Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskeri - Fiskeri - Fiskeriadministration - Fiskerianlæg - Fiskeribeskyttelse - Fiskeriejer - Fiskerielev - Fiskeriforening - Fiskerilovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af de fiskeridrivende Lande er Storbritannien
ubetinget det, hvor F. har størst Bet., og hvor
det bliver drevet i størst Udstrækning.
Derefter maa nævnes Frankrig, Tyskland og Norge.
Den samlede omtrentlige Værdi af de forsk.
fiskeridrivende Landes F. var 1913 flg. (i Mill.
Kr): England 186, Skotland 72, Irland 6 1/2,
Frankrig 103 1/2, Tyskland 40 1/4, Norge 56,
Holland 40 1/4, Sverige 16 1/4, Danmark (med Island
og Færøerne) 30, Hjemmefiskeriet 18.
For de Forenede Stater findes ingen samlet
Statistik. I Kanada udgjorde F. 1913 69 1/2 Mill.
Kr. I Japan 94 1/2 Mill. Yen (1902 47 1/4). (Litt.:
De internationale Havundersøgelsers og
Kommissionen for Havundersøgelsers Skrifter. C. F.
Drechsel, »Oversigt over vore
Saltvandsfiskerier«; J. Kerzoncuf, La Péche
maritime, son evolution en France et à l’Étranger).
F. D.
Fiskeri benyttes ofte som Betegnelse for
Dambrugene; f. Eks. Hansted F.
C. V. O.
Fiskeriadministration. Ved Fiskerilovene
af 2. Juni 1917 er Tilsynet med vort Fiskeri
ændret noget, idet der nu i Spidsen for
Fiskerikontrollen staar en Fiskeridirektør, der tillige
er Landbrugsministeriets Konsulent i Sager
vedrørende Fiskeriet. Under Fiskeridirektøren
sorterer dels et ved Finanslovene fastsat Antal
Kontrollører, Assistenter, Betjente og
Medhjælpere, dels en særlig Fiskeriinspektør for
Ferskvandsfiskeriet, som tillige er teknisk
sagkyndig Konsulent for Fiskeridirektøren (se i
øvrigt Art. Danmark, S. 583 og 585).
C. V. O.
Fiskerianlæg, se Dambrug.
Fiskeribeskyttelse kaldes den Beskyttelse,
som ydes Fiskerierne gennem Lovgivningen, og
som dels bestaar i Forbud mod Fiskeri i Vande,
der er den private Ejendomsret undergivne,
dels i Forbud mod Borttagelse af Fisk fra
anden Mands Fiskeredskab, selv om dette er
udsat i offentligt Vand. Endelig den Beskyttelse,
som Fiskeriet nyder ved den alm.
Fiskerilovgivnings Bestemmelser om Fredning m. m.
Ogsaa ad international Vej ydes Fiskeriet
Beskyttelse ved Bestemmelser om Fredning og
Ordens Overholdelse under Fiskeri i Farvandene
uden for de respektive Landes Søterritorier.
Bl. de mest bekendte Konventioner, sigtende
hertil, maa nævnes den saakaldte
Haag-Konvention (en mellem Danmark, Tyskland,
Belgien, Frankrig, Storbritannien og Nederlandene
truffet Overenskomst om Ordningen af
Fiskeripolitiet i Nordsøen uden for Søterritorierne),
afsluttet i Haag 1882, Traktat af 1839 mellem
England og Frankrig om Ordningen af Fiskeriet
i den eng. Kanal, forøget og udvidet ved
Bestemmelser af 1843, Overenskomst mellem de
Forenede Stater i Amerika og England af 1909
ang. en permanent Voldgiftsret i Haag for
Stridigheder, opstaaede ved de to Landes
Fiskerier i Nord-Atlanten, Overenskomst mellem
Danmark og Sverige ang. Frednings- og
Ordensbestemmelser for Fiskeriet i de til disse
Lande grænsende Farvarde af 14. Juli 1899 og
Lov af 7. Apr. s. A. med senere Forandringer
og Tillægsbestemmelser.
F. D.
F. i de ferske Vande. For at bevare
Bestanden af de værdifuldere Fiskearter dels mod
overdrevet Fiskeri, dels mod anden skadelig
Indflydelse, er der i Lovgivningen truffet
Bestemmelser om Fredning og Mindstemaal paa
Fisk (se Fredning), om Sikring af
Vandrefiskenes fri Gang (se Fredningsbælte,
Aalepas, Fisketrappe), om
Begrænsning i Brugen af Redskaber (idet nogle er helt
forbudte, andre kun maa anvendes til visse
Tider ell. f. Eks. kun i Vandløbets halve Bredde)
og om Forurening (se Fiskesygdomme).
C. V. O.
Fiskeriejer, se Fiskemester.
Fiskerielev, se Fiskemester.
Fiskeriforening, se Dansk F. og Dansk
Ferskvands-F.
Fiskerilovgivning er af gl Oprindelse, for
saa vidt som der i de fleste Lande i Europa
findes ældre spredte Bestemmelser om
Fiskeriets Drift, navnlig om Retten og Adgang til
Fiskeriets Udøvelse. Særlig i de nordiske
Lande synes saadanne Bestemmelser at have
eksisteret fra gl Tid. I Danmark findes saaledes
allerede i skaanske, sjællandske og jyske Lov,
der alle stammer fra 13. Aarh., Regler for
Retten til Fiskeri og Bestemmelser til Overholdelse
af Orden, Opkrævning af Told o. desl. under de
store skaanske Sildefiskerier i Øresund. I de
derpaa flg. Aarh. indtil Christian V’s danske
Lov gives i de saakaldte Provinsiallove
Forskrifter for Ordningen af Fiskeriretten, navnlig
ved Overdragelse af de Kronen tilhørende
Fiskerier til Klostre, Herregaarde og Byer og
deraf flg. Bestemmelser til Overholdelse af disse
Rettigheder, om Afgift, der svares af dem,
o. s. v.
Iflg. de saaledes fra Tid til anden givne
Bestemmelser tilkom Fiskeriet i ferske Vande den,
der ejede Grunden — i Alm. Lodsejeren —
indtil Midtstrøms, undtagen i de større Vandløb
og Søer, hvori Kongen havde forbudt Fiskeriet,
ell. andre var særlig benaadede dermed. I
Havet ved Kysterne tilkom Fiskeriet alle og
enhver — Landets egne Undersaatter saavel som
Udlændinge — imod at erlægge den Afgift, som
var foreskrevet derfor, medmindre Kongen
havde udstedt Forbud derimod, ell. at han selv
havde forbeholdt sig Fiskeriet, ell. at Enkeltmand
ved særlig Bevilling havde faaet Eneret
til Fiskeriet paa et enkelt Sted. Fra saadan
Rettighed undtoges Retten til de paa
Forstranden fangede Hvaler, Stør m. m., der altid
tilfaldt Kongen, og Fiskeri med Aalegaarde ud
for Adelens Grunde, der var forbeholdt de
adelige Grundejere. I Forordninger fra Christian
II’s Tid og under de flg. Konger, indtil
Christian V’s danske Lov udkom, forefindes
adskillige Bestemmelser, navnlig for Limfjorden, om
Forbud mod Brugen af smaamaskede Garn og
mod Brugen af Pulsvod under forsk. Former.
Disse forsk. Forordninger m. m. er samlede i
Christian V’s danske Lov, som med de
Forandringer, der var en Følge af Lovene for
Fiskeriet i Limfjorden af 1857, 1861 og 1867 samt af
Loven 9. Marts 1872 om Forbud mod Brugen
af Bundslæbevod, har været gældende Lov for
Fiskeriet.i Danmark, indtil Lov af 5. Apr. 1888
udkom. Denne er senere afløst af Lov om
Saltvandsfiskeri af 4. Maj 1907 og Lov om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
