Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flagellater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos visse Former (Euglena, Fig. 2 S, mange
Peridineer o. a.) findes en Pigmentplet, som
muligt er et lysopfattende Organ. Lysvirkning
findes hos Noctiluca o. m. Peridineer. Hos de mest
amøboide Former (Mastigamøber) er de
vigtigste Bevægelsesorganer Pseuclopodierne,
Forlængelser, der kan skydes ud og igen trækkes ind
i Legemet, ellers er det den i Forenden
anbragte Svingtraad, der ved sin
propellerlignende Bevægelse trækker F. efter sig, idet
Legemet i Reglen selv kommer i en omdrejende
Bevægelse; den sidder ofte i en Grube ell. kan
udgaa dybt inde fra Protoplasmaet; mange har
desuden en styrende Slæbepisk ell. fl.
fremadrettede, nogle har mange. Former, der lever i
Blod ell. Slim, har ofte en undulerende
Membran, der forstærker Bevægelsesevnen, Piskens
Aksetraad fortsætter sig da i Membranens Rand
(Fig. 4). Mange F. danner et særligt Hylster,
afsondret af Pellicula; det er hyppigst hos
fastsiddende Former ell. Koloniformer; det kan
være geléagtigt og formforanderligt ell. fastere
og bestaa af Kitin, enten med en fin Aabning
til Svingtraaden, ell. det er »Huse« med en
større Aabning, hvorigennem Legemet kan
strække sig ud; Husene sidder ofte paa Stilke,
og det ene Bæger kan rage ud af det andet;
de er ofte meget smukt formede (Fig. 3,
ligeledes hos Dinobryon).
F. kan afkaste Svingtraaden og slutte sig inde
i en »Hvilecyste«, f. Eks. for at undgaa
skadelig Paavirkning; de kan atter forlade den, men
ofte foregaar her Formeringen ved en
2—Mangedeling. I det fri Stadium foregaar
Formeringen næsten altid ved Længdedeling (Fig. 4 b);
Kerne, pulserende Vakuole, Pigmentplet o. a.
Celleorganer deler sig, er der mange Svingtraade,
deles de i 2 Bundter, og hvert af Døtreindividerne
fuldstændiggør Antallet, er der kun 1—2, maa det
ene Individ danne ny; hos andre
(Trypanosoma, Fig. 4 b) spaltes dog Traaden
paalangs, ligesom ogsaa den undulerende
Membran; i Slutningen af Delingen retter
Individerne sig ud i hinandens Forlængelse,
saa det kommer til at ligne en Tværdeling.
Ogsaa Mangedeling forekommer i fri Tilstand,
saa en Roset af Individer dannes. Kønnet
Forplantning er iagttaget hos mange
Planteflagellater (Volvocaceæ), men ikke sikkert hos
dyriske F. Nogle Angivelser beror saaledes paa
Sammenblanding med Hæmosporidier ved en
Dobbeltinfektion. Kønnet Forplantning kan i
hvert Fald næppe være Reglen, og Cellen maa
altsaa kunne dele sig atter og atter uden at
vise Degenerationsfænomener.
Kolonidannelse forekommer mest hos fastsiddende
Former, dog ogsaa hos nogle fritsvømmende
(Dinobryon), idet Individerne ikke skilles fuldstændig
ved Delingen; Kolonierne kan være
kugleformede Gelémasser, hvorfra de enkelte Individer
rager frem, ell. forgrenede, ofte saaledes, at
det kun er døde Dele, der er fælles; ofte dannes
Kolonien blot ved, at det ene af Døtreindividerne
bliver i det gl. Hus, medens det andet sætter sig
derpaa med sin Stilk (Fig. 5). Hele Kolonien
kan sidde paa een Fællesstilk. Af F. er
beskrevet en talløs Mængde Former, de
fleste findes i Vand, baade salt og især fersk Vand;
mange hører hjemme i Pytter med
mange organiske Stoffer, raadnende Planter,
Gødning o. l.; en Del er Planktonorganismer.
Parasitter findes i visse Grupper, især bl.
Herpetomonaderne.
Systematikken er meget vanskelig, der
inddeles efter Svingtraadenes Antal og Plads,
Hudlagets Styrke, Forekomst af Mund,
Næringsform o. s. v. Det sidste er dog som omtalt ikke
noget sikkert Skelnemærke, og inddeler man,
hvad der vilde synes naturligt, F. i
Planteflagellater og de dyriske F. (Phytomastigina og
Zoomastigina), bliver der dog talrige Overgange.
T. K.
Planteflagellaterne ernærer sig i
Reglen holofytisk, sjældnere saprofytisk, og kun
undtagelsesvis kan de optage fast Næring. Det
typiske er, at de har Kromatoforer (brune,
gullige ell. grønne), men inden for de fleste
Afdelinger findes foruden farvede Former, ogsaa
farveløse (saprofytiske ell. parasitiske). Man
kan dele Planteflagellater i flg. Afdelinger:
Volvocaceæ (Phytomonadinæ) med grønne
Kromatoforer (regnes undertiden til Grønalgerne,
og er behandlede under Alger, S. 493),
Chloromonadinæ med gulgrønne, Euglenoidinæ med
grønne, Peridiniales (= Furealger, s. d.) og
Chrysomonadinæ med gule ell. brune
Kromatoforer, og endelig Cryptomonadinæ med stor
Variation i Kromatoforfarven. Chloromonadinæ er en
lille Gruppe med smaa skiveformede gulgrønne
Kromatoforer, Olie (ikke Stivelse) som
Assimilationsprodukt og et Antal smaa Vakuoler i
Forenden ved Svingtraadenes Grund. Bl.
Euglenoidinæ træffes mange farveløse Former, nogle
har Mundaabning og kan optage fast Næring.
Assimilationsproduktet er (hvor saadant
forekommer) en Stivelse-Modifikation. Euglena (Fig. 2,
omtalt ovf.) og Eutreptia med grønne
Kromatoforer er metaboliske; Trachelomonas har en
skulpteret Skal, af hvis Halskrave Svingtraaden
rager frem; Peronema har Mundaabning og et
indre stavformet Organ, er krybende og
mangler Kromatoforer. De fleste Cryptomonadinæ er
holofytiske, enkelte, farveløse Saprofyter. De
er dorsiventrale og har paa den fladere Bugside
en Fure, i hvis Forende der sidder et Svælg,
hvori to Svingtraade er fæstede.
Assimilationsprodukt: Stivelse. Hos nogle slutter Cellerne sig
sammen til gelé-indhyllede Kolonier og taber
da Svingtraadene (Palmella-Stadium). Til
Chrysomonadinæ regnes mange forskellige Plante-F.
Fælles er, at de holofytiske (dog findes Undtagelser),
 |
| Fig. 4 a. Fig. 4 b. |
|
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
