Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkedanse - Folkedigtning, se Folkeminder og Epos - Folkedragt, se Nationaldragt - Folkeernæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musiktidning« Nr. 20, 1901]; Grüner
Nielsen, »Vore ældste Folkedanse [Kbhvn 1917], Se
ogsaa »Foreningen til F.’s Fremme«’s
Jubilæumsskrift [Kbhvn 1911]. Samlinger af
Folkedansebeskrivelser og Folkedansemelodier:
»Lekstugan« [Sthlm 1903 og 1909];
»Philochorosalbum« [Sthlm]; »Dansar och låtar
samlade af Philochoros i Uppsala« [Sthlm]; N.
Andersson, »Musiken i Skåne« [»Sv.
Landsmålen« XIV, 2]; Ludv. M. Lindeman,
»Norske Fjeldmelodier«, I—II [Kria 1853—63]; A. P.
Berggreen, »Folkesange og Melodier,
fædrelandske og fremmede, udsatte for Pianoforte«
I—IV [Kbhvn 1842—55]; »Beskrivelser af F.«,
udgivet af »Foreningen til Folkedansens Fremme«
[Kbhvn 1901—11]; Anna Helms und Julius
Blasche, »Bunte Tänze« [Leipzig 1913];
Elizabeth Burchenal, Folkdances and
singing games [New York 1909]; »Suomen Kansan
Sävelmiä« III, »Kansantansseja«; Fr. S. Kuhac,
»Narodne popievke« IV).
E. Abr.
Folkedigtning, se Folkeminder og Epos.
Folkedragt, se Nationaldragt.
Folkeernæring. Læren om F. er skabt i den
sidste Halvdel af 19. Aarh. Hvor uklare
Forestillingerne om Principperne for en rationel
Masseernæring tidligere var, kan man se f. Eks.
af de Forsøg, der blev gjort under den fr.
Revolution paa at ernære Soldater med Afkog af
Ben (»Limsuppe«), en Ret, der var ufordøjelig,
lidet nærende og alt andet end velsmagende,
og som dannede det slettest mulige Grundlag
for en Masseernæring. Endnu saa sent som
under den fr.-østerr. Krig 1859 og den tysk-fr.
1870 udleveredes der i fl. Hærafdelinger ingen
andre Levnedsmidler til Soldaterne end 1—1 1/2
kg »Kommisbrød« pr Mand. Kommisbrødet
bortkastedes i store Mængder af Soldaterne, og de
skaffede sig Føde paa anden Maade.
Muligheden for et nærmere Kendskab til F.
blev skabt ved den fr. Kemiker A. L. Lavoisiers’
Opdagelse af Grundprocesserne i det
dyriske Stofskifte (Iltoptagelse, Kulsyreudskillelse,
Varmeproduktion, se under Stofskifte)
(1770—80) og ved Udviklingen af Kendskabet til
Fødemidlernes Kemi (se Ernæring og
Fødemidler) og til Fordøjelsen (s. d.). Det
viste sig, at den alt overvejende Del af
Stofferne i de menneskelige Fødemidler hører til
ganske faa Grupper af kemiske Stoffer, nemlig
til Æggehvidestoffernes, Fedtstoffernes og
Kulhydraternes Grupper; desuden indeholder
Fødemidlerne Vand og Salte. Et Maal for
Næringsværdien af Fødemidlernes fordøjede
Bestanddele fik man ved Max Rubner’s Undersøgelser
(1883) i deres Indhold af kem. Energi; denne
maales ved at bestemme Næringsstoffernes og
Affaldsstoffernes Forbrændingsvarme og
angives i Varmeenheder (Kalorier) (se
Ernæring og Stofskifte).
Det nuv. Kendskab til F. er naaet ad flere
Veje: 1) I fysiol. Laboratorieforsøg har man
undersøgt det menneskelige Stofskifte under
forsk. Næringstilførsel og deraf dannet sig en
Mening om, hvilke Krav der maa stilles til en
F. — 2) Ved Undersøgelser over, hvad de
forskellige Befolkningsmasser spiser i de forsk.
Lande, har man faaet at vide, hvorledes F. er.
— 3) Ved Undersøgelser over Aarsager til
Sygdomme har man lært enkelte Lidelser at
kende, som skyldes usunde Folkeernæringsmidler
ell. fejlagtig Sammensætning af Føden.
1) Münchener-Fysiologen Carl Voit
undersøgte alle Hovedspørgsmaalene i den
menneskelige Stofskiftelære ved systematiske
Eksperimenter gennem 20 Aar (1860—80) og gav en
Oversigt over sine Resultater i Hermann’s
»Handbuch der Physiologie« (1881), en
Oversigt, der er Udgangspunktet for alt senere
Arbejde paa dette Omraade. Siden 1899 har amer.
Fysiologer (Atwater, Benedict m. fl.) i stort
Omfang udført Laboratorieundersøgelser over
Menneskets Stofskifte og Ernæring,
Undersøgelser, der er foretagne med moderne og
meget fuldkomne Metoder og har nydt stor
pekuniær Understøttelse (Rockefeller’s og
Carnegie’s Institutter). Herved har man faaet et
stort Materiale til at bedømme, hvilke Krav
man maa stille til F. i forsk. Tilfælde, særlig til
at bedømme, hvor megen Føde Mennesker maa
have under forsk. Forhold. Som nævnt angives
Næringsmængden i Kalorier. Det har vist sig,
at et Menneskes Fødebehov hovedsagelig er
afhængig af to Faktorer: Menneskets Størrelse og
den Mængde Muskelarbejde, det udfører om
Dagen. Nogen Indflydelse har den omgivende
Temp. (i Varme kræves noget mindre Føde end
i Kulde), hvorimod Kostens Art kun har en
forsvindende Indflydelse paa den nødvendige
Næringsmængde. Flg. Tabel giver nogle Eks.:
| Et Barn | af | 5 | kg’s Vægt kræver dgl. | 360 | Kalorier tilført med Føden |
| — | - | 10 | — | 490 | — |
| En Voksen | - | 50 | — | 2100 | — |
| — | - | 70 | — | 2600 | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
