Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerilovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ferskvandsfiskeri af samme Dato og Aar, der
igen er afløst af Lov om Saltvandsfiskeri og
Lov om Ferskvandsfiskeri, begge af 2. Juni 1917.
De her anførte ældre Regler for Retten til at
drive Fiskeri i Danmark vil i en meget lgn.
Form endnu findes i den sv. Lovgivning.
Fiskeriet ved Kysterne ud for det aabne Hav og i
Skærgaardene er der endnu tildelt Kronen ell.
dem, som har Ejendomsret til Stranden, i alt
Fald indtil en vis Afstand fra Kysterne,
medens Retten til Fiskeri i de ferske Vande, der
for betydelige Omraaders Vedk. har tilhørt
Staten, nu er afhændet til Kommuner og Sogne,
hvorved adskillige Ferskvandsomraader er
Fællesvande m. H. t. Adgang for Fiskeri. Der
skelnes derfor i Sverige, mere end andre Steder,
mellem saadanne Omraader, hvor fl. er
berettigede til Fiskeri i samme Vand, og saadanne,
som er i Enkeltmands Eje.
Den almindeligste for Retten til at udøve
Fiskeri gældende Regel er den, som ogsaa ved
Lov af 5. Apr. 1888 og ovenn. senere Love er
gjort gældende i Danmark, at Fiskeriet i det
aabne Hav er frit for alle, men inden for de
forsk. Landes søterritoriale Grænser forbeholdt
Landets egne Undersaatter, forudsat at de har
Indfødsret ell. har haft 2 Aars fast Ophold
her i Danmark, og som da alle har lige Ret til
Fiskeriets Udøvelse med de faa
Indskrænkninger, som findes i Lovgivningen, og som for
Danmarks Vedk. bestaar i Retten til Fiskeri
med Aalegaarde og Aalestader, der er
forbeholdt Grundejeren, enhver ud for sin egen
Grund med de Indskrænkninger i denne Ret,
som er en Følge af senere Love, senest Lov
om Saltvandsfiskeri af 2. Juni 1917. I ferske
Vande tilkommer Retten til Fiskeri
Grundejeren indtil Midtstrømslinien.
Foruden Bestemmelsen om Forbud mod
fremmede Fiskeres Fiskeri paa de respektive
Søterritorier og om Adgang for Landets
Undersaatter til Udøvelse af Fiskeri findes i de fleste
Landes Lovgivning Paabud om at holde en vis
Bredde af Floder, Aaer o. a. Vandløb aaben
for Fiskenes Op- og Nedgang. I Danmark er
en saadan Bestemmelse indført ved Lov af
1888 og senest ved Lov om Ferskvandsfiskeri
af 2. Juni 1917; i Sverige har den eksisteret fra
ældgammel Tid, dog ikke alene af Hensyn til
Fiskeriet, men fuldt saa meget til de mange
Tømmerflaader, som transporteres paa
Floderne. For de store Floder, som gennemstrømmer
forsk. Lande, saasom Rhinen, er der truffet
Overenskomster mellem de forsk. interesserede
Magter, hvorved særlig de lakseartede Fisk
sikres Passage, og paa Steder, hvor denne
hindres af faste Værker, anbringes Trapper,
der letter Fiskens Gang uden om disse
(Laksetrapper, Aaletrapper o. s. v.). Fælles for flere
Landes F. er dernæst Bestemmelser, der sikrer
Ordens Overholdelse under Fiskeriet. I nogle
Lande, som f. Eks. Danmark, er saadanne
Bestemmelser indskrænkede til visse Regler for
Indtagelse af Fiskepladser, Afmærkning af
Redskaber og Afstandsbestemmelser for disse
indbyrdes, i at forebygge Kollision mellem Vod og
fast Redskab og Ordning af Forholdet mellem
Fiskeri og Sejlads. I andre Lande, navnlig
saadanne, hvor Fiskeriet foregaar paa forholdsvis
indskrænkede Pladser som i Skærgaarde,
findes meget omfattende og detaillerede
Bestemmelser for Ordens Overholdelse under Fiskeriet.
En vigtig Del af F. er den, som angaar
Fredningsbestemmelser for Fiskene. Disse er af
forskellig Art og bestaar af 1) Forbud mod visse
stærkt fiskende Redskaber: De forsk. Lande
har højst forsk. Bestemmelser desangaaende,
hvilket nærmest er en Følge af den Usikkerhed,
der hersker om Nytten af slige Forbud over for
Fiskebestandens Formerelse, Overalt er
Fiskerbefolkningen delt i to Partier, et, som benytter
sig af Vod og andre stærkt fiskende
Redskaber, et andet, som benytter faststaaende
Redskaber, og disse Partier staar i stærk
Modstrid med hinanden m. H. t. Anskuelserne om
Bet. af Forbudsbestemmelser af den her nævnte
Art. I enkelte Lande, som Tyskland og Italien,
har man, inden de bundslæbende Redskaber fik
nogen Udbredelse af Bet., udstedt Forbud mod
dem. I andre, som i Danmark, har man truffet
visse indskrænkende Bestemmelser for deres
Brug, og i atter andre, som i England og
Frankrig, har man ikke lagt dem nogen
Hindring i Vejen før i den nyeste Tid. Forbud mod
Bundslæbevod bestaar i den danske Lov i, at
Fiskeri med Trawl er forbudt overalt paa
Søterritoriet, kun mindre Trawlere er under de
i Loven fastsatte Betingelser tilladte, Drivvod
og Slæbevod, ligeledes naar de har en vis
Spredning. Endvidere i forsk. indskrænkende
Bestemmelser for Brugen af Vod i Limfjorden.
I Forbindelse hermed bør nævnes de i de fleste
Landes F. optagne Forbud mod Brugen af
Dynamit o. l. Sprængstoffer til Fiskeri. Slige
Forbud er opr. fremkomne i Middelhavslandene,
hvor dette for Fiskebestanden skadelige Fiskeri
har været benyttet i stor Udstrækning.
2) Fredningstider for Fiskene, særlig for alle
lakseartede Fisk. Disse Tider er selvfølgelig
forsk. efter de forsk. Fiskearters Legetid og
deraf flg. Vandringer. Af Hensyn til de mange
Ændringer, som slige Fredningstider i Tidens
Løb undergaar i F., skal her kun nævnes, at
de lakseartede Fisk fredes i Efteraars- og
Vintermaanederne, Gedden, Aborren og dermed
beslægtede Fisk i Foraarsmaanederne, Østers i
Sommermaanederne. Foruden Fredningstider,
baserede paa Beskyttelse af Fisken i Legetider,
har man de saakaldte ugentlige Fredningstider,
i hvilke faste Værker, der spærrer Vandløbene
i hele Bredden, skal holdes aabne. Disse
Fredningstider udgør visse Dage om Ugen.
3) Forskrifter for Redskabernes Indretning,
saa at de tillader Fisk under en vis Størrelse
at undgaa Redskabet. Disse bestaar navnlig af
Bestemmelser om visse Maskevidder, som
Redskabet skal holde. Af Hensyn til
Vanskeligheden ved at gennemføre slige Bestemmelser
for større Farvandes Omraader er de i Alm.
indskrænkede til at gælde for Fiskeri i Søer,
Fjorde og Indvande, i Danmark særlig i
Limfjorden. Forbud mod Brugen af visse
Redskaber i visse Tider af Aaret er her som
andensteds ogsaa gennemført, for at ikke Brugen af
det ene Redskab skal træde hindrende i Vejen
for det andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
