Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortov - Fort Pillow - Fortrav - Fort Riley - Fortrop - Fortryk - fortrykket - Fort Scott - Fort Smith - Fortsættelsesskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
F.-Kanten af Hensyn til Vognfærdselen over F.,
og lgn. Ramper har man lagt ved de afrundede
Fortovshjørner ved Gadeskæringer til
Bekvemmelighed for de Fodgængere, som skal krydse
Tværgadens Kørebane; derved berøver man
dog F. Kantstenens Beskyttelse netop paa det
Sted, hvor Vognene lettest bliver for
nærgaaende.
Hvor man som hos os viger til højre, naar
man mødes, føler man sig sikrest ved at gaa
paa Gadens venstre F., saa man har Kørebanen
paa højre Haand, fordi Vognfærdselen paa
nærmeste Gadehalvdel da er modgaaende. Den,
som gaar tæt langs Kantstenen, har saa
»Fortovsret« og skal ikke vige til Side for Mødende,
da han for at gøre det maatte ud paa
Kørebanen. I ældre Gader udførtes Kantstenen gerne
som en bred Flise, saa »Fortovsret« blev det
samme som »Fliseret«. Denne Fliseret
bortfalder, naar Fliserne, som nu almindeligst, lægges
midt paa F.
Som Befæstelse paa F. bruger man lgn.
Konstruktioner som paa Kørebaner, men lettere
byggede, d. v. s. med spinklere Dimensioner
baade i Dæklag og Fundament; de forstærkes
ved Portindkørsler, saa de kan bære
Vognfærdselen. I Gader med stærk Færdsel bruges
hyppigst Brolægning, Fliser ell. Asfalt.
Brolægning lægges paa Sandfundament med temmelig
smaa Sten (8—12 cm) i regelmæssige Tværskifter
ell. som Mosaikbrolægning. Fliser kan udføres
af haarde og slidstærke naturlige Sten, f. Eks.
Granit og god Sandsten, ell. af kunstige Sten
som Fliser af Beton, brændt Ler, smeltet
Feldspat ell. presset Asfalt. Det er særlig vigtigt,
at Fliser under Sliddet holder sig jævne uden
at blive glatte. Kalksten slides f. Eks. for glat,
alm. Skærve- og Grusbeton bliver for ujævn,
medens Fliser støbte af Feldspatgrus og
Cement slides jævnt, og Fliser af fint knust
Sandsten og Cement holder sig jævne og ru. Store
Fliser (fra 30 cm og opad) lægges som Regel
paa Sandfundament, og det samme gælder smaa
Fliser (15 cm), hvis Tykkelsen er nogenlunde
stor, medens tynde Fliser bedst lægges paa
Betonfundament. Det billigste Flisefortov
udføres af klinkbrændte Mursten lagt paa Fladen
i Sand; de bedste Klinker-F. udføres med
Stenene paa Kant (og ofte i Mønstre), lagte i
Mørtel paa Betonfundament. Asfalt bruges
sædvanlig som Støbeasfalt paa Betonfundament.
Sjældnere bruges Mosaikbelægninger af
brogede Sten (Marmor) lagte i Mønstre i tør
Mørtel paa Betonfundament med ru Overflade ell.
i Kit og afslebne (Terrazzo).
Til tarvelige F. bruges Tjærebeton ell.
Grusbelægning, særlig i Villakvarterer, i Amerika
undertiden Plankebelægning.
I Gader, hvor Kørebanen af Hensyn til stærk
Færdsel udføres med Betonfundament, vælger
man gerne en F.-Belægning, der kan udføres
paa Sandfundament, for at kunne lægge de
Ledninger, som hyppigt skal efterses, under F.
De jævneste Belægninger bliver under Isslag
let saa glatte, at selv det svage Tværfald, som
F. maa have mod Rendestenen af Hensyn til
Vandafledningen, bliver generende, og derfor
er det god Praksis kun at lægge Fliser paa den
midterste Del af F. og bruge den mere ru
Brolægning langs Randene. Ved meget stejle
Gader undgaar man Faren for Glathed ved at
lægge F. som flade Trapper.
I Gader fra Middelalderen, særlig i
Sydeuropa, ser man ofte Husene byggede ud over
F., saa disse fremtræder som Buegange. I
moderne Byer efterlignes det sjældent, da hele
Gadebredden skal udnyttes som Luftbælte. I
Amerika er F.-Strimmelen sædvanlig privat
Ejendom og udnyttes til Udvidelse af
Kælderetagen, som faar Lys gennem Prismeglas,
indlagte i F.-Belægningen. I amerikanske Villabyer
udelades ofte Hegn mellem Forhave og F., saa
dette fremtræder som Havegang med
Blomsterrabatter og Allétræer nærmest Kørebanen.
A. L-n.
Fort Pillow [↱fâ.ət-↱pi£ou]. højtliggende
Jordværk i Tennessee, ved Mississippi, oven for
Memfis; bekendt ved det Blodbad, som de
Konfødererede under General Forrest anrettede ved
Stormen paa Fortet 12. Apr. 1864; F. blev
derpaa sprængt i Luften.
Fortrav kaldes den mindre Styrke, som en
under Tilbagegang værende Troppestyrke
sender forud, naar den ikke mener ganske at
kunne se bort fra Sikring i
Bevægelsesretningen.
B. P. B.
Fort Riley [↱få.ət-↱ri£i], en 1853 anlagt
Militærstation i U. S. A., Stat Kansas, ligger V. f.
Topeka og har en vigtig Militærskole. I
Nærheden ligger Ogden Monumentet, der
betegner det geogr. Centrum for U. S. A.
H. P. S.
Fortrop, se Avantgarde.
Fortryk, en uden Samtykke af Forf. ell. den,
der er indtraadt i dennes Ret, i Udgiverhensigt
foranstaltet mek. Reproduktion af et
Aandsværk, som ikke tidligere har været
offentliggjort. F. er forbudt i dansk Ret og behandles
paa lgn. Maade som Eftertryk (se
Forfatterret).
E. T.
fortrykket siges en Malmgang at være, naar
dens Mægtighed aftager.
A. G.
Fort Scott [↱få.ət-↱skåt], By i U. S. A., Stat
Kansas, ligger 160 km SØ. f. Topeka ved
Marmiton River, (1910) 10500 Indb. F. S. er
Banecentrum og driver betydelig Industri og
Handel, foruden at der i Omegnen findes Kulminer.
H. P. S.
Fort Smith [↱få.ət-↱smiþ], By i U. S. A.,
Stat Arkansas, ligger 220 km NNV. f. Little
Rock, 141 m o. H. ved Arkansas River, der
hertil er sejlbar. (1910) 24000 Indb. F. S. er
Jernvejscentrum og driver Handel med Kul og
Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Fortsættelsesskoler har til Formaal at
fuldstændiggøre den i den egl. Barnealder
meddelte Undervisning i Folkeskolen, i Retning af
enten almendannende ell. faglige Kundskaber
og Færdigheder. Oprettelsen af Skoler med det
førstnævnte Formaal daterer sig fra 18. Aarh.
og har især fundet Sted, hvor Skolepligten
ophørte i en tidlig Alder; men i vore Dage stilles
der stærke Krav om at gøre F. til et fast Led
i det offentlige Skolevæsen med tvungent Besøg
for unge Mennesker over den egl. skolepligtige
Alder. Denne Fordring er gennemført i enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
