sv. Folkeskoles Venner« i forsk. Egne af
Landet, og hvor man kan høre folkelige Kor paa
indtil 1100 Deltagere fortræffeligt udføre
Værker af Gluck, Weber, Mendelssohn, Schumann,
Haydn, medens ligeledes folkelige Hornorkestre
kappes om den bedste Udførelse af forud
udskrevne og i Vinterens Løb indøvede
Konkurrencenumre.
Paa Solosangens Omraade vandtes det første
Laurbær ude paa Europas fornemste Scener
af Johanna v. Schoultz (1813—63); berømte
Sangerinder i deres Hjemland er Emilie
Mechelin (f. 1838) og hendes Elever Ida
Basilier-Magelsen (f. 1846), Emmy Strömer-Achté (f.
1850) og Emma Engdahl (f. 1852); europ. Ry
tilfaldt kun to af samme Slægtleds
Sangerinder: Alma Fohström von Rode (f. 1856), en
glimrende Koloratursopran, og Hortense
Synnerberg (f. 1856), en ualmindelig dyb og
klangfuld Alt. En i sin Tid meget yndet
»Lieder«-Sangerinde er Maria Collan (f. 1845), Pacius’
Datter og Karl Collan’s Enke, som med
uforlignelig Ynde gengav sin Faders og sin Mands
Sange. Derpaa følger Ida Ekman, f. Morduch
(f. 1875), Adée Leander-Flodin (f. 1873), Maikki
Järnefelt, f. Pakarinen (f. 1871) samt Aino
Achté (f. 1876), hvilken sidste i en Aarrække
stod som Primadonna ved den store Opera i
Paris. Af de alleryngste, som nu er ved at
skabe sig et Navn, maa nævnes: Pia Ravenna
(Tilgman), en 19-aarig Koloraturvirtuos,
Ingeborg Liljeblad, Annikki Uimonen.
De mandlige Solosangere har hovedsagelig
tilhørt Amatørernes Kreds, men siden F. atter
i de sidste Aar har faaet en Opera, har nogle
af disse helt viet sig til Kunsten: Eino
Rautavaara, Väinö Sola. Dog maa der af et
tidligere Slægtled ogsaa nævnes et Par, der har
vundet europ. Ry, nemlig Filip Forstén (f. 1856)
og Hjalmar Frey (f. 1856). Abraham Ojanperä
(1857—1916) har skabt sig et fremragende Navn
i F.’s Musikhistorie som Sanglærer ved
Musikinstituttet og Opdrager af hele det unge
Slægtled af syngende Talenter.
Dygtige Pianister, som har gjort sig kendte
ogsaa i Udlandet, er Alli Lindberg (f. 1849),
Harald Mickvitz (f. 1859), Edvard Fazer (f.
1861) og Karl Ekman (f. 1869), Sigrid
Schneevoigt, f. Sundgren (f. 1878) og den meget
lovende Ilmari Hannikainen (f. 1892).
Violoncellister er K. O. Fohström (f. 1870) og G.
Schneevoigt (f. 1874), som dog begge mere og mere
har samlet deres Interesse om at dirigere
Orkestermusik.
Som Gradmaaler for den i F. herskende
Interesse for Kunstmusik kan tjene
Musikinstituttet i Helsingfors, der under sin energiske
Leder, Komponisten Erkki Melartin, er vokset op
til en af en Mængde Specialklasser sammensat
Institution med c. 560 Elever og 80 Lærere
(1916).
Eva M.
Teater.
Ligesom andre Steder har Scenekunsten i F.
sin Rod i de religiøse Skuespil, som Kirken lod
opføre. En Rest heraf er den i Nord-F. endnu
bevarede Skik, at Smaadrenge i Julen vandrer
fra Hus til Hus med en Bethlehems-Stjerne og,
nogle pyntede med Papirskrone og Scepter,
andre sortmalede, synger en Sang, der ender
med en Hyldest til F.’s Storfyrste
(Revolutionen vil vel feje den bort), om Julenattens
Begivenhed. De kirkelige Skuespil gik over i
Skolekomedierne, der fik deres naturlige
Arnested i Åbo, hvor Univ.’s Indvielse 17. Juni 1640
fejredes med Opførelsen af et moralsk Lystspil
paa Svensk (ellers var Skolekomedien paa
Latin).
Krig og onde Tider dræbte Lysten til
Skuespil, men da den dram. Kunst under Gustaf III
slog faste Rødder i Sverige, sendte den
Sideskud over til den anden Side af »Bottenhavet«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
